Forandring fryder

For tre uger siden var det ti aar siden 52 folk mistede livet under et terroristangreb mod London. Paa dagen var der indtil flere tiltag for at mindes ofrene og der var en der specielt fangede min interesse, nemlig 'walk together' kampagnen. Kampagnen gik ud paa at hele London skulle 'gaa sammen' den morgen, ergo stod jeg tidligt op og gik paa arbejde. Der er knap 7 miles, saa omkring 11 km. 

Som den vaagne laeser maaske har regnet ud, er jeg meget glad for at gaa. Da jeg var barn var jeg aktivt medlem af Fodslaw og optjente mange km paa den konto. Mange weekender i loebet af aaret stod i Fodslaws tegn og opslagstavlen var fuld af medaljer. Mon ikke jeg har dem endnu, hvis jeg gaar i gemmerne?

Min elskede paastaar at jeg ikke gaar, men loeber! Det passer over hele hovedet ikke, jeg gaar, men jeg gaar raskt til. Dog gaar det aldrig hurtigere end jeg har tid til at laegge maerke til det jeg kommer forbi og til fods faar man oeje paa meget. F.eks. at der engang var offentlige toiletter under vejen. For nogle aar siden var der en kvinde, der koebte nogle lignende toiletter i Crystal Palace og lavede en underjordisk lejlighed ud af dem. Genialt, hvis du spoerger mig!

Turen gennem Lewisham kommune, hvor vi bor, viser meget om en storhedstid, som ligger 100 aar tilbage i tiden og lige saa stille er paa vej tilbage igen. Mange af de flotte, gamle bygninger er under ombygning og bliver lavet til boliger, mens andre, ringere bygninger lader livet og nye kommer til.

Goldsmith's college er en af de bygninger, der aldrig er gaaet i forfald, tvaert imod er der blevet udviddet mange gange over aarene. Skolen har et rigtig godt ry og tager sig ogsaa rigtig godt ud i gadebilledet.

Det undrer mig altid at flere bygninger i det centrale London faar lov at sygne hen, som denne her, men saa laenge butikslokalerne paa nederste etage er lejet ud, gider ejerne tit ikke have besvaeret med privat udlejning af boligerne. Det bliver dog ikke ved med at gaa, for kommuner er begyndt at tvinge ejerne til at leje boligerne ud, eller betale store afgifter til at have det staaende tomt. Jeg er ret sikker paa ejerne ved hvad de goer, for venter de laenge nok, saa kommer der en koeber - som ikke skal have boevlet med at faa lejerne ud, naar de koeber...

Turen tager omkring 1 1/2 time og man kan naa en del forskelligt vejr paa den tid, skulle jeg hilse at sige. Efter foerste tur den 7/7, blev jeg enig med mig selv om at staa tidligt op hver mandag morgen og gaa ind. Foreloebigt er det lykkes tre uger i traek. Jeg er meget stolt af migselv og haaber jeg kan holde det ved lige vinteren over.

Skoent jeg kender turen per bil, har jeg foreloebigt gaaet tre forskellige ruter, da der simpelthen er saa meget byggeri alle steder at man liiige skal regne ud hvilken side af vejen, det er mest praktisk at gaa i, saa man ikke skal krydse alt for mange gange.

Ved Elephant & Castle er der et stort 'subway' system (underjordisk gangsystem), som normalt faar en under vejen paa ingen tid. Lige pt er mange af gangene lukkede og det er alt andet end nemt at komme over paa den anden side af vejen!

I mandags var jeg kommet hjemmefra i lidt god tid, saa jeg snuppede en lille omvej; det kan man nemlig godt, naar man gaar - og man skulle jo noedig komme til at gaa og kede sig. :)

Sneglefart i sneglevejr

Vi vaagnede til hoeje regnplask i morges, det oesede ned i stride stroemme. Sommerregn er ikke det vaerste der findes for temperaturen gaar ned i et anstaendigt leje og haven passer sig selv. Jeg blev dog noedt til at gribe paraplyen, da jeg havde et lille aerinde der skulle rendes.

Jeg er ikke mere begavet end jeg gik ud ifoert klipklappere, da jeg synes det var saa praktisk at vandet ikke ville oedelaegge dem. Det gjorde vandet heller ikke, men jeg skal ikke sige andet end det sproejter en del op ad bagbenene, naar man gaar i det tempo jeg generelt bevaeger mig i!

Sneglene elsker regnvejret og skoent de er en pestilens og proever paa at aede hele haven, saa synes jeg altsaa de er spaendede dyr og dem med hus paa ryggen er sgi da flotte. Naar jeg ser de smaa foelehorn gaar jeg helt i barndom og droemmer mig tilbage til Mariehoenen Evigglad. :)

Nu ser det ud som om det klarer op og den planlagte grillmad til senere ser ud til at kunne forberedes paa terassen, i stedet for i koekkenet. Her krydses!

Udsigten fra min havestol

Siden jeg kom hjem til aften har jeg ikke flyttet mig mange meter fra min havestol. Her er saa stegendes hedt, at ti grader mindre stadig ville vaere rigeligt for at jeg synes vi har faaet flot sommervejr. Nyhederne er fulde af mere eller mindre sandfaerdige beretninger om den varmeste julidag nogensinde. Der blev maalt over 36 grader i Heathrow i dag, saa der er ingen tvivl om her er varmt. 

En veninde gav mig en flaske hjemmelavet hyldeblomstsaft, som hun anbefalde at blande med oeh.... soda water, hvad hulen hedder det paa dansk - danskvand (eller er det et bestemt maerke?)? Det var ingen ringe anbefaling!

Efter vi havde spist, ryddede jeg min enlige lille solbaerbusk. jeg vil skyde paa der var omkring 750g solbaer paa den ene lille, opstammede busk, som jeg koebte i Lidl sidste aar. Det var ingen ringe hoest - og et dejligt pillearbejde til terrassesidningen.

Jeg kan naesten ikke naenne at gaa ind og gaa i seng. Det er en af de eneste aftener vi har haft lejlighed (og vejret!) til at sidde paa terrassen i aar. Her er en let brise og omkring 24 grader. Min elskede ser en dokumentar paa sin iPad, mens jeg blogsurfer lidt og nyder stearinlysets skaer. Vi faar overnattende gaester en weekendstid om tre uger. I den weekend vil jeg gerne bestille saadan noget vejr igen - jeg har allerede bestilt lidt roedvin, som kan nydes ved samme lejlighed. (",)