08 januar 2008

Naeste station Tukwila - og det var Tukwila, naeste station

Jeg sidder paa toget paa vej fra Seattle, Washington og Portland, Oragon. Toget ligner noget der er paa alder med det vi tog fra Cairo til Luxor for nogle aar siden. Det er sgutte fra dette aarhundrede, men det er paent og rent - og koerer til tiden!

Jeg fik et lift til stationen I morges, med min svoger. Det var naer gaaet galt, for da han stak noeglen I billaasen gik alarmen og han kunne bare ikke faa den til at vaere stille! Vi vaekkede sikkert hele nabolaget, men endelig blev der stille. Der var sat en bus ind I stedet for et tog, da forbindelserne ikke passede. Fin service, efter som vi kun var 7 personer! Det kan de naeppe have tjent noget paa, for en retur hele vejen fra Vancouver til Portland kostede kun Canadian $91! Det er bare billigt!

Graenseovergangen gik fint og hurtigt. Begge pegepoelserne paa fingeraftryksmaskinen og saa et lille smil til fotografen - oh, og $6 at betale ved kasse 1 for fornoejelsen, og saa var vi paa vej. Lige som vi var kommet over graensen gik bussen i staa! Bussemanden sprang febrilsk rundt og tjekkede hvem der skulle naa hvilken forbindelse og lovede hoejt og helligt at vi nok skulle komme frem til tiden.

Efter godt 20 minutter fik han styr paa koeretoejet og saa susede vi til Seattle, hvor jeg deponerede min bagage og gik paa udflugt. Jeg havde planlagt lunch paa stationen, men det forblev en droem, da der intet er paa den station. Den er fra 20erne, vil jeg gaette paa, og helt vildt oldnordisk! Oh well, jeg slap $3 og fik saa min bagage passet, mens jeg drog ud paa safari. Jeg vandrede op ad 2nd Avenue og fik pludselig oeje paa et lille marked, som skulle udforskes. Markedet ligger nede ved havnen. Det hedder Pike Street Market, mener jeg og er ikke saa travlt, men ret fedt. Jeg fik mig lidt at spise og fik snuset godt og grundigt.

Endelig blev det tid at drage tilbage til stationen. Jeg havde strenge ordre fra Lloyd om at huske min rute, men det var nu ganske unoedvendigt, for byen er saa firkantet det er umuligt at fare vild!

Jeg smuttede ind om Starbucks og fik en Mocha med paa vejen og saa ned og hente min bagage.

Nu er vi snart I Tacoma (hej Heidi) og saa skal vi ud og koere fywerlangs. Gad vide om toget saa holder mund. De tuder og tuder hver eneste gang vi kommer forbi en lygtepael. Det er da til at faa spat af at hoere paa; taenk om man boede ved en togbane paa denne rute.

2 kommentarer:

Lene sagde ...

ha en god tur, Tina, du får virkelig set noget.

furiens sagde ...

Tjuuuu, tjuuuuuu!