I dag lykkedes det mig at staa op naesten en time foer i gaar, saa jeg dryssede ned til toget til ved 08.30 tiden. Desvarre var det ikke et direkte tog, saa jeg maatte et smut ind om Waterloo East og videre der fra.
Himlen var saa blaa saa blaa at jeg naesten ikke kunne dy mig for at gaa op til kontoret der fra, men jeg blev enig med mig selv om at jeg gerne ville moede inden for rimelighedens graenser saa jeg styrede mig og tog med the Waterloo and City line til Bank.
Skoent jeg gik den direkte tur op om Drapers' Gardens i Throgmorton Avenue, som saa smaat ved at blive bygget op igen, efter den maerkelige upside down nedrivelse, som jeg foer har beskrevet, giver det grangiveligt et par ekstra hundrede meter at tage den vej.
I loebet af formiddagen havde jeg et moede nede i Snow Hill og transporten gik som altid til fods og ned gennem Postman's Park og selvfoelgelig tilbage igen. Endnu et par kilometer paa taelleren!
For en enkelt gangs skyld lykkedes det mig at gaa fra kontoret lige efter klokken 17.30. Det var en helt ny oplevelse og jeg var simpelthen saa glad for det var lykkes, for jeg havde et par ting jeg gerne lige skulle have ordnet i aften.
Da jeg kom til London Bridge var mit tog haesligt forsinket. Endelig blev det annonceret. Toget var pakket, men jeg fik mig lusket med ombord. Jeg snakkede i telefon med en veninde og syntes pludselig vi havde koert lidt laengere end vi plejer og inden jeg fik mig set om holdt jeg i East Croydon! SUK og stoen. Min billet holder kun til to zoner inden Croydon, saa jeg luskede op og forklarede et personalemedlem hvor stort et kvaj jeg var. "You have to pay an excess fare to leave the station" var hans kolde og klare svar. Jeg gad ikke skaendes med ham, saa jeg forhoerte mig om hvor jeg kunne goere det (som om jeg aldrig har vaeret i Croydon foer!). Jeg blev henvist til billetlugen i den modsatte ende af hallen og gik der hen. Ved siden af stod der tre andre billettoerer, saa jeg fortalte dem om min idioti, hvor paa de aabnede gaten og lod mig gaa, uden jeg skulle slippe saa meget som en penny! GNAEK GNAEK, taenkte jeg og gik uden for.
Jeg var knapt kommet ud foer min venindes mand ringede og spurgte hvor jeg var. Det viste sig jeg stod max 5 meter fra ham! Vi sagde godt nytaar og tog hver sin tram hjem.
"Vores" tram gaar til Beckenham, som er godt et kvarters gang hjemmefra, saa jeg fik lige endnu en lille gaatur, for vores bil er nemlig til service, saa der var ingen hentning fra stationen.
Jeg tror jeg sover godt i nat!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar