Middagsforberedelser

Hvis man skal lave mad paa Jamaicansk, skal det helst tage mindst 24 timer. Det har jeg ikke altid taalmodighed til, men uhmmm... som smager det altsaa godt, naar man tager sig sammen og lader det tage den tid det tager.

Da vi kom hjem fra vores handel skyndte min elskede sig at hakke kyllingen i nogle passende stykker til en god chicken curry. Blandingen af de mange ingredienser er en laengere affaere og involverede lige i aften ogsaa en del hosten. Mere om det om et oejeblik.

Hvis man skal have lavet en rigtig god curry skal det ferske koed traekke i karryen natten over, saa alt blev blandet og koedet gnubbet godt i alle de gule ingredienser og det hele staar nu under film og traekker til i morgen, hvor det ogsaa skal have ret lang tid paa komfuret. SLURP - jeg glaeder mig allerede!

Grunden til den vilde hosten var disse miniaturepeberfrugter, som vi ogsaa havde koebt hos den soede Afrikanske dame (til naesten ingen penge, omkring 20 dkr for 10 store frugter!). De er nok smaa, men saa er de til gengaeld ogsaa staerke. Paa Jamaica kaldes de "country peppers" eller "Scotch bonnet" og de siges at vaere de staerkeste peberfrugter man kan faa. Staerke er de i hvert fald, saa meget at skoent emhaetten koerte for fuld knald og den kolde hane rendte, saa hostede og harkede og noes og graed vi begge som pisket mens min elskede gjorde en posefuld rene.

Godt og vel halvdelen af dem blev hakket i smaastykker og lagt i hvidvinseddike. Saa holder pebren sig og er nem at snuppe en lille skefuld, naar man skal bruge dem. Paa siden af krukken jeg fik dem lagt i, staar der "sennep"; man kunne godt gaa hen og faa sig lidt af en overraskelse, hvis man bare troede det var sennep! Resten af peberne var allerede vaskede, saa de blev lagt i fryseren i en papirspose, saa kan man bare lige knaekke et lille stykke af en frugt, naar man skal bruge det.

Jeg hev den oldgamle maskinskrevne, Jamaicanske kogebog frem og fandt siden med opskrifter paa drikkevarer frem. Jeg fik dog snart besked om at lige praecis den opskrift er ikke helt som vor mor lavede det, men den var god nok til lige at faa maalestoksforholdet mellem de vigtigste ingredienser.

Normalt bruger vi toerret sorrel til at lave drikken, saa jeg er ikke helt sikker paa hvordan det her vil gaa. Jeg smed blomsterne i vasken med koldt vand, for de kan godt vaere lidt stoevede eller lidt snaskde indeni og de skal ikke koges som saadan, saa jeg vil helst have de fleste edderkopper ud, foer jeg begynder at tilsaette andre ingredienser. 

Da blomsterne var rene og skyllede lagde jeg dem i en lerskaal og haeldte kogende vand over dem. Jeg tog et stykke ingefaerrod paa en 7-8 cm, som jeg rev og haeldte i skaalen, sammen med en haandfuld sukker. Nu skal det staa og traekke natten over og saa ser vi om det traenger til at blive varmet op igen for at faa al smagen ud af blomstern inden jeg koeler det hele ned, tilsaetter lidt mere sukker og andre ingredienser, hvis de mangles og serverer en stort glas koldt og staerkt sorrel. Slurp!

Loerdagshandel

Vi lod vaekkeur vaere vaekkeur i morges og vaagnede foerst op ad formiddagen. Vejret saa lidt omskifteligt ud, men vi besluttede os for at drage ud i det og finde et sted hvor vi kunne spise lunch. Det var rigtig laenge siden vi var gaaet ud og spise, bare os to.

Normalt er jeg frisk paa at gaa eller snuppe cyklen, men jeg maa indroemme jeg var glad for bilen i dag. Det var simpelthen pivkoldt, til trods for vi har fire plusgrader, men vinden var lumsk og luftfugtigheden hoej.

Spisestedet fandt vi ret hurtigt, da min elskede kom i tanker om et sted han havde fundet en dag han var i Croydon. "Roti Masters" er en lille Trinidadian restaurant, som laver noget af det bedste VestIndiske mad jeg har smagt i lang tid. Det ser ikke ud af saa meget, men joesses, som det smagte! Det er ikke sidste gang jeg er gaaet derind for at fylde maven.

