Fornemt selskab til morgenmaden

I morges var jeg inviteret til et "morgenmadsmoede" (kan man sige det paa dansk? - breakfast meeting altsaa) paa Mansion House, hvilket man da ikke siger nej tak til, hvis man har bare et enkelt udforskergen i sig - vel? Morgenmad var nu saa meget sagt, men vi fik da en god kop kaffe og en pain au chocolat.

Jeg har hjulpet med at teste noget software over sommeren og det var i det oejemed jeg var inviteret med til launchen af samme. Launchen blev holdt i et af de tilstoedende lokaler paa anden sal i et rum med nogle helt fantastiske gipsstoebninger baade i loftet og oppe under balkonen.

Jeg kunne ikke saa godt komme til at tage nogle ordentlige billeder, men lidt blev det da til. Jeg gaar ud fra at rummet hedder "the blue room", det var i hvert fald meget blaat!
Der var vidst ogsaa naesten blaat blod i aarerne paa nogle af speakerne. Borgmesteren var der, og det havde jeg sandelig da ogsaa regnet med, efter som det var i hans stuer vi skulle moede... :) Han taler utroligt godt og var meget komplementaer med hensyn til the software (fedt) - og saa introducerede han lige den naeste gaest... Jeg var lige ved at falde af stolen! Stephen Green er Group Chairman af HSBC banken, som er en af vores aller stoerste banker. Jeg havde da aldrig i mine livsskabte dage forestillet mig han havde tid til at komme og slubre kaffe med os lige midt i den stoerste oekonomiske krise the City har set i mange aar. Det synes jeg godt nok var flot!

Det synes jeg saa til gengaeld ikke taeppet i salen var. Joesses, hvor er saadan en Axminster sjaeldent koen, men den passer saadan set godt til alle gipsstoebningerne og jeg er sikker paa den er noeje udtaenkt og valgt af en eller anden dyr designer!

Paa vejen ind havde jeg lagt maerke til denne lille udstilling i vindueskarmen paa trapperne. "Life is just a bowl of cherries" (et lille ordsprog der betyder at livet er godt - maaske underforstaaet at livet er soedt som et kirsebaer) stod der paa det lille kort og saa stod der et ocean af smaa skaale til udstilling. De var rigtig koenne og jeg elsker at der er saadan nogle smaa personlige ting saadan et sted.

Klokken blev over ni og jeg smuttede ned ad trapperne som en anden Cinderella, ifoert mine flade gaasko, vel at maerke, da jeg havde glemt i aftes at tage mine arbejdssko med hjem, saa jeg kunne tage dem paa fra morgenen af. Oh well, de fleste af deltagerne kender mig og resten er saamaend nok ogsaa ligeglade med om jeg har noget mystifistisk fodtoej paa! En spaendende morgen var det i hvert fald - uanset fodtoejet!