Tchaikovskys Noeddeknaekkeren

The Royal Opera House i Covent Garden er et sted jeg altid har droemt om at besoege, men af en eller anden aarsag er det aldrig foer blevet, men I dag blev det! Ved et tilfaelde fandt jeg ud af at Operahuset har noget de kalder 'insight' forestillinger. Insights gaar ud paa at give publikum en forsmag paa en ballet og forklare lidt om hvordan musikken er bygget op og dansen er formet. 

Vi troppede op klokken 14.00 i the Linbury studio, som had plads til knap 400 siddende gaester. Der var nogle faa ledige pladser, men de var virkelig faa.

Musikdirektoeren (vil jeg gaette paa det hedder) startede med at forklare hvordan Tchaikovsky havde bygget musikken op, forklarede og demonstrerede paa flygelet og paa et lille piano-instrument, som kaldes en 'celeste'. Jeg ved ikke om den har et andet navn paa dansk, men det er det instrument der laver det klassiske klokkespilslignende musik i Noeddeknaekkeren.

En del af 'forestillingen' var balletdanserne i traening og for hulen en oplevelse. Foerstedamen, Laura Morera, og foerste ehmmm… manden, Federico Bonelli, (male and female principals) oevede masser af loeft og tre af de andre dansere, Alexander Campbell, Meaghan Grace Hinkis og Reece Clarke viste en masse om teknikkerne de bruger i dansene.

Vi faldt pladask for den meget unge (17-18 aar) Reece Clarke, som viste sig at vaere helt ny i the Royal Ballet, han har kun vaeret ansat i 3 uger, men han er et af de mest elegante mennesker jeg nogensinde har set. Han er temmelig hoej og har de mest elegante, lange arme og ben og en kropskonstrol som paa det naermeste gjorde mig groen af misundelse! Til spoergsmaalet 'hvilken rolle vil du aller helst spille' svarede han 'jeg vil bare gerne vaere prins'. Vi var alle enige om at vi nok skal faa ham at se som prins og hold da helt fest som knaegten havde prinsematriale. Han skal nok komme til at skrive 'principal' paa visitkortet inden alt for mange aar. WAURV!

Musikdirektoeren (som jeg nu har besluttet mig for han er!), Gavin Plumley, har skrevet en blog om dagens tema og bloggen er saadan ca. lige det han fortalte os i dag. Vi er helt og aldeles klar til at tage the Royal Opera House by storm, men ehmmm… Noeddeknaekkeren faar vente til naeste aar, for i aar er den udsolgt!

Aftenens godnatbillede(r)

Efteraarets foerste nattefrost gav en smuk, klar og kold dag - helt fra morgen til aften.

I morgen maa vinterfrakken i brug!

Stilhed i Trafalgar Square

Morgenen boed paa den aarlige to minutters stilhed, for at minde de faldne i de utallige krige verden over. Jeg er temmelig sikker paa vi plejede at holde et minuts stilhed for nogle aar siden, men nu er det altsaa to!

Stilheden foregaar klokken 11, den 11. dag af den 11. maaned, som, efter sigende, er det tidspunkt foerste verdenskrig endte (i 1918, forstaas). Jeg smuttede ned paa Trafalgar Square lidt i 11, da jeg havde set en stor scene blive strammet op der i loebet af morgenen.

'The last post' blev spillet og saa blev der stille - helt stille. Som jeg foer har skrevet om, saa deltager jeg altid i de to minutters stilhed, for man kan naa at taenke meget paa kort tid. I aar sendte jeg mine tanker til alle de uskyldige der blev draebt i Croatien for 20 aar siden, da Jugoslavien blev til en raekke nye lande.

Jeg havde ikke lige lagt maerke til hvem der stod paa scenen, altsaa lige ud over manden med trompeten, men det fandt jeg snart ud af - da Paul Potts blev praesenteret og stod frem og sang Nessun Dorma! Waurv, det var ikke lige det jeg havde forventet. :)

Efter sangen blev der drysset valmueblade i springvandene og saa dryssede jeg tilbage til mit kontor - en oplevelse rigere!

Til middag smuttede jeg lige en tur ned til the Cenotaph, som er det mindesmaerke hvor dronningen og mange andre lage en krans i gaar paa 'Remembrance Sunday'. Kransen er den der haenger i centrum.

Der var mange skoleboern paa udflugt i dag og ogsaa rigtig mange folk i militaere uniformer - flere af dem i rullestol, grundet manglende ben. GULP! Jeg lagde maerke til denne mands beret. Paa den staar der 'UK Member, proud to be American'. Jeg kan ikke komme i tanker om hvor jeg har set ham foer, men maaske var det et andet aar paa Armistice day. Jeg har soegt lidt paa skriften paa bereten, men kan ikke lige umiddelbart finde noget. Mystisk!

Mange forskellige lande sender kranse til Remembrance Sunday og alle baerer de praeg af hvor de kommer fra. De flotte baand paa laurbaerkransen med bare den ene lille blomst fangede mit oeje - det med baand paa kransene er ikke noget vi bruger her, men jeg kender et sted hvor man goer… :)

Det er en spoejs tradition at bruge uaegte blomster, men saadan er det og nu kan det naermest ikke vaere anderledes. 