Vi fandt en lille Afrikansk forretning lige i nabolaget, som er ejet af en soed kone fra Sierra Leone. Hun havde en kaempe kasse hibiscus staaende. Paa Jamaicansk kaldes hibiscus for "sorrel" og Jamaicanerne laver en rigtig laekker drink, som ganske enkelt kaldes "sorrel" Det var laenge siden vi havde lavet sorrel, saa vi koebte en posefuld, som skulle laves til drikken inden alle vores kaere boern dukker op og spiser med os i morgen.

Den soede butiksindehaver var saa ivrig for at fortaelle os om alle de spaendende ting hun havde i forretningen. Disse blade er "sweet potato leaves", som Afrikanerne bruger meget i madlavning. Vi kender ikke til at bruge dem og sprang over i denne omgang, men det kan da godt vaere man skulle proeve det en dag.

Vi drog videre til et supermarked for at faa fat i noget kylling til i morgen. Heldigvis var der andre kyllinger tilstede end denne her, for ellers maatte vi vidst have lavet menuen om!

I staar for...

Jeg har ikke vaeret med i bogstavslegen i de sidste par uger, paa grund af Danmarkstur og arbejdstravlhed, men jeg vender frygteligt tilbage i denne uge.

Mit "I" er temmelig forudsigeligt, men jeg kan sgi da slet ikke staa for chancen for at bringe et isbillede fra vores juletur til Danmarksland...

Billedet er taget pa isen mellem Fur og Livoe, lige ved Faerkerodde og forestiller fra venstre til hoejre vores langbenede soen, mig selv og min kaere fader. Der laa paa det tidspunkt ca. 25 cm is paa fjorden og vi kunne sagtens have taget turen til fods over til Livoe, men det var lidt sent paa eftermiddagen til at begive sig ud paa den slags. Fedt var det helt sikkert og en kaempe overlevelse for ham den langbenede. :)

Saa er julen omme

Paa "Hellig tre konger" er julen, ifoelge engelsk laerdom, ovre. Jeg har en fornemmelse af det er en gammel katolsk skik, men maa indroemme jeg ikke er interesseret nok i "hvorfor" til at se efter.  Gammel engelsk overtro siger at man skal have julepynten nede til den 6. January, saa det har de fleste mennesker. Jeg er egentlig ikke sikker paa hvad der skal ske, hvis ikke, men ehmmm... det betyder "uheld"! :)

I gaar naaede jeg lige at snuppe et par billeder af de sidste krampetraekninger af julen, inden den helt forsvinder. Dette lille udsnit er fra Bow Lane, som ligger i the City. Der er rigtig hyggeligt at gaa under de flotte lysguirlander. Mange af gaderne i the City er saadan nogle smaa bitte nogen, hvor ikke engang en enkelt bil kan omme igennem.

Jeg foelte mig lidt som en af de hellige tre konger, da jeg drog ud paa min pilgrimsrejse til Mr Simms i Pilgrim Street, for at ofre lidt mammon paa en lille pose lakrids. Det var de smaa finske salmiakdiamanter jeg fik i posen denne gange og jeg noed dem hvoer og en!

Carter Lane ligger lige bag bygningerne overfor St Paul's Cathedral. Der er blevet en masse smaa cafeer og lunch restauranter i omraadet, som jeg er sikker paa enhver turist ville falde i svime over at finde. Det er ikke gjort klart ude paa gaden at der ligger saadan nogle smaa skoenheder inde bagved, saa det er hovedsageligt det arbejdende folk man moeder der. Kommer du til London, saa find Carter Lane og gaa op og ned ad alle de smaa straeder. Du fortryder det ikke!

Mellem jul og nytaar var det 70 aar siden St Paul's Cathedral overlevede det store tyske angred i the Blitz. Begivenheden blev fejret og der ligger stadig blomster rundt om brandmaendene, som fortsat proever paa at slukke ilden der truede med at laegge St Paul's i ruiner.

Det lykkedes ikke at faa has paa den store, smukke bygning, som i dag staar endnu flottere end for aar tilbage. For at faa en ide om hvor utroligt det er at den ikke gik til i the Blitz, saa proev lige at kigge paa billedet paa dette link. Waurv, det var helt utroligt at de lykkedes brandmaendene at redde kirken.

Jeg har ikke haft tid til at se meget til julehuset i aar, men jeg naaede dog lige den sidste aften inden lyset blev slukket indtil naeste December. Jeg havde en lommefuld haandoerer som jeg ville laegge i indsamlingsboessen og min salighed om ikke boessen var vaek! Oh well, jeg haaber de strammer det hele op igen til naeste jul, saa maa de faa dobbelt portion til den tid. Nu er julen pakket ned og nytaarsforsaettene staar i koe for at blive opfyldt. 

