26 december 2015

Et sammensurium af etniske indslag i julen

Som boern af immigranter af yderst forskellig herkomst fra baade hinanden og det land vi endte med at goere til vores hjemland, er vore boern er opvokset med et sammensurium af etniske indslag i hverdagen, som giver udslag i nogle alternative sammensaetninger til tider - ikke mindst i julen!

Julegaverne er nemt overstaaet, da vi ikke goer meget i den slags. Jeg er ikke sikker paa hvor vi har hoestet denne tradition fra, men begge kommer vi fra familier med mange boern og saa begraenses man helt naturligt af stoerrelsen paa pengepungen!

Blandt de voksne i min elskedes familie har vi en saakaldt 'secret Santa' ordning, som betyder vi er 10 af familien der traekker et lod og saa koeber en gave til den, som er navngivet paa loddet. Paa den maade faar alle en paen gave og vi slipper allesammen for at blive ruinerede. Bebsen var meget nysgerrig, da hun hoerte om 'secret Santa', det ville hun ogsaa gerne vaere med til - lige indtil hun indsaa hun saa bare ville faa een gave... Ha ha, pludselig fik piben en anden lyd!


Da jeg flyttede til UK var jeg meget forfaerdet over at folk gik paa pubben juleaften og taenk sig at de foerst holdt jul den 25. December! Ogsaa min pibe har faaet en anden lyd over aarene og jeg ELSKER juleaften paa engelsk; det er knald hyggeligt, naar man lige vaenner sig til den!

Jeg var paa arbejde til ved 12.30 tiden juleaften og da jeg kom hjem kom en nevoe med sine boern, for at hente julegaver. Vi havde ikke mere travlt end vi sagtens kunne finde en time at bruge paa at kigge paa atlasset og 'Norad tracks Santa' programmet, for at se hvor taet julemanden var paa at naa frem med boernenes gaver. Boernene var yderst imponerede, da de saa der var et sted der hed 'Christmas Islands' (Juleoeerne). :) Meget apropos!

Efter vi havde faaet lidt aftensmad, var vi inde hos naboen til blaa drinks, bare fordi. Det var saa hyggeligt, trods den blaa drink var mere blaa end hvad godt er. Curacao kan jeg konstatere ikke passer specielt sammen med kokosmaelk! Om det passer med andet, skal jeg ikke kunne udtale mig om, for jeg tror aldrig jeg har faaet det foer og helt aerligt, jeg er ikke meget fristet til at proeve det igen i aar. :)


Vores 'boern' havde visse krav til julen, for at faa en "rigtig" jul. Alle kom paa listen og vi lagde en lille slagplan for hvordan i alverden vi skulle faa det hele med. Paa listen stod blandt andet aebleskiver og gloegg. Da vi fik sat koekken i huset her, fik vi sat et induktionskomfur ind, saa pludselig duede min aebleskivepande ikke laengere. Heldigvis var Amazon behjaelpelige med en stoebejerns een af slagsen inden jul og saa var den jul reddet.


Aebleskiverne kom paa programmet til morgenmad juledag sammen med syltetoej, kokain (ogsaa kendt i andre koekkener som flormelis) og et lille glas sherry, som endte med at blive udskiftet med en lyseroed portvin. "Sherryen" er mit indslag. Jeg synes det hoerer hjemme juledag og saa passer det godt til aebleskiver. Den foerste gang jeg serverede sherry om formiddagen maatte jeg forklare den danske brug af snaps eller bitter til morgenmad og saa var den paa plads. :) Da jeg var naesten faerdig med at lave aebleskiverne, blev jeg enig med mig selv om at jeg hellere maatte lave en portion mere, da jeg synes det saa lidt sparsomt ud. Det viste sig at vaere en god ide, da alle spiste et par pander hver! Den sidste gled ogsaa ned. :)


Vi skulle kun vaere voksne her hos os i julen, saa vi kunne taget alt i et ret afslappet tempo. Vi havde lovet Bebsen og Spunken at aflaegge dem et lille besoeg i loebet af dagen, saa over middag staevnede vi i den retning. Foraeldrene havde lavet en aftale om at boernene havde 48 timer, fra juleaften til anden juledagsaften, hvor alle de almindelige restriktioner paa slik og deslige var aflyst; det saas paa gavepapiret! LOL, sukkershok! Boernene havde faaet saa mange gaver at de simpelthen ikke anede hvad de skulle lege med foerst. For hulen, hvor er ville jeg oenske alle kunne laere at 1700 stykker plastiklegetoej ikke er end pind mere vaerd end en to-tre udvalgte stykker - tvaert imod. En af de bedste gaver modtaget - hjemmestrikkede stroemper fra Oldemor og Oldefar. Det var det foerste jeg fik at vide, da jeg spurgte Bebsen hvad hun havde faaet. (TAK mor, at du gider!)

