Himlen staar i flammer!

Knald, bang og skralder loed der udenfor og da jeg kiggede ud gnistrede himlen i alskens farver og former og luften lugtede af krudt!

Fyrvaerkeriet var formodentlig i forbindelse med Halloween, som synes at blive en stoerre og stoerre festival for hvert aar der gaar.

Finanskrisen kradser tilsyneladende ikke paa Halloween-doeren! :)

En rejse tilbage i tiden

Weekenden har staaet paa besoeg af svigerfamilie fra hele landet. Vi har snakket, grinet, spist og drukket og i gaar tog vi lige en paa opleveren ogsaa, nu vi var saa godt igang.

For fjorten aar siden var vi til bryllup paa en kro i Tunbridge Wells og lige siden har vi haft planer om at besoege det smukke, smukke sted igen. I gaar fik vi endelig gjort alvor af det og staevnede to bilfulde folk de 50 km sydpaa.

Kroen hedder High Rocks. Det er et meget populaert sted at fejre bryllup og der er bare saa romantisk, med damptogsperron i haven og hvad ved jeg. Kroen faar sit navn af et naturfaenomen som ligger paa den anden side af vejen, nemlig nogle 135 millioner aar gamle sandsten, som bare staar der og staar!

Vi var kommet afsted liiige sent nok, saa lyset var ikke saa god som det kunne have vaeret, men stenene var lige smukke og fascinerende af den grund. Jeg gad vide om der gaar fjorten aar inden vi saadan for alvor faar dem efterforsket?

Jeg tror det faktisk ikke, for hele familien var dybt fascinerede og saadan ca. halvdelen er ivrige og dygtige fotografer og snakker allerede om alle de mange kilometer vi skal gaa i omraadet. :)

Efteraaret viste sig virkelig fra sin fineste side i gaar. Det skulle oes poes regne hele dagen og vi havde hoej solskin og en 12-13 grader! Det var godt til det bryllup der var igang i kroen, da vi ankom. Sikke nogle billeder de kunne faa med hjem!

Bedst som vi stod og diskuterede de store stenformationer loed der pludselig et ordentligt hyl og stoen og pust fra det gamle damptog. Vi kunne lige se hjoernet af toget og en kaempe, hvid dampsky mellem traeerne og saa var bryllupsfolkene vaek! :)

Vi faldt i svime gang paa gang over naturens evne til at overkomme vanskeligheder, som her, hvor et trae har besluttet sig for at gro lige der hvor der skulle staa en sandstenssoejle!

Jeg kunne faa mange dage til at gaa paa det sted og kunne lige forestille mig at campere der, men det faar man vidst ikke saadan lige lov til. :) Vi havde snakket om at spise paa High Rocks, men blev enige om at koere en tur i landskabet i stedet og bestilte et bord lidt taettere hjemme ved i stedet. 

Jeg havde saadan en lyst til at flytte alle de grimme trafikkegler, men styrede mig og troestede mig med at de da passede godt i farverne!

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede faar lige lov til at blive staaende et oejeblik, mens jeg faar en velfortjent nats soevn. Pyha, hvor er det traettende at have gaester og tage paa udflugt en hel dag!

Aftenens godnatbillede

Taget fra indersiden af One New Change. Proev lige og spoerg om jeg glaeder mig til tagterrassen aabner!

Morgenhimlen

Det var godt nok moerkt i morges, da jeg luskede mod togstationen. Jeg synes moerket er kommet meget pludseligt, men nu bliver der jo lavet lidt om paa det i morgen, hvor vi vender morgenmoerke til aftenmoerke og aabner en skoen ny tid paa aaret.

Jeg er vild med den bratte overgang fra sommer til normaltid og kan naesten slet ikke vente til soendag, naar aftenen pludselig begynder sidst paa eftermiddagen.

Det maa saa betyde at der gaar et lille stykke tid inden jeg ser en lyseroed himmel om morgenen igen, men det overlever jeg nok ogsaa. :)

City nyt

Laenge har jeg fulgt med i et byggeprojekt, som skulle blive faerdigt "til efteraar" og da jeg gik hjemmefra i gaar morges var jeg slet ikke i tvivl om at det maatte vaere nu, for loevet paa traeerne er helt klart kommet i efteraarstoejet og ih, som er det paent!

Jeg var et smut henne omkring det nye project inden jeg gik paa arbejde, bare lige for at se om det lignede noget der evt kunne vaere faerdigt til middag. Det saa godt ud!

Til middag havde jeg en frokostaftale. Vi havde aftalt at moedes paa mit kontor og saa synes jeg lige jeg ville vaere saa smart at foreslaa at vi gik til det nye center for at se om der var et sted hvor man kunne faa noget at spise. Det var der uden tvivl, men vi endte i Paternoster Square, for der var 15,000 andre, der havde faaet den samme geniale ide, altsaa at gaa i One New Change!

Til aften havde jeg endnu en aftale og denne gang lykkedes det mig at gaa i det nye center uden at blive mast og minsandten ogsaa at faa noget at spise. Vi anede ikke hvad der ville vaere at finde, men var enige om at uanset hvad vi fandt, saa kunne det ikke gaa helt galt. Centeret var blevet aabnet til stor fanfare nogle timer tidligere og vi blev ikke skuffede! 

