Julemorgen, eller rettere godt oppe ad formiddagen, vaagnede vi til den fineste julemorgen i mands minde.
Lige uden for vinduet laa det fineste lag sne og tindrede i solskinnet. Temperaturen stod paa omkring -11 og fjorden var iset over hele vejen omkring Fur hele vejen til Sallingland, Thyland og andre lande. Vi var arriveret!
I koekkenet blev der roert ris ala mande og til morgenmad blev jeg serveret en portion af den laekre, hvide spise. Uhmmm... jeg var ikke et oejeblik i tvivl om at vi havde gjort det helt rigtige i at tage turen gennem NordEuropa for at holde jul i det Danske.
Over middag havde vi lovet min fru moder at rende et lille aerinde hos nogle gode venner af familien, som boed paa baade kaffe, cognac og en hyggelig sludder. Det var der jeg opdagede at jeg ikke havde faaet mit ur stillet om til Dansk tid... Pludselig var vi sent paa den, vi havde en hurtig kirkegang vi skulle have med i loebet af eftermiddagen, inden vi skulle videre paa naeste besoeg!
Vi smuttede til faergen, som maatte kaempe med fuglene for at faa et stykke aabent vand at sejle med. Paa vejen over snuppede de lige en bid af isen, bare for god ordens skyld. Jeg synes simpelthen det er fantastisk de kan holde den smalle rende aaben nok til de bare kan sejle over uden for mange problemer.
Kirkegangen skulle foregaa i Grinderslev Kirke, hvor mit eneste tilhoersforhold var at min kaere fader skulle synge og derfor havde vi besluttet os for at faa den lille oplevelse med. Det fortroed vi ikke. Aah, som var der smukt og hyggeligt og hvor emmede det bare af dansk jul.
Da vi kom ud fra kirken var solen allerede faldet ned bag horisonten og vi blev moedt med den smukkeste himmel taenkeligt. Vi skulle videre i programmet, for vi havde et stop mere der skulle passes ind, inden vi kunne bevaege os til julebordet. Vi hoppede i kareten og staevnede mod Harre.
I Harre fik jeg besked om at jeg havde faaet tildelt jobbet som hofsmager paa aarets ris ala mande og fluks stod der en tallerkenfuld paa bordet. Hmmm... nu har jeg aldrig sagt nej tak til en portion ris ala mande, saa jeg gaflede lige dagens anden portion i mig, vel vidende at jeg havde mindst en portion mere i vente senere paa aftenen! Ala manden bestod med UG med kryds og slange og vi begav os til Skive.

I Skive blev vi bydt paa de laekreste aender med hjemmelavet roedkaal, hvide og brune kartofler og en rigtig laekker sovs, som dessert var der mere ala mande paa programmet og snart sad vi fede og maette og slog mave. Boernene mente dog ikke vi havde tid til at sidde der og slaa mave, for der skulle jo baade danses om juletrae og deles gaver ud. Vi snuppede et par sange om traeet og saa galede vi lige "Nu 'det jul igen" hele vejen rundt i boligkomplekset, mens vi spaenede afsted med saadan ca. 180 i timen. STOEN PUST, det var ikke nogen nem tjans oven paa fire portioner ris ala mande og diverse!
Der blev delt gaver ud til den store guldmedalje og snart kunne vi saette os med en god kop kaffe og gafle lidt julegodter i os. Uhmmm... for en jul. Lige efter opskriften og et Disneyshow vaerdig!