Jeg gad vide om nogen nogensinde laerer noget af al den stilhed. Krige er der i hvert fald ikke blevet faerre af og de er bestemt heller ikke blevet mindre brutale - desvaerre!

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede kommer fra Leicester, hvor vi stoedte paa denne kunst i aftensolen.

Min 'penneven' slaar til igen

Jeg modtog en sms igen i dag, fra min mystiske 'penneven'...

'Jeg koebte ikke dette kort, det er alt for fraekt - saa jeg sender det lige alligevel. Med kaerlig hilsen anonym'!

LOL - jeg venter spaendt paa hvad der kommer i morgen!

Seks uger til jul!

Mange klager over hvor tidligt julerierne starter i forretningerne. I aften blev julelysene taendt i Regent Street og pludselig gik det op for mig at der bare er godt seks uger til jul!

Alle forretningerne i Oxford Street er ved at have julepynten paa plads, klar til lysene over gaden bliver taendt mandag aften.

Lysene uden paa bygningerne er taendt og folk stimler til ved de fint pyntede vinduer i Selfridges og de andre store varehuse.

Gallionsfiguren ved indgangen til St Christopher's Place er blevet beriget med et par englevinger og en glorie og bag den ses nogle kaempe julekugler. De har altid saadan noget fedt julepynt i den gade.

Da jeg kom til Oxford Circus til aften var toppen af Regent Street lukket og der var ingen gennemgang, da der var stillet en stor scene op til en forestilling inden lysene over gaden skulle taendes.

Min veninde og jeg fandt en pub og satte os i varmen med en drink indtil lysene skulle taendes, det havde hun nemlig aldrig oplevet foer, til trods for hun har boet i London i 20 aar.

Lysene er de samme som de sidste mange aar, men det bliver de nu ikke grimmere af. Julen kan bare komme an. :)

Interesting!

I dag har jeg modtaget en sms fra et dansk telefonnummer. Jeg gad vide hvem det er der har en meget vandskabt fod og hvem de engeltlig havde i sinde at sende billeder til? 

For nogle aar siden fik jeg en sms fra 'nogen'. 'Vi ankommer klokken 15 paa loerdag til overraskelsespartyet, er der noget vi skal tage med? Oh, og ved James noget som helst om festen?' stod der. Jeg svarede tilbage: 'Hvis I kommer her klokken 15 bliver det virkelig en overraskelse, jeg ved ikke noget om nogen fest, sendte du beskeden til mig med vilje?' LOL - jeg kan doe af grin den dag i over hvor de maa have aergret sig over saadan at oedelaegge overraskelsen. Jeg aner ikke hvem det var fra, men et er sikkert, beskeden var ikke til mig!

En weekend med knald paa

I weekenden var vi blevet lovet regn i stride stroemme, men paa en eller anden maerkvaerdig vis blev regnen 'udsat' til soendag og mandag, hvilket passede helt perfekt ind i weekendens planer.

Vi er saa svineheldige at bo i gaa-afstand til Blackheath, hvor kommunen hvert aar strammer et kaempe fyrvaerkeri an i forbindelse med 'Bonfire night'. Vi havde aftatlt med nogle naboer at gaa der op og som sagt, saa gjort.

Jeg elsker simpelthen fyrvaerkeri og det aarlige show levede helt og aldeles op til forventningerne. Blackheath er kaempe og efter sigende stod vi 100,000 mennesker, med aaben mund og polypper og gloede op i luften i et kvarter. :) 

Jeg haaber den lille video dur!

Vi protesterer!

Den anden dag var der stort roere i dagens avis. I en aareraekke havde vi Florence Nightingale paa bagsiden af £10 sedlerne og siden 2002 har vi haft Elizabeth Fry paa £5 sedlerne. Om et par aar skal der nyt design paa alle sedlerne og i den forbindelse var der en eller anden genial person der var kommet til at glemme at finde bare en enkelt lille kvinde til mindst en af sedlerne; i stedet skulle vi have Winston Churchill paa, hvor Elizabeth Fry havde siddet!

Det faldt ikke i god jord og fluks var der strammet en protestgruppe an. Protestgruppen fik the Bank of England overbevist om at der godt kunne blive plads til bare en enkelt lille kvinde paa en af sedlerne og Jane Austen skubbede Winston Churchill ud af billedet.

The National Portrait Gallery henvendte sig til the Bank of England, da de har et billede, som siges at vaere det billede der har den bedste lighed til Jane Austen. Banken bestemte sig for at bruge billedet og alle var glade...

Alle var glade - lige indtil det endelige billede kom frem. Fruen er blevet forskoennet; i mellemsvaer grad! Da jeg saa billedet i avisen blev jeg simpelthen noedt til at smutte paa the National Portrait Gallery i min middagspause for at kigge paa originalen, som er det lille fotografi i guldrammen ovenfor.

Jeg haaber saadan den naeste generation bliver dem der siger 'nej tak' til at alting skal forskoennes i den grad og isaer at kvinder skal portraetteres som smaa nydelige tingester. Jane Austen var ikke billedskoen, men hun var lynendes intelligent og en fantastisk forfatter. Taenk sig at det ikke er 'nok'! Oh well, i det mindste slipper vi da for at se paa Winston Churchill hver gang vi skal betale med papirpenge! :)