Soendagens barnedaab

I soendags var vi inviteret til barnedaab og for nogle uger siden havde jeg faaet den geniale ide at strikke et lille barnevognstaeppe til gaven. Taeppet blev ikke som jeg havde haabet, saa jeg pilkede det hele op og gav mig til at haekle i stedet. Der er lige den lille elegante detalje at jeg ikke kan laese en haekleopskrift (endnu, skal lige have det laert!) men jeg fik da et rimeligt resultat flikket sammen - til tiden...

Ja, det var godt nok et spoergsmaal om MEGET LIDT soev fra Fredag til Soendag, men faerdigt blev det og jeg var egentlig rimeligt godt tilfreds med resultatet.

Til trods for jeg havde tjekket vejret tog jeg alligevel en hoer nederdel og top paa - og svedte tran hele dagen. Stoenni! Hvordan i alverden folk gaar med hoer i varme lande maa guderne vide; jeg ved det sgutte!

Vi fandt hurtigt "Our Lady of Compassion" i Upton Park og skyndte os ind og sidde ned, saa vi kunne overvaere daaben. Vi var lidt spaendte for vi havde kun en gang foer vaeret til en katolsk daab - og det var for en 12-13 aar siden!

Ehmmm... vi kunne godt have sparet os spaendingen! Kirken er en paen gammel lidt slidt kirke, som egentlig er ganske hyggelig, men praesten er en gammel kedelig starut, som IKKE brugte musik og/eller salmer til barnedaaben. Hele seancen tog omkring et kvarter og den eneste grund til vi vidste praesten var gaaet i gang var at boernene fik vand i haaret! Det var altsaa lidt synd for foraeldrene, for det var bare ikke en pind hoejtideligt, men skidt nu vaerd med det. Vi havde en rigtig dejlig dag og begge de to smaa (den ene kendte vi ikke) fik jo vaadt haar og adgangskort til guds hus uanset hvordan seancen foregik!

Receptionen skulle foregaa i "The Carlsberg Suite" paa hotellet bag kirken. Hotellet tilhoerer West Ham fodboldklub! Babyens far er stor Spurs fan og lillemanden havde sin "I love SPURS" hagesmaek om halsen... Lille provokarl!

Suiten var ganske paen og var fint daekket op med ballonner og papirsduge med blaa kors (ehmmm... altsaa ikke Blaa Kors, men blaa kors...) og servietter der passede til. Jeg vidste slet ikke man kunne koebe saadan noget!

Maden var fantastisk. Isaer forretten, som var traditionel East End foede, nemlig alt godt fra havet. Nej, hvor var det bare godt.

Hovedretten var hovedsageligt Filipinsk. Begge dele afbillede barnets oprindelse ret godt, for moderen er halvt Walisisk og halvt Filipinsk, mens faderen er halvt Irer og halvt Eastender.

Bedstemoedrene havde staaet for kagerne og den ene var mere overdaadig end den anden! De smagte desuden helt fantastisk godt. Naar jeg bliver stor vil jeg laere at lave saadan nogle flotte kager!

Daaben var sat til klokken 12.30, saa vi slap tideligt hjem. Ja, det lyder som om det var en plage og det var det sandelig ikke, men paa en soendag synes jeg nu det er rart nok at komme hjem i ordentlig tid.


Ved lysreguleringen lige uden for kirken staar denne vaeldige statue. Jeg spekulerede lidt over hvad den mon gik ud paa og pludselig gik det op for mig at den sikkert er en sejrstriumf fra da England vandt VM i fodbold i 1966! Jeg tror maaske kaptajnen fra holdet fra den gang har spillet for West Ham, men det er altsaa ren spekulation, for jeg ved ca lige saa meget om fodbold som jeg goer om cykelloeb!

Paa hjemturen moedte vi de her par karle - og dem kunne jeg naturligvis ikke staa for!