I eftermiddags fik jeg pludselig saadan en lyst til at koere til Brighton. Jeg sad og kiggede ud paa traeerne. Det blaeste en del, men vejret var faktisk meget lunt og skyerne rejste over himlen med en rimelig fart. Det fik mig til at taenke paa havet og heldigvis er der ikke langt fra ide til handling her i huset, saa inden laenge var vi paa vej.
I Brighton ligger the
Royal Pavilion, som er bygget af George IV (en temmelig omstridt Prince of Wales). Jeg husker tydeligt den foerste gang jeg saa bygningen. Den overraskede mig en del, da byggestilen er noget aparte for England!
Det foerste vi goer, naar vi er i Brighton, er altid at koere direkte ud til vandet. Jeg faar myrer i bukserne, naar jeg begynder at kunne lugte saltvand og kan slet ikke sidde stille foer jeg foerst faar oeje paa den groenne kanal. Synet af
Brighton Pier goer ikke oplevelsen ringere!
Kigger man lidt til hoejre for the Pier kan man se den gamle
West Pier, som er lidt af et soergeligt syn siden den braendte helt og aldeles for et par aar siden, men jeg synes faktisk det er fedt den staar der endnu, trods alt.
De der fulgte fjernsynsprogrammet "(Gordon)
Ramsay's Kitchen Nightmares" husker helt sikkert Momma Cherri, for hun var virkelig uforglemmelig!
Momma Cherri's Big House ligger i Brighton og det lykkedes os at faa et bord til engang "soul in a bowl" til aften.
Vi valgte den menu der bestod af 8 retter, som bliver serveret som fire starters og fire main courses. Til starters kom der cornbread, rissalat, catfish goujons og hot wings. Sovsen paa hot wings var simpelthen noget af det laekreste jeg har faaet laenge. God og staerk - og fyldt med smag. Cornbread forstaar jeg ikke helt pointen af, men jeg spiste det da pligtskyldigt og Lloyd var lige ved at doe af grin, da jeg dyppede det i den staerke sovs.
Til hovedret fik vi en laekker risret med chili, kylling, poelse og paprika, en okra ret med majs, stegte kyllingelaar og nogle kaempe bbq ribben. Hvis vi havde faaet coleslaw i stedet for okra ville det bare have vaeret perfekt! Restauranten serverer adskillige forskellige slags Amerikansk oel, saa vi snuppede et par flasker "Lone Star" fra Texas, da det er der vi er bedst kendt. :)
Min elskede var meget bekymret over det vejr vi kunne se var paa vej ind mod kysten og syntes ikke vi skulle gaa ud paa molen, saa vi noejedes med at kigge paa forlystelserne fra land. Molen er ca 500m lang, saa man kan snart faa gaaet nogle kilometer!
Langs stranden er der mange forskellige bevaertninger og adskillige forskellige forlystelser. De stod nu stille da vi var paa vej tilbage til bilen, men bevaertningerne begyndte der at blive liv i. Brighton har noget for alle. Masser af underholdning for familier i loebet af dagen, gode spisesteder, rimelig shopping og et ligligt natteliv. En dag tager vi en weekend paa et af de gamle seafront hoteller, for jeg er bare vild med stedet!
Der er blevet anrettet et lille fiskebaadsmuseum langs the seafront. Det er saa hyggeligt at kigge paa og saa ser der saa ordentligt ud, da stranden er lavet af grus (STORT grus!) og ikke sand, som andre strande.
Da vi havde faaet slaaet mave traskede vi glade og tilfredse tilbage til bilen og begav os 70 km nordpaa. Nu kan jeg hoere det oesregner uden for, saa vejret kom ind - og helt til London ogsaa!
I Brighton ligger the Royal Pavilion, som er bygget af George IV (en temmelig omstridt Prince of Wales). Jeg husker tydeligt den foerste gang jeg saa bygningen. Den overraskede mig en del, da byggestilen er noget aparte for England!
Det foerste vi goer, naar vi er i Brighton, er altid at koere direkte ud til vandet. Jeg faar myrer i bukserne, naar jeg begynder at kunne lugte saltvand og kan slet ikke sidde stille foer jeg foerst faar oeje paa den groenne kanal. Synet af Brighton Pier goer ikke oplevelsen ringere!
Kigger man lidt til hoejre for the Pier kan man se den gamle West Pier, som er lidt af et soergeligt syn siden den braendte helt og aldeles for et par aar siden, men jeg synes faktisk det er fedt den staar der endnu, trods alt.
De der fulgte fjernsynsprogrammet "(Gordon) Ramsay's Kitchen Nightmares" husker helt sikkert Momma Cherri, for hun var virkelig uforglemmelig! Momma Cherri's Big House ligger i Brighton og det lykkedes os at faa et bord til engang "soul in a bowl" til aften.
Vi valgte den menu der bestod af 8 retter, som bliver serveret som fire starters og fire main courses. Til starters kom der cornbread, rissalat, catfish goujons og hot wings. Sovsen paa hot wings var simpelthen noget af det laekreste jeg har faaet laenge. God og staerk - og fyldt med smag. Cornbread forstaar jeg ikke helt pointen af, men jeg spiste det da pligtskyldigt og Lloyd var lige ved at doe af grin, da jeg dyppede det i den staerke sovs.
Til hovedret fik vi en laekker risret med chili, kylling, poelse og paprika, en okra ret med majs, stegte kyllingelaar og nogle kaempe bbq ribben. Hvis vi havde faaet coleslaw i stedet for okra ville det bare have vaeret perfekt! Restauranten serverer adskillige forskellige slags Amerikansk oel, saa vi snuppede et par flasker "Lone Star" fra Texas, da det er der vi er bedst kendt. :)
Min elskede var meget bekymret over det vejr vi kunne se var paa vej ind mod kysten og syntes ikke vi skulle gaa ud paa molen, saa vi noejedes med at kigge paa forlystelserne fra land. Molen er ca 500m lang, saa man kan snart faa gaaet nogle kilometer!
Langs stranden er der mange forskellige bevaertninger og adskillige forskellige forlystelser. De stod nu stille da vi var paa vej tilbage til bilen, men bevaertningerne begyndte der at blive liv i. Brighton har noget for alle. Masser af underholdning for familier i loebet af dagen, gode spisesteder, rimelig shopping og et ligligt natteliv. En dag tager vi en weekend paa et af de gamle seafront hoteller, for jeg er bare vild med stedet!
Der er blevet anrettet et lille fiskebaadsmuseum langs the seafront. Det er saa hyggeligt at kigge paa og saa ser der saa ordentligt ud, da stranden er lavet af grus (STORT grus!) og ikke sand, som andre strande.
6 kommentarer:
Altså... jeg ville altså godt have med, ikke...
Det glemte I at spørge om... ;-)
Flot tur du har haft til Brighton
det ser ud til at være en lækker menu i har fået. Det er også nogle flotte billerde du fået med hjem.
Og når I tager Liselotte med, så vil jeg også gerne med, please :-)
Tina hvordan kan du være så slank med sådanne menuer på spisekortet :-)
Jeg må til England igen, det er alt for mange år siden (32 år helt nøjagtig :-)
Brighton er det fedeste sted. Eller - næstfedeste. Jeg tror jeg har efterladt et stykke af min sjæl i Cornwall....
Joesses, vi skal vidst til at have en stoerre bil, hvis I alle skal med, men I skal vaere velkomne!
Tak for at tage mig med tilbage til min sprogrejse destination i 1989. Ak, det var sjove tider med fest og ballade og flotte fyre:) Ej, jeg vil derhen igen.
Send en kommentar