Turen gik til Brown’s Town

 

Fredag eftermiddag skulle vi lige et smut op til markedet i Brown’s Town, for lige at vejre hvad det var for et sted og se om den nu lidt aeldre mand kunne genkende barndommens fodspor. Vi blev sat af lige uden for markedet og the South London Tavern! Det er altsaa skaegt at se saa mange steder der er opkaldt efter steder i England og isaer London!

Min elskede genkendte nu ikke stedet, men han var altsaa ogsaa meget ung, da han rejste fra byen, maaske omkring 5 aar. Anyhow, storesoester viste gladeligt frem og fortalte mange smaa sjove historier fra da de begge var meget yngre. Hun er 18 aar aeldre, saa hun kan huske alt om hvordan alle de smaa soeskende var og hvem der boede hvor og hos hvem og det var nu stadigvaek sjovt at forestille sig svigermor gaa paa marked i byen og i det hele taget alle af dem bo der.

Inden laenge drejede vi ind i markedshallen. Brown’s Town er en vigtig markedsby, hvor man kan koebe naesten alt, til trods for byens lille stoerrelse. Markedet er et kapitel for sig. Der er knap plads til man kan gaa inde imellem alle boderne, da man skal om ved de handlende, deres fyldige familier og diverse venner, som er kommet paa visit for at se hvordan det staar til med mangoerne i denne saeson!

Ting som “Hey Whitey” og “Nice American lady” blev kaldt ud alle steder vi kom frem og det er helt sikkert det er ikke hver dag der kommer en “Whitey” gennem det marked! Det er godt jeg ikke er sart. Vi snakkede meget om at man ville ende i spjaeldet, hvis man kaldte folk paa den maade i England. Forestil dig lige at en sort mand kommer gaaende forbi og man saa kalder out “Hey Blackie!” – den gik bare ikke! Oh well, jeg skulle ikke have hverken kokosnoedder, hvid rom eller haandsaebe, saa jeg ignorerede de handlendes tilraab og grinede af dem senere i stedet.

 

Brown’s Town er, som mange andre byer paa Jamaica utrolig rodet og fuld af hullede veje og folk der allesammen vil gaa hver sin vej. Nu er trafik ikke det de har mest af paa oeen, men selv i en lille by som denne kan de faa det hele til at gaa i en haardknude med bare tyve biler! Maaske det har noget med temperaturen at goere, for naar man kommer lidt ind i landet er det saft suseme varmt! Ved kysten er der en ufattelig hoej luftfugtighed, der goer at man sveder helt vildt, men inde i landet er det solen der braender og jeg var MEGET glad for min investering i factor 50 solcreme!

 

Der er mange kirker i Brown’s Town. Jeg kan ikke huske hvad denne hed og den var egentlig heller ikke af nogen interesse, da det ikke var en familien nogensinde havde benyttet, men jeg kunne saa godt lide hvordan den laa – og saa synes jeg altsaa bare de hoeje slanke palmer er saa flotte.

Efter en lille times tid var vi saa moerbankede at vi blev noedt til at tage hjem igen! Temperaturen var oppe omkring 40 grader og det er simpelthen for varmt til at gaa rundt i gaden uden skygge! Vi havde nu ogsaa faaet fat i det vi skulle bruge og byen er rimelig overskuelig, saa der er ikke vildt meget at se. Vi har stadig familiehjemmet til gode, men det kommer i loebet af de naeste par uger. Det er i hvert fald ikke sidste gang vi har besoegt min svigersoes. :)

Technorati Tags: twishart,jamaica,brown's town