Julen 2010

Julemorgen, eller rettere godt oppe ad formiddagen, vaagnede vi til den fineste julemorgen i mands minde.

Lige uden for vinduet laa det fineste lag sne og tindrede i solskinnet. Temperaturen stod paa omkring -11 og fjorden var iset over hele vejen omkring Fur hele vejen til Sallingland, Thyland og andre lande. Vi var arriveret!

I koekkenet blev der roert ris ala mande og til morgenmad blev jeg serveret en portion af den laekre, hvide spise. Uhmmm... jeg var ikke et oejeblik i tvivl om at vi havde gjort det helt rigtige i at tage turen gennem NordEuropa for at holde jul i det Danske.

Over middag havde vi lovet min fru moder at rende et lille aerinde hos nogle gode venner af familien, som boed paa baade kaffe, cognac og en hyggelig sludder. Det var der jeg opdagede at jeg ikke havde faaet mit ur stillet om til Dansk tid... Pludselig var vi sent paa den, vi havde en hurtig kirkegang vi skulle have med i loebet af eftermiddagen, inden vi skulle videre paa naeste besoeg!

Vi smuttede til faergen, som maatte kaempe med fuglene for at faa et stykke aabent vand at sejle med. Paa vejen over snuppede de lige en bid af isen, bare for god ordens skyld. Jeg synes simpelthen det er fantastisk de kan holde den smalle rende aaben nok til de bare kan sejle over uden for mange problemer.

Kirkegangen skulle foregaa i Grinderslev Kirke, hvor mit eneste tilhoersforhold var at min kaere fader skulle synge og derfor havde vi besluttet os for at faa den lille oplevelse med. Det fortroed vi ikke. Aah, som var der smukt og hyggeligt og hvor emmede det bare af dansk jul. 

Da vi kom ud fra kirken var solen allerede faldet ned bag horisonten og vi blev moedt med den smukkeste himmel taenkeligt. Vi skulle videre i programmet, for vi havde et stop mere der skulle passes ind, inden vi kunne bevaege os til julebordet. Vi hoppede i kareten og staevnede mod Harre.

I Harre fik jeg besked om at jeg havde faaet tildelt jobbet som hofsmager paa aarets ris ala mande og fluks stod der en tallerkenfuld paa bordet. Hmmm... nu har jeg aldrig sagt nej tak til en portion ris ala mande, saa jeg gaflede lige dagens anden portion i mig, vel vidende at jeg havde mindst en portion mere i vente senere paa aftenen! Ala manden bestod med UG med kryds og slange og vi begav os til Skive.

I Skive blev vi bydt paa de laekreste aender med hjemmelavet roedkaal, hvide og brune kartofler og en rigtig laekker sovs, som dessert var der mere ala mande paa programmet og snart sad vi fede og maette og slog mave. Boernene mente dog ikke vi havde tid til at sidde der og slaa mave, for der skulle jo baade danses om juletrae og deles gaver ud. Vi snuppede et par sange om traeet og saa galede vi lige "Nu 'det jul igen" hele vejen rundt i boligkomplekset, mens vi spaenede afsted med saadan ca. 180 i timen. STOEN PUST, det var ikke nogen nem tjans oven paa fire portioner ris ala mande og diverse!

Der blev delt gaver ud til den store guldmedalje og snart kunne vi saette os med en god kop kaffe og gafle lidt julegodter i os. Uhmmm... for en jul. Lige efter opskriften og et Disneyshow vaerdig! 

Turen gik til Danmark

Det er vidst paa tide jeg faar fortalt lidt om vores Danmarkstur i julen. Vi havde vaeret saa bekymrede om vejret og foeret og jeg var paa nippet til en doktorgrad i meteorologi paa samtlige europaeiske sprog inden vi satte kurs mod vores danske jul.

Vi skulle uhyggeligt tidligt op, da vi havde bestilt en billet med Eurotunnel klokken midt om natten. Det var meningen vi skulle vaere i Frankrig klokken syv, men saa blev vi lidt forsinkede paa den engelske side, saa vi naaede foerst frem ved 8-tiden. Som vi holdt i koe til "graensen" eller hvad nu man kalder den, naar man skal med toget, begyndte det at sne som bare pokker og jeg var lige ved at faa nervoese traekninger, for der var stadig MANGE mil, der skulle skubbes under hjulene inden vi ville vaere fremme!

