26 maj 2014

Bank holiday


Efter en lidt hektisk weekend, med mange forskellige goeremaal, er det altsaa bare lykken at vide at i morgen er en 'bank holiday'!

22 maj 2014

Fur rundt paa fire hjul

Da vi for nogle aar siden havde kobberbryllup, havde vi slettet oenskesedlen, men ikke desto mindre blev vi temmelig begavede og blandt alle de mange gaver var der adskillige gavekort. Et af de gavekort indloeste vi i sidste uge. Heldigvis var udloebsdatoen rimelig lang og giveren af den taalmodige slags... :)

Paa gavekortet var vi blevet lovet en tur Fur rundt, ikke den saedvanlige gaatur, men en koeretur, som grangiveligt er noget laengere end de 28 km vi plejer at gaa.


Vi tog faergen til Salling og begyndte koereturen med uret, hele vejen rundt om vores lille oe. Foerste stop paa turen var et sted hvor jeg aldrig har vaeret foer, eller rettere, jeg har koert forbi mange gange, men da saa der ganske anderledes ud... Grynderup soe har vaeret toerlagt i omkring 150 aar og er nu soe igen, til glaede for det lokale fugleliv - og diverse forbipasserende.


Vi koerte op gennem Glyngoere og over Sallingsundbroen til Mors, hvor vi fandt ind omkring det smukke Hoejriis slot. Slottet er endnu et af de steder som har aendret sig en hel del siden jeg gik Fodslaw marcher i 80erne!


Efter turen op over Mors naaede vi til Vilsundbroen, som foerer fra Mors til Thy. Vilsundbroen glemmer jeg ALDRIG hvordan ser ud, for da jeg var barn og vi skulle koere over den, spurgte min far henslaengt hvordan vi havde forestillet os vi skulle komme over og jeg saa i aanden for mig at vi skulle koere over bulerne. Denne gang var der en bule paa broen - den skulle nemlig aabne for en lystsejler, lige som vi skulle over. :)


I Thisted passerede vi Svend Burgerfris restaurant fodkold. Vi havde andre lunchplaner, men naeste gang jeg kommer til Thisted vil jeg et smut ind omkring Svends burgerfri poelsebod, for at faa mig en ristet hotdog med det hele. :)


I stedet for at foelge hovedvejen, tog vi de gamle veje ind gennem alskens skoenne smaa byer og ud over daemningerne ved Loennerup og Oesterild fjord. Til trods for jeg er foedt og opvokset med udsigt op over Thy, anede jeg ikke der fandtes saa smukke omraader deroppe - men det goer der og jeg kan virkelig anbefale en tur i omraadet naar lejligheden sig byder.


Vi stoppede ved vikingeborgen Aggersborg, hvor der er lavet et rigtig fint lille museum ved kirken. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men det var bestemt ikke hvad vi fandt. Udstillingen er saa professionelt udfoert og er virkelig informativ. 'Har de ikke en kollektkasse' spurgte min elskede, for han ville gerne have givet en skilling til den flotte udstilling, men den mulighed havde vi ikke; i stedet maa vi noejes med at anbefale stedet paa det varmeste.


Mellem traeerne lige syd for Brovst fandt vi endnu et slot, nemlig Kokkedal slot. Kokkedal slot er endnu et af de steder der har aendret sig drastisk siden jeg boede paa de breddegrader, ja ikke fordi jeg nogensinde havde vaeret der, men ikke desto mindre... Slottet er nu et hotel og har en meget berygtet swimmingpool - i den gamle ajlebeholder!


Vejret saa temmelig truende ud mod oest, men vi begav os ufortroedent videre, da sulten lige saa langsomt var ved at indfinde sig og vi havde en helt bestemt destination i tankerne.


Destinationen var Gjoel kro, som kunne servere en kaempe og laekker aeggepandekage med det hele. Gjoel er en interessant lille by, som er kendt for mindst tre ting som den gennemsnitlige dansker vil genkende.

Foerst og fremmest dannede den lille by ramme for store dele af 70ernes tv-serie 'Fiskerne'. Yderligere og jeg maa indroemme jeg aldrig selv havde lavet forbindelsen, men Goel (som i dette tilfaelde er stavet uden 'j') Poelser ogsaa stammer fra Gjoel - altsaa denne her i Vendsyssel.

Sidst men ikke mindst er Gjoel hjemby for de famoese smaal Gjoel trolde (ogsaa kendt som Dam trolde), som jeg i alle mine voksne aar har troet var fra Norge! Jeg snuppede et par af de smaa trolde med hjem til vores egne to smaa trolde, Bebsen og Spunken. ;)


Mens vi indtog vores aeggepandekage soergede vejrguderne for at der ikke blev toerke i Vendsyssel. jeg toer slet ikke taenke paa hvor mange milimeter der kom mens vi sad der, men det er helt sikkert at der ingen sandstorm blev den eftermiddag!


Det regnede hele vejen ned gennem Noerresundby og Aalborg, saa vi blev enige om at det efterhaanden var laenge nok siden vi var koert hjemmefra og begav os til Hvalpsund for at fange en faerge til Sallingsland. Da vi var naaet saa langt, var solen fremme igen og jeg kunne slet ikke modstaa en tur ned for at roere lidt ved Limfjordens klistrede vande.


Det var en traet bilfuld folk der kom hjem med faergen den aften - traette og indtryksmaettede med saa mange flotte billeder paa nethinderne.

Tak for turen mor og far - den var hele ventetiden vaerd!

13 maj 2014

Kom maj du soede milde...

Efter en dejlig weekend i det smukke Nordsjaelland med baade en yndig konfirmation og et skoent ophold hos min kaere broder og frue (tak for sidst, alle maend, kvinder og boern), drog vi i dag atter over broerne til hovedlandet.


Jeg forklarede til min elskede at vi, ifoelge Sjaellandske munde, var paa vej mod det 'moerke Jylland'. Han mente nu ikke vi kunne komme nogen steder meget moerkere i 'dagslys' end hvor vi var. Paa Sjaelland var himlen sort som kul og Fyn kunne vi naesten ikke se gennem regnen. Jeg maa indroemme det egentlig heller ikke saa meget bedre ud nede i trekantsomraadet - men, jo laengere mod nord vi kom, jo lysere blev himlen...


Da vi naaede saa langt som til Fur, var vejret naermest perfekt (om end billedet blev en kende skaevt!), men det overraskede jo ingen. ;)


Maj kan altsaa vaere baade soed og mild - isaer naar den nydes paa Fur. :)

08 maj 2014

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede er fra the White Bear pubben i Fickleshole. Pubben stammer fra det 16. aarhundrede og er bare saa hyggelig. At de saa ovenikoebet serverer noget saerdeles godt mad, bliver historien ikke ringere af. Vi var heldige nok at indtage vores aftensmad der i aften.


I morgen vil vi indtage vores aftensmad paa restaurant P&O, paa den Engelske kanal. Endnu engang gaar turen mod det kolde nord og mit elskede Fur. Turen gaar dog ikke udelukkende til Fur, for vi er blevet inviteret til et par konfirmationer i hhv NordSjaelland og Aarhus og desuden skal vi besoege en veninde i Soenderjylland plus/minus diverse. Vi faar nok at se til - og vi GLAEDER OS!