En pludselig indskydelse sendte os mod Southampton paa soendagsudflugt i gaar. Det var hundrede aar og en sommer siden vi havde vaeret paa udflugt og nu skulle det bare vaere. Hvorfor Southampton er jeg egentlig ikke sikker paa, det var bare den by min elskede kom i tanker om, da jeg sagde at jeg traengte til at komme en tur til vandet.
Nu er der ikke lige nogen af os der er kendt i Southampton, men vi blev enige om at saette GPSen til den naermeste marina og i loebet af ingen tid stod vi paa havnen i Hamble-le-Rice, som ligger lige ved siden af Southampton - og sikken en havn!
Vi havde haabet paa at faa noget at spise paa havnen, for vi var faktisk skrupsultne, men der var desvaerre ikke noget at komme efter paa denne tid af aaret. En venlig bartender forklarede hvor vi kunne finde en pub, som serverede mad hele dagen, saa vi hoppede i bilen igen og koerte op gennem de smaa, snoede gader og straeder.
Hamble-le-Rice er fyldt med skoenne gamle, skaeve huse. Min far har altid advaret alle sine boern mod at koebe saadan en gammel roenne, da vi selv er vokset op i en af slagsen - og han mener der er en del arbejde med dem. Han har selvfoelgelig ret, men ikke desto mindre er det nyeste hus vi har ejet fra 1936 - der er altsaa en vis charme ved et aeldre hus. :)
Det er ikke sidste gang vi har besoegt Hamble, faktisk har jeg planer om et par dage der, med en indbygget tur til the Isle of Wight; jeg ved lige hvem vi skal have slaebt med... ;)
4 kommentarer:
Hvor ser der dog dejligt ud - jeg forstår godt du glæder dig til lidt mere tid i den charmerende by. Smukke billeder :-)
Det ser vel nok hyggeligt og lækkert ud.
Vi følger med frivilligt.
Du behøver slet ingen tvang.
Du ser, jeg tar det for givet, det er os to gamle,du har i tankerne.
Byen ser rigtig hyggelig ud.
Ej, hvor ser den pub dog indbydende ud! Og så med en tur til Wight bagefter:" Wight is Wight, Dylan is Dylan..." Nichel Delpeche skrev den i anledning af festivalen dengang i 1969, jeg foretrækker Sandie Shaws udgave, men ellers har youtube også en udgave med Delpeche og Demis Roussos. Sidstnævnte døde for nyligt, lad os mindes med den sang.
Send en kommentar