Minder...
Billedet af solopgangen over Sandymount i Dublin tog jeg den 13. August sidste aar. Det var den dag vi tog afsked med vores elskede Irene, for sidste gang. Heldigvis efterlod hun et hav af gode minder, det smukke, lille menneske. Oev, hvor jeg savner hende.
9 kommentarer:
Ja, det er øv Tina, kan godt forstå, du savner. Det holder du nok aldrig op med, men dejligt at have gode minder.
Det kan jeg godt forstå, Tina. At miste sine forældre gør ondt og man mister mange historier med dem, men sin søster er man jo vokset op sammen med og for jer gælder det også at I begge rejste udenlands. Varme tanker til dig
Hun var det dejligste menneske og jeg elskede hende. Jeg savner hende fortsat og jeg tager mig i at ville skrive til hende så ofte, at det er helt fjollet, at det stadig kan være sådan.
Jeg tænder lys for hende i aften og jeg sender et kram til alle jer, som savner mest af alle.
Kærlige hilsner fra os i Gug
Stort kram fra Jens og jeg. Irene er dybt savnet <3
Stort kram fra Jens og jeg. Irene er dybt savnet <3
Der er dage hvor minderne bliver stærkere.
Et dejligt billed at have.
Thinking of her with love every day. And you too my dear ;-)
Deborah - tak skal du have. Minderne er gode og jeg har masser af dem - heldigvis!
Lene - mange tak og ja, til det hele.
Liselotte - du er bare soed og Irene holdt ogsaa meget af dig. KYS!
Inger - tak soede jer, det saetter jeg pris paa.
Abildjyden - ja, f.eks. min egen foedselsdag var helt forkert, for saa var jeg jo pludselig kun tre aar yngre end Irene, det har jo altid vaeret fire...
Nic - thanks sweetheart. One day I will come and make you take me to the tree. ;)
Det er godt at have de gode minder. Det er ikke nemt at sige farvel til dem man holder af. Det bliver ikke nemmere af, at det er et idérigt menneske som Irene. <3
Man får somme tider lyst til at ringe.
Send en kommentar