One New Change bringer the West End (hvad der i andre byer kaldes centrum...) til the City. Der bor bare omkring 8,000 mennesker i the City, men vi er en 300,000 personer der kommer der for at arbejde hver dag, saa det er helt utroligt at der foerst i de sidste 5-10 aar er begyndt at blive etableret nogen form for shoppingmuligheder. Jeg fatter slet ikke at ingen har grebet chancen foer nu, men nu har vi saa ogsaa et shopping centre og jeg tror nok paa det bliver et tilloebsstykke.

Der er flere forskellige steder man kan spise i centeret, men vi valgte vidst saadan ca. det foerste sted vi fik oeje paa, nemlig Zizzis som laver nogle gode pizzaer, men ikke liiige var blevet faerdige med at dekorere vaeggen! Vi blev moedt i doeren med et gratis glas champagne, fik den fineste servering og noget godt mad og efter vi havde spist kom tjeneren med et glas Limoncello til os hver, for at oenske os velkommen og paa gensyn. Det var da ikke saa ringe et valg og vi vender garanteret tilbage igen og igen! One New Change kom lynhurtigt paa favoritlisten og kan anbefales paa det varmeste!

Fra Havana til Trinidad

Det er vidst paa tide vi tager et kapitel mere i Cubaturen. Denne gang er det ikke med verdens bedste billeder, i det de er taget fra bagsaedet af en Geely uden sprinklervaedske, paa Cubas slagne landevej. Saa er du advaret!

Soendag morgen gik vi op og hentede vores udemaerkede Geelyvogn fra udlejeren, koerte hjem til vores vaert og hentede vores kufferter og saa staevnede vi mod Trinidad, medbringende vaertens vejkort, som viste sig at vaere vaeldig godt, saa snart man laerte at bruge det...

Der er ikke meget trafik paa Cubas motorvej (ja, motorvej er ental paa Cuba!), det med en ordentlig midterrabat er heller ikke noget de gaar saa haardt op i, for de goer det saa besvaerligt naar man skal vende, men der er til gengaeld baner nok. Tre styks i hver retning og dem har man generelt for sig selv, naar altsaa alle hestene, cyklerne og fodgaengerne er gaaet hjem!

Det var lige det med kortet. Det er ikke nogen snild sag at finde fra ringvejen og ud paa motorvejen, for det med afskiltning er heller ikke noget de gaar saa haardt op i paa Cuba, men var vi koert den rigtige vej den foerste gang, saa havde vi jo heller ikke moed denne familie, som havde saa meget lyst til at tage paa soendagstur at de laante et par hjul fra naboen, for ud og koere, det skulle de bare! Ja, det var i hvert fald den konklusion vi naaede frem til, gennem latterkramperne!

Nu overdriver jeg faktisk lige rigeligt, naar det kommer til skiltemanglen, for der staar da skilte over alt. De viser vejen frem til en REVOLUTIONSK fortid, som ogsaa er nutid paa Cuba. Det er lige godt fantastisk hvor mange af den slags skilte der staar alle steder, naar der saa at sige ingen vejskilte er. Det er sgi da ikke paa grund af mangel paa skiltemalere!

Vi koerte ned ad Autopistaen indtil vi naaede til Australien (jep!) og drejede saa til hoejre mod Svinebugten, eller "Grissebassebugten" som den blev omdoebt paa turen! Turen ned til bugten gaar gennem en kaempe nationalpark, som er et vaadomraade med et fantastisk dyreliv. Vi havde spurgt vores vaert foer vi koerte om der var nogen slanger paa Cuba. "Nej", svarede han og fortsatte: "Vi har ingen farlige dyr paa Cuba - kun krokodiller!" Den gentog vi mange gange, ikke mindst da vi koerte igennem krokodilleomraadet, dog uden at se saa meget som en lille oegle!

Grissebassebugten er et fascinerende sted. Som mange andre steder paa Cuba ligner stranden til forveksling lava, men det er tilsyneladende den landlige del af de koralrev der gav de invaderende tropper problemer lige der, da de proevede paa at lave en omvendt REVOLUCION! Taenk sig saadan et smukt og fredfyldt sted var saa omstridt!

Vi stoppede og fik noget meget let at spise og en hurtig drink og fortsatte saa paa vores tur gennem naturparken. Vi var ikke helt i stand til at beregne hvor lang tid det ville tage os at naa frem og vi ville helst vaere fremme mens det stadig var rimeligt lyst, da det ikke er alle hestene og cyklerne der er lige veloplyste paa motorvejen!

Jeg har altid synes at gribbe var saa ukristeligt klamme, men har laert at saette pris paa dem i varme lande, da de hurtigt fjerner et hoermende aadsel, inden stanken bliver alt for ram. Vi koerte forbi et sted hvor et stoerre dyr var doed og mindst tredieve grippe flokkedes rundt om aadslet. Vi haabede paa at Geelyen fik us ud i civilisationen igen, for vi havde ikke moedt en sjael i mindst 20-30 km!

