Soendagsvisit

Saa blev det soendag igen og hele flokken havde meldt deres ankomst. Jeg fik stukket bebsen i armene naesten lige med det samme den lille familie kom ind ad doeren. Jeg havde ikke set det skoenne barn i fjorten dage og skulle lige indhente lidt beundringstid.

Bebsen fik sit livs andet rigtige maaltid i eftermiddags. Det var noget hun kunne lide, den lille skiderik og hendes moar var helt ellevild ved tanken om at hun havde faaet en hel nats soevn i nat. Stakkels pigebarn, det var foerste gang i tre maaneder! Oh well, vil man have nattesoevn, saa skal man lade vaere med at faa boern. :) Sidst jeg saa bebsen synes jeg hun var saa mager. Hun er stadigvaek slank, men der er da ved at komme lidt sul paa kroppen og med lidt fast foede skal det nok gaa staerkt.

Er der noget at sige til vi alle er helt forgabte i den lille skiderik? Jeg kan doe af grin af os allesammen. Vi staar simpelthen i koe for at holde ved hende, men proever paa at lade hende ligge og spraelle lidt paa et taeppe. Vi havde David paa visit i dag. Han er meget glad for bebsen, men dog ikke villig til at holde hende endnu. Han bliver stolt som en pave naar vi kalder ham Uncle David. Jeg glaedre mig til at bebsen selv kan kalde ham det. Han har aldrig haft nogen kalde ham onkel noget som helst foer. Det bliver skoent!

Jeg kan maerke hun er blevet rigtig staerk. Hun holder hovedet fint og elsker at sidde op, naar man holder hende. Min elskede paastaar hun ligner sin mor - hun gik da hun var syv maaneder gammel. Det maa jeg indroemme at jeg over hele hovedet ikke kan forestille mig, men hvem ved?

Nu er hele flokken smuttet hver til sit og om lidt kommer min elskede hjem igen, efter at have ageret taxa for foerst David og siden bebsen og hendes foraeldre. Jeg sidder lige saa stille og smiler, mens jeg taenker paa hvor heldige vi er. Vi har jordens bedste familie!