I Frankrig og Belgien laa der kun en lille bitte smule sne og det hele ved siden af vejen, saa foeret var perfekt som det ville vaere paa enhver anden tid af aaret. Det var en STOR lettelse og vi skyndte os at smutte igennem de to lande, mens vi krydsede fingre for foeret i resten af landene!

I Holland var der lidt mere sne, men stadig ikke noget der generede trafikken, saa vi skyndte os at koere videre. Jeg sendte Annette en venlig tanke og spekulerede paa hvor vidt hun havde aendret mening om at koere til DK. Det fandt jeg senere ud af at hun ikke havde (stakkel!), de blev i Holland.

Vi raesede videre mod Tyskland, hvor sneen var tyk som i Holland, men stadig ingen trafikale problemer. Efterhaanden begyndte jeg at tvivle paa min fremtid som flersproget meteorolog, men jeg havde da heldigvis heller ikke faaet sagt op fra mit arbejde inden vi tog afsted.

Vi stoppede ved Rasthof Wildeshausen, som vi plejer. Der var virkelig pyntet op til jul, saadan paa Disneymetoden med overdrevne maengder sne paa juletraeerne. Vi fyldte vommen, fik laant et toilet og saa var vi paa vej igen. Til det tidspunkt havde turen taget den tid den normalt goer og vi var noget overraskede, men var ogsaa forberedte paa hvad som helst!

Omkring Hamburg begyndte det at sne og saa skal jeg ikke sige andet end der var glat! Det var selvfoelgelig det stykke jeg havde valgt at koere... Det gik ikke saa staerkt, som det havde gjort indtil da. Vejen mellem Hamburg og Flensburg var virkelig sej, men heldigvis skulle vi holde og have benzin foer vi naaede saa langt som til Flensburg og saa kom min elskede til rattet - ellers havde vi vidst sat der endnu!

Lige foer Flensburg blev vi smidt af motorvejen, da en eller anden klaphat havde vaeltet en lastbil. heldigvis naaede vi ikke at sidde i koe, men blev i stedet vist ind gennem Flensburgs gader og straeder. Der var saft suseme meget sne og til trods for jeg ikke normalt vaedder, saa turde jeg godt have vaeddet paa at de ville faae en hvid jul!

Vi havde koert hele turen fra Sarf London til Graasten uden nogen for problemer og var ret stolte af os selv, men saa kom vi til kort. Vi kunne lige praecis ikke koere op ad vejen til min venindes hus, hvor der ventede os en balje suppe! Jeg ringede paa hos en tilfaeldig nabo og bad om lov til at spaerre hendes bil inde i en times tid eller halvanden, mens vi afleverede julegaver og spiste aftensmad. Den stakkels kone gloede maabende paa mig og sagde "selvfoelgelig" - hun skulle ingen steder!

Vi havde faaet tilbuddet om en seng for natten, men var enige om at vi ville smutte til Fur tidligst muligt, saa vi havde overstaaet koereriet i et straek. Der var en del sne og isglatte veje fra Graasten og indtil lidt nord for Vejle, men saa gik det bare for fulde gardiner igen og endelig klokken 02.00 holdt vi ved Branden og ventede paa at kunne koere ombord paa faergen. Alt i alt havde turen bare taget 4-5 timer laengere end normalt. Det synes jeg altsaa er ret godt gjort, givet de bekymringer vi havde gjort os paa forhaand!

Nu med varme taeer

Og saa godnat. Det siges det skal sne natten over, saa jeg maa hellere beholde de uldne hoser paa!

Bank holiday weekend

I England har vi ikke helligdage, men "Bank Holidays". Vi har ikke saa mange af dem, men vores er garanterede, saa her er ingen "arbejdsgiverens jul" uanset hvor i ugen julen eller nytaar falder, for vi faar fri i dagene efter weekenden, ergo har jeg fri i dag. 

En Bank Holiday er perfekt til at faa gjort noget ved det strikketoej, som blev startet i motervejens skygge paa Danmarksturen. Det ses paa striberne, som jeg ellers troede jeg havde faaet til at passe, da jeg slog op, men jeg blev klogere. Oh well, denne gang bliver det umatchende selvstribende sokker, strikket i fransk uld, modtaget i en lille julegavebytteleg hvor jeg var heldig nok til at faa en nisse der kendte mig. :)

Jeg en spillefugl!

