Man skal ikke altid koere lige hjem

Min allerkaereste veninde, som jeg har kendt siden kort tid efter jeg flyttede til London flytter til Danmark. De skal koere i morgen tidligt, saa i dag var der sat et par timer til side, saa vi kunne se hinanden.


Vi havde aftalt at gaa paa "the White Bear" og spise lunch, saa vi havde tid sammen, hvor vi ikke skulle staa i koekkenet det meste af tiden, men vores planer aendrede sig med dagen og det taetteste vi kom paa the White Bear var at koere forbi den.

Paa grund af de aendrede planer fik vi lejlighed til at koere en lille omvej paa vejen fra hid til did og to saa chancen for at komme et smut ned omkring "St Mary the Virgin kirken" i Farleigh Hall. Jeg fandt en lille artikel om kirken, som simpelthen er saa smuk og nuttet - og saa er den oldgammel.

Der er ikke plads til mange paa kirkegaarden, men det er der vidst heller ikke behov for, da den faste congregation er paa omkring 25 personer. Vi moedte kirkebetjenten, som var saa aergerlig over vi ikke var kommet lidt foer, da de serverer "tea and cake" til tilfaeldigt forbipasserende i sommermaanederne.
Kirken er, efter sigende, bygget i 1062, men vaabenhuset blev tilfoejet i "nyere" tid, nemlig omkring det 17. aarhundrede, mener jeg han sagde. Der er godt nok ikke plads til de helt store armbevaegelser derinde.
De soede smaa kors er lavet af lokale kvinder og man kan samle en op gratis, som et lille minde om kirken. Vi snuppede en enkelt, da man da altid kan bruge et bogmaerke. Mine venner og kolleger faar spat af at jeg altid laver aeseloerer i al ting, men jeg synes da det er saa praktisk. De falder f.eks. ikke ud...
Der er mange smaa sjove detaljer i kirken, som i hoej grad viser som den har udviklet sig over aarene. Denne kirkeboesse er i hvert fald ikke fra hverken i dag eller i gaar, men jeg synes simpelthen den er saa soed og var saa irriteret over jeg lige havde lagt min eneste moent i "the tea fund caddy".

Nederst i hoejre hjoerne kan man se en "Virgin and Child" figurine paa en lille hylde. Kirken har mange katolske levn - f.eks. navnet, men det er altsaa en ganske almindelig "Church of England" kirke. Jeg spurgte kirkebetjenten om den var "High Church" (saadan lidt indre missions agtigt), men han bedyrede paa det kraftigste at den bare var ganske normal og Church of England.

Knaelepuderne er garanteret broderet af kvinderne i landsbyen og er alle forskellige. Jeg lagde maerke til de mange psalmeboeger der laa for hver person, men naaede ikke lige at faa dem studeret naermere. Jeg er ellers nysgerrig efter at se hvad de skal med saa mange boeger.

Doebefonten er en lille soed sag, som er muret ind i vaeggen. Stoerrelsen er lige tilpas til kirkens rum, men det maa godt nok vaere noget besvaerligt at faa barnet taet nok paa vaeggen!

Kirken er saa lille bitte at der kun er blevet plads til to vinduer bag alteret, skoent man traditionelt har tre. De har saa sat et lille bitte billede af "Virgin and Child" op mellem vinduerne og jeg gad vide om de skal udgoere den tredje del. Aller foerst troede jeg bare det var et lille stykke kunst og paa afstand ligner det et billede af en TROLD!

Som sagt kommer der fast op til 25 personer til en almindelig kirkegang, men der er godt nok heller ikke plads til de bringer ret mange med sig, for jeg vil skyde paa der er siddeplads til mindre end 100 personer - vidst naermere 75. :)

Vi var blevet helt vaek i al den historie vi havde omkring os og havde helt glemt tiden, indtil maendene ringede for at hoere hvor i alverden vi blev af! "Ehmmm... vi er inde og se en kirke" loed der spagt og saa hoppede vi paa hesten og skyndte os tilbage til der hvor vi skulle vaere. Vi fik slet ingen skaeld ud, skoent alle var helt vildt sultne, men jeg tror godt de vidste vi lige skulle have lidt tid sammen til bare at vaere os, inden vil skal bo i hvert sit land!