Da den unge familie skulle spise, tog vi hjem for at drikke en kop gloegg, mens vi lavede mad. Gloeggen var aendret en smule, da nogen ikke vil have rosiner i, kun mandler. Hvad de oensker, skal de faa - i hvert fald i saadanne beskedne maengder.


Jeg havde stegt aenderne juleaften og havde skaaret dem ud, saa de bare skulle i ovnen for at faa lidt farve paa huden. De brune kartofler stod yngste datteren for (og der kan ikke blive for mange, skulle jeg hilse og sige!), saa jeg skulle bare soerge for at faa kogt lidt kartofler og faa lavet en skaal sovs - en overskuelig bestilling. Risalamanden havde jeg lavet om formiddagen og kirsebaersovsen skulle bare lige have lidt stivelse i, saa var den klar. Een dessert var ikke nok for at opfylde alle oenskerne paa oenskesedlen, saa en Christmas pudding med Brandy sauce var ogsaa paa menuen.

Efter al den julemad kom udendoerstemperaturen i dag som en gave... Her er saa varmt at vi havde havedoeren til at staa aabent i en halvtimes tid i middag, for at faa lidt frisk luft paa matriklen, naermest uden at aendre indetemperaturen. Temperaturen har vidst ikke vaeret under 10 grader i December. Det er helt ekstremt og vidst nok ogsaa den varmeste December siden de begyndte at foere rekord over den slags. 


Da vi var i DK sidst opdagede jeg at vi havde 'arvet' seks nisseoel, saa jeg snuppede dem med hjem i tasken, sammen med seks citronvand fra Hancock. :) Jeg havde gemt dem godt, saa jeg kunne nyde dem i juleferien. Mens min elskede stod for naeste etniske indslag paa programmet, nemlig anden juledagsmiddagen, fandt jeg 'mine' juleoel frem og indsaa lynhurtigt at det var en god ide at gemme dem - de var en stor succes.


Anden juledagsmiddagen skulle foregaa paa Jamaicansk. Den Jamaicanske nationalret er 'ackee saltfish and dumplings', altsaa ackee med saltet torks (klipfisk?) og kogte melboller.  Mange tilsaetter anden 'hard food', f.eks. kogte, groenne bananer, yam, cassava eller andre roedder af anden etnisk herkomst end dansk. Min elskede er en oern til at lave Jamaicansk mad og alle er vi meget begejstrede for hans kulinariske udfoldelser.


Paa tallerkenen endte vi med ackee saltfish med melboller, kogte bananer, kallaloo, som er en slags groenkaal, og vestindisk avocado. I morgen skal vi vidst ud paa en laengere gaatur, for ellers tror jeg ikke linningen holder paa tirsdag, naar jobbet kalder igen.

Glaedelig baghjul!


5 kommentarer:

FUUR. sagde ...

Glædelig Jul til jer dejlige mennesker,
"omme i London" Vi glæder os, til at se jer
her på øen, bare om nogle få dage.
Selvfølgelig, strikker jeg strømper til
små og store, med største fornøjelse.
Vi har ikke haft terrassedøren stående åben i dag,
af gode grunde.Her har været pivkoldt, trods,
for een gangs skyld ingen blæst.
Nu er det mørkt, og snart nat, det blæser og REGNER helt vildt.
Godnat deromme i London.

Lea sagde ...

Det ser spændende og hyggeligt ud. God jul.

Annes indfald sagde ...

Glædelig bagjul.
Sikke en spændende sammenskudskulturoplevelse med plads til alle.
Enig... Sukkerchok og gavekuller er ikke godt for nogen. Hellere nogle gode voksne aftaler med julemanden, så der er opmærksom fornøjelse ved at pakke ud og lege med julegaverne.
Lun våd december i Danmark. Lige nu er der store problemer med oversvømmelser rundt i landet.
God tur til DK.

Tina - omme i London sagde ...

Moar - jeg glaeder mig ogsaa helt vildt, men kan se paa vejrudsigten jeg hellere maa faa vinterfrakken fundet frem!

Lea - hyggeligt er det i hvert fald. For os er det jo 'normalen' (hvad saa det er for en stoerrelse), saa mindre spaendende. :)

Anne - du kan tro vi ogsaa hoerer om oversvoemmelser her, hvor der i Cumbria har vaeret roed varsel for regn enten to eller tre gange i loebet af de sidste uger. Det er uhyggeligt!

Ellen sagde ...

Tak for en skøn beskrivelse af din multientniske jul :-)
Charlottes slagter (hun har en i Devizes, der synes, hun har nogle spændende bestillinger sommetider) troede ikke sine egne ører, da hun bestilte en friskslagtet and, som hun gerne ville hente d. 24. december. "A DUCK???" Jajada ... nu har han vist efterhånden vænnet sig til hende, men stribet flæsk til stegt flæsk og persillesovs kan han altså ikke finde ud af at skære rigtigt ud!