Dagens gode gerning!

I aften skulle vi have besoeg af Lloyd's faetter, som vi naesten aldrig ser, da han altid er i udlandet med sit arbejde. Anyhow, han var hjemme fra Kina i en kort periode og det kunne lykkes os at samle svigerne til aftensmaden i aften, saa Lloyd havde travlt i koekkenet, da jeg ringede hjem paa min vej hjem fra arbejde. Jeg lovede at skynde mig - og at skaere salaten naar jeg kom hjem.

Da jeg aabnede doeren saa jeg at en af vores genboere sad i stuen, saa jeg raabte "hej" fra fordoeren "jeg kan se vi har fine fremmede", mens jeg spekulerede paa hvorfor mon genboen var sat ned med en oel i stuen, naar nu jeg vidste at vi skulle have gaester til aftensmad!

"How are you, Stu?" spurgte jeg og fik et hurtigt "Well, I'm ok" tilbage og straks vidste jeg der var noget galt, for Stu er verdens sjoveste og gladeste mand og har altid en lille historie oppe i aermet. Det havde han ogsaa i dag, men desvaerre var det en soergelig historie, for han var kommet for at fortaelle at hans kone doede i Soendags efter to ugers sygdom.
BANG - velkommen til virkeligheden!

Lloyd gik tilbage i koekkenet og jeg satte mig ned og lod Stu fortaelle om hans elskedes doed. Hun kunne vaere blevet 69 paa fredag. :( Det blev hurtigt klart at han overhovedet ikke havde nogen planer om at gaa foreloebigt, saa jeg inviterede ham til at spise med. Vi er saa vandt til en enkelt ekstra person eller to om bordet og en fra eller til goer da heller ikke den store forskel. Jeg kunne maerke han traengte til selskabet og ikke havde lyst til at gaa hjem til et tomt hus.

Nu er klokken 01.15 og gaesterne er gaaet. Stu gik klokken et og resten af forsamlingen gik 10 minutter senere. Vi blev hurtigt enige om at vi ikke havde faaet snakket om det vi ville have gjort, men at hele familien samlet havde gjort en meget stor god gerning ved at lade manden snakke - og som han snakkede. Det er ikke uden grund han var "Communications Director" da han stadig arbejdede, for joesses, han har fortalt historier hele aftenen. Vi har lyttet og grinet til vi var blaa i hovederne og han var saa glad, da han gik hjem. "Tina and Lloyd - THANK YOU for your hospitality, that meant a lot to me".

Stu har ingen boern og naesten ingen familie. Hans eneste levende familie er en kusines soen og dennes kone, som har vaeret hos ham siden soendag, men rejste hjem i dag. Jeg haaber begravelsen bliver rimelig snart, (inden vi rejser til DK) saa vi kan deltage, for den stakkels mand faar behov for et venligt ansigt i hverdagen i den naeste tid.

Joesses, hvor ser man nogen gange hvor priviligeret man er! Lloyd faar et ekstra godnat kys i aften. Det skal man altid huske - hver dag!

Og nu i seng. Skal vidst sove 5 kvarter i timen, hvis jeg skal op til normal tid!