Fotosafari i Maj

Jeg ved godt det er same old, same old, men jeg kan altsaa ikke lade vaere med at tage billeder af alle de skoenne blomster der pibler frem alle steder. Jeg aner ikke hvad halvdelen af dem hedder, men hvad, naar jeg snakker med dem kalder jeg dem bare smukke alligevel, saa det kan ogsaa vaere hip som hap.

Denne her er min elskedes yndlings, for den kunne hans kaere fader nemlig saa godt lide og de er flyttet med fra have til have over aarene. En kort lille hilsen fra Dad Wishart titter frem en gang om aaret.
De her minder mig til gengaeld om mine bedsteforaeldre. De havde altid saadan noget paent ground cover i deres haver og denne her og den lilla er mine yndlings.

Jeg holder stadig oeje med om min bi kommer tilbage i aar. Denne her er en lille pygmaefaetter af slagsen, men skoent den er lille er den nu meget smuk og saa hjaelper den aeblerne frem. Min bi er vidst mest til vandmeloner, eller noget i den stoerrelsesorden!

Kornblomster - hedder havevarianten ogsaa saadan? Vi har i tonsevis af dem og jeg opfordrer dem paa det kraftigste, skoent jeg tror de kan og vil gro hvor som helst... Min svigerinde synes de er saa smukke, men mener de liger kolort naar de visner og er derfor ikke saa glad for dem i haven.

Af og til finder jeg et lille trae, der proever paa at komme til sin ret i haven. De faar lov at staa lidt, for de er saa koenne, men man skal passe paa, for ellers ender haven som en urskov! Jeg har sommetider taenkt paa at saette en i en potte og maaske det bliver denne her.

Den gule pompom var naesten kvalt af andre buske da vi flyttede ind, men jeg ryddede op omkring den, saa den kan faa lov at skinne som solen, naar den blomstrer. Jeg kan huske en af vores gamle naboer (han var vitterligt gammel - 94!) altid beundrede den og min Lavateria og kaldte dem "a fine show". Gosh, det er laenge siden jeg har taenkt paa ham!

Naboens clematis er gaaet helt over gevind i aar og giver os det smukkeste blomsterflor i mands minde. Det goer ingenting. Jeg vil saa gerne have et par stykker af de dersens overdrevne kaempe clematisser til at gro paa vores ehmmm... rosenopsatstingest nede i haven. Jeg kan lige se de kaempe blomster for mig - og helst i en to tre forskellige farver.

Wisterien er ogsaa godt paa vej, saa nu mangler vi bare bien - ooops og et friskopladet batteri i fotografiapparatet, som sjaeldent er langt fra haanden, bare i tilfaelde af bien dukker op.

Toejet haenger paa snoren, kaffen er brygget og strikketoejet fundet frem, saa kan jeg vidst godt tillade mig at saette mig i en times tid naar den sidste lille del af plaenen er klippet faerdig.