"Der loeb en krabbe over vejen" udbroed min elskede pludselig og saa skal jeg ikke sige andet end vi naermest var omringet. Hundredevis af landkrabber proevede ihaerdigt at krydse vejen. Vi stoppede og tog et par billeder og koerte saa lige saa forsigtigt, for at undgaa at koere over dem. Efter en 10-15 km maa jeg dog indroemme chauffutten begyndte at tage det lidt mere afslappet om der kom et knas eller to. Havde han ikke gjort det, saa tror jeg ikke vi var naaet til Trinidad endnu! Jeg kan stadig hoere for mig den sjove klik-lyd naar krabberne loeb paa kloeerne over vejen.

Pludselig begyndte der at vaere lidt stoerre liv paa vejen og vi var enige om at vi maatte vaere ved at vaere fremme ved civilisationen. 

Til trods for det var omkring 40 km siden vi havde set et vejskilt, kunne vi endelig konstatere at vi koerte i den rigtige retning, da vi fandt et kommuneskilt. Vi forlod Matanzas og koerte ind i Cienfuegos-regionen. 

Jeg tror aldrig vi fandt ud af hvad byen hed (maaske Horquitas?), men vi kunne da konstatere at det var en by der var lidt stoerre end hvad vi paa engelsk kalder "a one-horse town" (en en-hestes by!). Jeg tror dog roligt vi kunne binde an paa at det var en one-car town, i hvert fald saa laenge vi var der!

Turen gik videre gennem en raekke smaabyer, fulgt af Cienfuegos, som er en af de stoerre byer, som ogsaa saa meget dejlig ud og skulle vaere ret spaendende, men som vi ikke fik tid til at udforske naermere, da vi jo som tidligere naevnt gerne ville naa frem foer det blev alt for moerkt. 

Vi havde lovet vores vaert i Trinidad at ringe, naar vi naaede til Cienfuegos, saa vi kunne give besked om hvornaar vi gerne ville have maden faerdig. "Vi er fremme klokken otte" paastod jeg og taenkte ved mig selv at det i hoej grad ville komme an paa hvordan vejen saa ud og hvor god afskiltningen ville vaere. Well, jeg havde ikke haft noedvendig at bekymre mig, for der er vidst bare den ene vej fra Cienfuegos til Trinidad og vi droenede bare afsted og PRAECIS klokken otte holdt vi udenfor Casa Felix y Mercedes. Saadan - spoerg lige om vi var stolte af vores indsats!

Hoejtidskaktus

Saa er der gang i hoejtidskaktussen igen. Jeg gaar ud fra det er i forbindelse med den forestaaende Hindu festival, Diwali. Er vi heldige kan det vaere den staar i blomst hele tiden indtil jul. Saa vidt jeg husker, saa var den oprindeligt en paaskekaktus, men nu tager den alle hoejtiderne med og det kan jeg lide!

Det hagler!

Helt vildt!

Aftenens godnatbillede(r)

Se lige en lille basse, der kom og legede med os i dag og lige nu ligger ovenpaa sammen med sin mor og sover saa soedeligt. :) Bebsen har rigtig laert glaeden i at efterabe alt hvad folk goer og siger og hviner af fryd, naar vi laegger maerke til det. :)

Hun er ogsaa blevet rigtig god til at fodre sigselv; helst med hoejre fod flagrende oppe ved sutteflasken.

Hun er sgi da ikke til at staa for, med de store, kloge og brune oejne, der bare foelger med i alt!

Og saa godnat!

Gratis refleksbrikker fra Trygfonden

Er de ikke bare nuttede? Jeg har lige bestilt til alle mine nevoeer og niecer i DK og haaber bare paa at deres foraeldre klikker paa "ja tak" mailen fra Trygfonden, saa de bliver leveret. KLIK her, hvis du ogsaa vil have en refleks eller to. :)

Tak min blomst

I morges maatte vi sige farvel til vores feriegaester, som efter en uges eventyr i London og omegn staevnede kareten mod Dover, for at tage turen op gennem Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og endelig Danmark.

Vi har nogle utroligt velopdragne gaester, som, til trods for det tidlige tidspunkt de skulle op paa og den knappe nattesoevn (!), havde taget sengetoejet af alle sengene, saa jeg lynhurtigt kunne faa vaerelserne parate til det naeste rykind; paa fredag, hvor en stor del af svigerfamilien har lovet at vise sig paa matriklen. :)

Ikke bare efterlod vores gaester vaerelserne naesten parate til at bruge igen, de efterlod sandelig ogsaa en rigtig flot orkide, saa jeg kan taenke paa dem hver gang jeg kigger paa den. :) Jeg er vild med orkideer og har faktisk efterhaanden en lille flok af dem, men ikke en for mange!

Folk ryster altid paa hovedet over alle vores overnattende gaester, men vi er saa glade for dem og indtil videre har vi plads til dem og det skal udnyttes. TAK for besoeget til "De Fem" for denne gang. Vi glaeder os til I kommer igen. :)