I denne soede juletid

I de sidste par aar har vi ladet et kulturelt indslag indlede julen  og i aar var ingen undtagelse. Jeg har altid vaeret meget begejstret for Noeddeknaekkeren og har set den i fjernsynet et utal af gange.

I fredags havde vi vaeret heldige nok at skaffe billetter til Noeddeknaekkeren i the Coliseum, the English National Ballets hjemmeteater. Jeg havde glaedet mig urimeligt meget og jeg blev ikke skuffet. Teateret er et af de stoerre, men omkring 2,500 saeder og der var fyldt til det sidste armlaen, med folk i alle aldre.

Applausen ville ingen ende tage, da de fleste af den store trup dukkede op paa scenen for at takke af. Jeg vil gaette paa at der var omkring 50 dansere i det hele, men de ca. 10 boern, der var med foerst i stykket var for laengst taget hjem, da taeppet faldt.

Der var naturligvis komplet fotograferingsforbud og det overholdt vi lige til det sidste... :) Nu sniger julen sig ind i alle krogene og den andensidste julegave kom i hus i dag. Jeg skal lige have et par arbejdsdage eller tre overstaaet og saa er jeg den der er gaaet paa juleferie. I aar bliver det til to uger - jeg glaeder mig meget!

Den aarlige julebagning

Sidste aar gik jeg naermest i selvsving mht julebagningen, da min svigersoester kom i tanker om at jeg skulle staa for det etniske indslag i familiejulen - og saa var presset jo paa!

I fredags sendte jeg en besked til Bebsen og Spunkens mor, for at hoere om de evt ville komme omkring i dag, da jeg gerne ville have Bebsens hjaelp til noget. Da de ankom i dag kunne de saa fortaelle at Bebsen havde gaaettet at det nok var mit strikketoej, der voldte problemer. Det lykkedes mig vidst at holde minen. :)

Boern elsker at bage og jeg synes bare det er saadan en taknemmelig ting at foretage mig sammen med dem. Spunken er lidt lille endnu og var over hovedet ikke interesseret; han var nu heller ikke helt rask, men det var Bebsen! Hun var naermest ellevild, da hun fik lov til at stikke fingrene i ingredienserne. :)

Jeg havde lavet starten paa brunkagedejen og Bebsen roerte den sammen for mig, indtil den blev for sej, saa maatte Bedstemor slaa til.  Brunkagedejen blev stillet paa koel og saa gik vi ellers igang. Jeg ville egentlig have lavet finskbroed, men de blev til stjerner, hjerter, juletraaer og gingerbread maend, for dejen var nem at arbejde med!

Bebsen havde taget sin lille kagedaase fra sidste aar med, saa den blev naturligvis fyldt op igen inden hun tog hjem.

I aar havde vi ogsaa gang i pebbernoedderne, som virkelig var en succes, da de var mulige at lave helt uden voksenindblanding, helt indtil ovnstadet.

Jeg tror vi endte med tre plader finskbroedsfigurer og tre plader pebbernoedder, saa det var en traet lille medhjaelper, der satte sig til aftenbordet. Hun straalede som en lille sol, da hun tog sin kagedaase under armen og satte sig ud i bilen, da de skulle hjem og helt aerligt - jeg tror jeg noed det lige saa meget som hun gjorde og mener bestemt der er lagt et fundament til en rigtig hyggelig juletradition.

Lunch time vandring - paa bestilling

For et lille stykke tid siden var jeg ude paa et lille bestillingsjob og turen gik derfor til St Paul's kirken i Covent Garden.

Vejret saa ikke ud til det helt store, da jeg staevnede ud, men det var egentlig helt haederligt, aarstiden taget i betragtning, og jeg noed den raske spadseretur.

Aarsagen til jeg skulle til lige praecis St Paul's kirken, var at jeg var blevet sendt ud for at finde en mindesten til en berygtet landvejsroever, som, efter sigende, skulle mindes i kirken. Landevejsroeveren var Claude Duval (stavet paa ca. 40 forskellige maader, men jeg snupper lige Duval!), som, efter sigende, er begravet under midtergangen i kirken og var mindet med et lille vers, skrevet ind i stenen paa hans grav.

Jeg forhoerte mig hos et personalemedlem inde i kirken og jeg skulle hilse og sige at Duval BESTEMT IKKE var begravet i en kirke, for han var jo kriminel og saadan en fyr ville de saa sandelig ikke have liggende i indviet(?) jord (Hallowed Ground, paa engelsk)!

Da jeg kom ud fra kirken fik jeg oeje paa en helt ny baenk, som var stillet til minde om en ung mand, som doede i aar. Den unge mand var Fergal O'Mahony, som aabenbart er kendt for en melodi han skrev, som netop hed 'Hallowed Ground'. Jeg satte mig paa Fergals baenk og spiste min lunch.

I flere uger har jeg gaaet og spekuleret paa den gode hr Duval. Jeg VIDSTE bare at jeg havde set et lille vers paa en vaeg et eller andet sted, som har noget med ham at goere. Jeg taenkte og spekulerede og pludselig kom jeg i tanker om hvor det var!

The Marquis pub ligger fas minutters gang fra mit kontor, saa i torsdags smuttede jeg lige en tur paa pubben for at forhoere mig om verset. Jeg havde slet ikke noedvendigt at spoerge nogen steder, for jeg kunne se skriften ude fra gaden!

'Here lies Du Vall: (Her ligger Duval)

Reader, if male thou art, (Laeser, hvis du er en mand)

Look to thy purse; (pas paa din tegnebog)

if female, to thy heart (hvis du er en kvinde, saw pas paa dit hjerte)

Jeg VIDSTE det og IHHH... som glaeder jeg mig til at dele mit fund med min veninde, som havde sendt mig ud paa jagt, og som jeg allerede har fortalt om den meget insisterende kvinde i kirken, som bestemt ikke ville have noget med Duval at goere. Paa pubben var de ikke saa kraesne!