Islandsk eventyr

Vores foerste nat paa Island boede vi hos Hronn i Vik Like Guesthouse. Efter et dejligt morgenkomplet og gode instrukser om hvad man boer se, vinkede vi farvel til Hronn og begav os mod nordvest.

Husene paa Island er, som huse er flest, bygget efter omstaendighederne hvor de staar. Rigtig mange af husene er beklaedt med aluminimumsplader - ogsaa paa taget. Aluminimumen graver de op lokalt og saadan et tag braender ikke bare fordi der er lidt vulkanudslip... Man skulle ikke tro husene virkede saerligt solide, men det goer de i allerhoejeste grad - og dejligt varme. De maa have faareuld i vaeggene, for de er ikke saerligt tykke.

Lige ovenfor hvor vi overnattede ligger den lille, beroemte og meget fotograferede Vik kirke. Vi var lige hurtigt oppe og tage i doeren, men der var desvaerre ikke aabent, saa vi snuppede lidt billeder og begav os ud paa dagens udflugt.

Foerste stop paa turen var Reynisdrangar klipperne og Halsanefshellir hulen. Stranden er kulsort, men smuk som bare pokker. 'Sandet' er smaa, bitte stykker lava, der er slebet runde af havet. Jeg kom til at snuppe en lille bitte haandfuld med i lommen og glemte saa alt om det, indtil jeg fandt det den anden dag.

Klipperne er formet som dem der udgoer the Giant's Causeway i Irland og er ligner i allerhoejeste grad ikke noget der er naturligt forekommende, men mon ikke det er. Jeg ville ELSKE at klatre op paa dem, men det tror jeg ikke de anbefaler.

Det blaeste og var overskyet ved stranden, men alligevel var der utroligt smukt; faktisk gjorde vejret kun stranden smukkere. Maaske skal man vaere nord eller vestjyde eller maaske islaending, for at kunne se det smukke i saadan noget vejr, men det var virkelig skoent.

Vi blev enige om at vi godt kunne springe den anden ende af stranden over, hvor der er endnu en ting man burde se, men vi havde andet paa programmet og maatte videre.

Naeste stop paa turen var Myrdalsjoekull, som er gletscheren (st? glacier!) der ligger ved siden af Eyjafjaellajoekull, den der stoppede meget af Europas flytrafik for en 5-6 aar siden. Undervejs kom vi selvfoelgelig forbi endnu en lille beundringsvaerdig kirke. Aah, som er de altsaa bare koenne!

Island har et helt og aldeles fantastisk vejsystem. Alle veje, selv de helt smaa, er noeje nummererede i et system der er lige til at gaa til. Vi kunne se paa kortet hvilken vej ledte op til gletscheren, saa den snuppede vi. Der stod godt nok en 'ikke farbar' advarsel for neden af bakken, men vi er ikke saadan lige at slaa ud...

Efter et stykke vej blev vi enige om det nok var bedst at vende om og opgive gletscheren, da taerraennet var temmelig bulet. Da vi naaede ned paa en asfalteret vej igen moedte vi en af de fartoejer der er beregnet til den slags koersel - og en mand der kunne fortaelle vi skulle proeve den naeste afkoersel i stedet... :)

Vejen op ved den naeste afkoersel var nok saa fremkommelig...

Gletscheren er, efter sigenden, krympet en hel del over de sidste 20 aar. Foer i tiden naaede isen mindst til hvor jeg stod og tog billedet; ogsaa i September maaned, som jo ellers maa vaere det tidspunkt hvor der er mindst is.

Vi snuppede en god kop kaffe, inden vi begav os ud paa naeste etape - med Hekla i baggrunden. :) Mere om det en anden dag, for nu er det sengetid for gamle koner, der skal op og paa arbejde i morgen.