Nogle mennesker har et veludviklet konkurrencegen og kan spille kort og andre spil saa det runger. Jeg ejer ikke det der ligner hverken et spille eller et konkurrencegen, hvilket ikke er specielt populaert hos min elskede eller for den sags skyld hos alle dem der ville elske at jeg gad at spille kort og den slags.

Hvis jeg spiller med, for at undgaa en lekture om hvor asocial jeg er, saa faar jeg ret hurtigt en skideballe for at jeg ikke spiller ordentligt. Jeg foretraekker at faa den overstaaet paa det asociale plan! 

Nu har vi faaet saadan et skidesmart computerspil, hvor man fysisk deltager i f.eks. boldspil eller white water rafting ved at hoppe og danse, mens man spjaetter med arme og ben. Man kan spille alene eller op til fire spillere og det er bare saa skaegt; lige indtil... jeg faar skideballe for ikke at spille ordentligt. STOENNI - bare fordi jeg har fundet en ualmindeligt morsom teknik for at spille et eller andet boldspil. Den virker hver gang og vi faar saa mange point, men tilsyneladende skal man spille ordentligt! Godt man kan spille EN person!

Den store koge og bagebog

Nytaarsaften er big business og mange fejrer det helt vildt, som om det var den sidste nogensinde. Vi har aldrig gaaet specielt meget op i det, men plejer da gerne at bruge det som en undskyldning til at have et par gaester til aftensmaden. I aar havde vi lovet vores David at han kunne komme nytaarsaften og blive weekenden over, saa i gaar eftermiddags hentede vi ham (og hans kaempe kuffert!) og installerede ham i det saedvanlige vaerelse.

Min svoger og hans kone skulle komme og spise med os og eftersom jeg lige havde vaeret saa svineheldig at faa en af mine gamle livretter, mens vi var i DK, havde jeg god inspiration til middagen. Jeg fandt snart de opskrifter jeg skulle bruge, i den store koge og bagebog - altsaa Google!

Nu har jeg aldrig vaeret kendt for at goere livet nemt for mig selv, nej faktisk skal jeg helst goere det saa omstaendigt som muligt, saa jeg kastede mig ud i bagekunsten og lavede en dej ifoelge Liselotte's opskrift paa Kaerlighedsbroed og haabede paa det bedste. For nu at goere en lang og kedelig historie kort, saa kan jeg ikke sige andet end det gjorde det!

WOW - jeg er saa imponeret. TAK soede Liselotte for den fantastiske opskrift, den er koebt og jeg brokker mig aldrig mere over at dej skal haeve, foer det kan bages!

Moerbrad i fad med champignon opskriften fandet jeg paa Maduniverset og det er en helt fortrinlig opskrift, lige til mine smagsloeg! David havde spurgt om ikke godt vi kunne faa ris til aftensmad og det synes jeg godt vi kunne tage til saadan en omgang, saa det fik han lov at bestemme. Det er helt sikkert han satte pris paa det - tallerkenen var i hvert fald tom!

Nu havde jeg faaet den geniale ide at jeg ville lave kransekage, for jeg havde set en opskrift paa hvor snydelet det er at lave. Bare tre ingredienser skal der til og saa er den kransekage i hus. Jeg havde de tre ingredienser paa lager og fik bikset noget sammen der skulle ligne kransekagedej.

Der var bare et lille fikst problem, jeg anede egentlig ikke hvordan kransekagedej skulle se ud - og det kunne ses da jeg tog det ud af ovnen! Ahemmm... ingen udpraeget succes, men jeg proevede sgi da bare igen og lavede endnu en dej, som blev smidt i fryseren, for at se om jeg kunne faa den lidt mere medgoerlig!

Denne gang blev resultatet da ogsaa noget der tilnaermelsesvis, naar man lige knaldede lidt glasur paa og klemte oejnene lidt sammen, kunne ligne noget der engang havde vaeret i naerheden af noget marcipan. Ok, saa det var det eneste rimeligt paene stykke, men lidt blaer skal der vel vaere plads til...

Kransekagetaarnet var i hvert fald ikke noget at raabe hurrah for - LOL! For det foerste smagte "kagen" mere af makroner end kransekage og for det andet lignede det noget der burde vaere loegn! Det blev saa ikke i 2010 jeg fik laert at lave kransekage, men der gled da en del af den ned da vi snuppede et glas champagne til midnat, saa mon ikke de tilgiver mig hvis jeg eksperimenterer videre med de samme forsoegskaniner?