Svigersoes var meget begejstret da vi indvilligede i at blive endnu en nat, saa vi kunne komme med hende i kirke soendag morgen. Kirkegangen begynder klokken 8, hvilket lyder perverst, men ehmmm… i et land hvor det bliver saa stegendes hedt skal man altsaa have den slags overstaaet fra morgenen af!
Jeg har vaeret til barnedaab og begravelse i en katolsk kirke foer, men ikke almindelig kirkegang. Lad mig sige det som det er, det er godt nok en oplevelse! Hele seancen tog halvanden time og for det ikke skulle vaere loegn var vi lige praecis landet paa den soendag hvor biskoppen skulle praedike og den almindelige praest ogsaa lige skulle sige et par ord og byde velkommen til gaestepraesten, som skulle passe geschaeften, mens de andre to tager paa ferie. Biskoppen var en dejlig mand med god humor og han gav en rigtig god praediken. Kirken har traelameller langs begge sider af bygningen og man kan sidde og kigge ud over den smukkeste groenne skov gennem hele seancen. Jeg faldt ikke i staver en eneste gang og var kun en lille bitte smule optaget af den kaempe oegle der kravlede over muren bag alle praesterne, mens de gav deres vise ord. De to smaa oegler der gjorde det samme aensede jeg slet ikke…
Svigersoes skubbede pludselig kraftigt til mig og sagde “you stand up – you’re new” og saa skulle vi praesenteres for HELE forsamlingen! Stoenni, hvor pinligt! “And what is your name” spurgte en mens vi svarede som smaa boern i soendagsskolen og saa fik vi et velkommen der gav genlyd og en stor applaus. “Is there anybody who has a birthday or a wedding anniversary to celebrate this week” spurgtes der og bagefter fortroed vi lidt at vi ikke havde sagt ja, da der bare er en uge til vi har bryllupsdag, for saa ville biskoppen velsigne os og det ville svigersoes da have syntes var helt fantastisk. Never mind.
Vi havde faaet et lift til kirken, skoent det saamaend ikke er laengere end man kan gaa, men ehmmm… hvis ikke man vil ligne en der har vaeret ude at bade inden kirkegangen, saa skal man undlade den slags anstrengelser, da det er godt og vel op ad bakken HELE vejen! Vi kunne naturligvis ikke koere hjem uden foerst at have hilst paa baade praest 1, praest 2 og selvfoelgelig biskoppen! “This is my ickle brother and ‘is wife” pippede svigersoes og saa fik vi en lang snak om hvor vi var fra, hvor laenge vi skulle vaere her, hvor mange 100 aar det var siden min elskede rejste fra oeen osv.
Vi skyndte os ud til bilen igen, saa vi ikke skulle gaa hjem. Der kan vaere rigtig mange i en Jamaicansk bil, men vi var heldige nok at vi havde et saede hver, skoent vi var omkring 10 personer!
Paa hjemturen kom vi forbi Granny Eva’s hus. Granny Eva er for laengst doed, men min elskede boede hos hende og svigersoes i nogen tid efter hans foraeldre rejste til England, saa det hus skal vi ogsaa lige have kigget lidt paa. Det kunne vi ikke lige goere den dag, men vi vender frygteligt tilbage.
“That’s the church you used to go to with your mum”, loed der, da vi koerte forbi denne lange bygning og saa kom der endnu et sted paa kortet, som skal udforskes. Vi skal lige have fundet kirkegaarden, saa vi kan se hvad vi kan finde.
Joesses, hvor er tre uger bare slet ikke nok, naar man saadan er paa eventyr, men hvor har det bare vaeret en oplevelse indtil videre. I morgen drager vil til Kingston i to dage til det bryllup vi egentlig er her for at deltage i. Det bliver spaendende!
1 kommentar:
Og det er så spændende at være med på jeres vidunderlige tur.
Tusind tak for skønne beretninger og billeder.
I kan vel altid blive velsignet i næste weekend, så passer tidspunktet. Gør det.
Fortsat dejlig tur.
Send en kommentar