Med kaerlig hilsen

Den anden dag modtog jeg en hilsen med posten; den smukkeste hilsen jeg laenge har set. Der er altsaa noget helt specielt ved at modtage en haandskrevet kaerlig hilsen per sneglepost - isaer naar den er smuk som denne.

Singapore i farver

Singapore er en pudsig by, eller land, eller hvad nu man egentlig skal omtale et land som egentlig 'bare' er en stor by - og en stor by er det. Der bor ca lige saa mange mennesker i Singapore som i hele DK, men de bor noget taettere paa hinanden - 7,615 personer per km2 mod Danmarks 131 per km2 (i Koebenhavn bor der, ifoelge www, 1,850 personer per km2).

Singapores centrum er et herligt sammensurium af gammelt og nyt, men dog mest nyt. Jeg fik en klar fornemmelse af at i landets iver for at finde sin egen identitet, havde de slettet saa meget af deres historie at byen er efterladt naesten uden identitet - og saa alligevel. Hvis man kigger paa selv de nyeste boligblokke, saa er der gjort rigtig meget ud af at give dem en identitet. Se f.eks. de farvede boligblokke ovenfor.

Meget af centrum er nye bygninger af staal og glas, som i alle andre storbyer efterhaanden, men man kan dog finde nogle smaa lommer af andet end staal og glas - ogsaa i midtbyen. Moskeen her staar i Arab Street omraadet, som er et ganske farverigt omraade med hyggelige madsteder og masser af stofforretninger.

Jeg kunne bruge dage og aar med mit fotografiapparat saadan et sted. Alle steder er der smaa glimt af farver og former, som jeg slet ikke kan staa for.

De farverige husgavle og selv de rodede smaastraeder virker som en magnet paa mig; jeg bliver noedt til at luske ned ad saadan en gade.

Det var ikke saa svaert at faa resten af slaenget til at foelge med ned gennem de smaa gader, for der var lovning om mad og oel i den anden ende af gaden. :)

Naeste kapitel fra Singapore tror jeg kommer fra den lidt mere moderne ende af byen og paa et tidspunkt kommer der ogsaa lidt fra Bali og hverdagen herhjemme igen. Stille og roligt begynder jeg at finde ind i en dagligdagsrutine igen.

Taenkepause

For et halv aarstid siden fik vi den geniale ide at bestille en tur til Singapore i September. Heldigvis sansede vi ogsaa at faa bestilt et hotelvaerelse og diverse ved samme lejlighed, for sommeren forsvandt (af gode grunde) mellem fingrene paa os og pludselig var det tid at rejse.

Eventyret startede den 17. September, hvor vi floej den lange tur til Singapore. Flyveturen er paa ca. 13 timer og jeg maa indroemme det var saa som saa med soevnen undervejs. Vi hoppede i en taxa fra lufthavnen og haabede paa det bedste. Vi havde overhovedet ikke haft noedvendigt at bekymre os, for man finder naeppe et mere aerligt folkefaerd end dem i Singapore.

Arkitekturen i omraadet hvor vi skulle bo saa spaendende ud. Det viste sig at vaere Malaysisk byggestil, som hurtigt blev en ny yndlings. Alle bygningerne er malet i skoenne farver, med de fineste fliser under og omkring vinduerne.

Hotellet var i en ganske anden stil, i hvert fald paa indersiden, som var ultramoderne og malet i nogle hvasse farver, men ellers paent, rent og perfekt - med en lille undtagelse... Vaerelset havde ikke noget vindue! Det viste sig at 'standard rooms' ikke har noget vindue, men efter en kort debat med receptionisten lykkedes det os, mod en lille betaling, at flytte til et vaerelse med vindue. Jeg maa indroemme det aldrig havde slaaet mig foer at det kunne vaere noedvendigt at tjekke paa forhaand! 

Vi var smadret til atomer efter den lange flyvetur og manglende soevn, men ikke desto mindre var vi sultne.  Tidsforskellen er syv timer for os, saa vi var ikke helt sikre paa om det var morgen eller aftensmad vi var efter, men mad fik vi og det af den helt rigtige slags.

Ferie!

Endelig blev det tid til den aarlige sommerferie, som i aar virkelig var fortjent. Mere om den senere, nu har jeg en seng der kalder, for sommerferien boed nemlig paa en tidsforskel der kan maerkes i ugevis - og i morgen kalder pligterne.