Aftenens lysekrone haenger i 'the drawing room' i the City of London Club i Old Broad Street. The Club er en af de aeldste Gentlemen's clubs i the City og der er kun adgang for medlemmer og deres gaester. Jeg er heldig at have gode forbindelser og havde i dag en invitation fra en gammel chef, som jeg arbejdede for i 10 aar, for 10 aar siden.
Selskabet i dag var udsoegt. Invitationen kom, som sagt, fra min gamle chef, som er et af de rareste mennesker jeg nogensinde har moedt. Han havde inviteret en gammel kollega, som jeg arbejdede med i alle de 10 aar og en anden, Roy, som vi ogsaa arbejdede med i en 7-8 af de aar.
For to aar siden blev Roy meget pludseligt meget syg. Det viste sig han havde en eller anden form for kraeft i maven og han var meget taet paa at doe. Han laa i koma i to uger og svaevede mellem liv og doed i lang tid. Han er blevet en kende aeldre, men er stadig den samme dejlige mand vi kender og holder af. Grunden til invitationen kom frem da vi alle var naaet frem. Det viste sig at en anden af vores tidligere kolleger paa bare 50, var faldet om i Oxford Street i December. Han havde, med noed og naeppe, overlevet en blodprop af en art og er nu ved at laere at gaa osv.
Min gamle chef havde inviteret os alle bare fordi han gerne ville se os alle. 'Vi skal huske at goere det naar vi har lyst', mindede han os alle om og manden har da vel nok ret. Da jeg kom hjem kunne jeg ikke lade vaere med at fundere lidt over, hvad livet havde budt vi fire i de sidste 20 aar. Alle har vi vaeret igennem al den slags ting, som livet insisterer paa at byde paa og alle er vi heldige nok til at vaere her endnu, omend med lidt knubs. Som min soen altid insisterer 'hvis ikke det slaar dig ihjel, saa goer det dig staerkere'. :)
Vejret goer maerkeligt her, som i DK. Foraaret maa absolut vaere det laengste jeg nogensinde har oplevet. I mellemjuledagene blomstrede paaskeliljerne i the City, men stadig er vores japanske kirsebaertrae ikke sprunget ud. Vejret kan simpelthen ikke blive enig med sig selv om hvilken maaned det er.
Naboens flotte forsythia er lige sprunget ud, mens sneen haenger og truer i skyeerne, som dog hovedsageligt byder paa regn - af den aller vaadeste slags.
Valmuerne insisterer at det er foraar. Jeg tror paa det og nyder alle de skoenne blomster - og livet!
5 kommentarer:
Der er mange, som "gør mærkeligt"! ikke kun vejret. ;-) MEN: April gør hvad den vil. Vi har før haft snestorm til påske, og i lørdags var der 5 cm sne på Svendborg-motorvejen, og folk kørte i grøften. Så deeet...
Men efterhånden møder vi jo tit det der: om jeg dog bare havde taget mig sammen til at besøge XX og YY, en dag er det pludseligt for sent. Og det går begge veje, har jeg jo også måtte sande. Var til 3. efterkontrol i onsdags.
Aage - det er bare saa dejligt at hoere du har det godt, uanset hvor mange andre der ikke har det! Mht vejret, saa sneede det baade onsdag og fredag og vi gjorde godt nok store oejne!
Det har virkelig været aprilvejr hele april :-)
Som en anden blogger sagde ovre hos mig, så har vi da i det mindste haft glæde af alle forårsblomsterene meget længere, end vi plejer at have.
Nå. Jeg huserer i UK fra på mandag, og så har vejret bare at være godt. Atale? ;-)
... og normalt kan jeg godt stave til 'forårsblomsterne' og 'aftale' ;-)
Da jeg gik i skole, for mange--mange år siden,
var der i en bog, noget om vejret.
Hver måned havde sit eget lille vers,
eller hvad man nu kalder det.
Om april lød det,
"April er ikke til at stole på,
hver stund, hun tar en ny kjole på"
Det må man sige passer i år.
Aftenens lysekrone er flot mus.
Godt i gamle venner, kolleger, stadig KAN mødes, godt i gør det.
Pludselig kan det være for sent.
DER MANGLER NOGEN.
Send en kommentar