Saa gaar turen nordover igen, efter et par skoenne dage I det smukke, lune og regnfulde Oregon.
Tirsdag aften ankom jeg ved seks tiden. Vi var lidt forsinkede, men Gitte og Isabella stod taalmodigt og ventede paa mig paa stationen, som lovet og koerte mig hjem til en laekker middag og et godt glas vin.
Familien er lige flyttet fra en lejlighed ind I et skoent hus fra tresserne, men nyrenoveret og rigtig moderne. Huset er saa laekkert og saa har de bare utrolig meget plads. Det er jo ikke just noget vi generelt er plaget med I UK - tvaert imod. Engelske huse er som shoeboxes!
I gaar koerte vi Isabella I skole og saa tog vi paa udflugt. Foerst snuppede vi et ordentligt morgenmaaltid paa O'Connors I Mulnaghy (hvad var det nu det hed?) village. Det var saa hyggeligt og de lavede bare saa gode nogle pandekager. Kaffen var noget tynd, men I plentiful supply. Ved siden ad the Caf' laa der en slikbutik, som havde salmiaklakrids, saa den fik ogsaa et visit.
Northwest Wools var open for business og paa mirakuloes vis lykkedes det mig at slippe der fra med bare to smaa bundter garn. Joesses hun havde nogle skoenne ting, og saa viser det sig at vi laeser de samme strikkeblogge. Jeg maa lige have tjekket hendes webside.
Vi tog et smut til Gabriel Park (mener jeg den hed...) Og gik en tur. Naturen er saa smuk og minder mig meget om Irland. Der er lige saa meget mos paa traeerne og lige saa groent, da nedboersmaengden er ca den samme. Aabenbart regner der seks maaneder om aaret, men det er en stille silende regn, ikke som den ruskeregn vi kender fra NordEuropa.
Isabella skulle til tandlaege, saa hun blev hentet fra skolen og imens hun blev efterset tilbragte jeg lidt tid I det lokale shopping centre. Det var et rigtig paent, rent og vidst meget nyt sted og der var udsalg saa det bragede. Jeg kom derfra med en par skoenne ting, blandt andet et nyt ur til hele $13! Det er da til at betale sig fra.
Vi blev enige om at snuppe et stykke cheesecake paa the Cheesecake Factory og hold da helt fest, vi fik cheesecake! Stykkerne var kaempe - og de var gode.
Da vi kom hjem skulle vi lige slaa mave lidt, inden vi skulle ud og spise igen, man skal jo noedigt gaa sulten I seng... Jeg havde haft en lille dukke med skiudstyr med til Isabella og sad og strikkede mens hun legede med dukken. Pludselig gik det op for den unge dame at dukken ingen hue havde og saa maatte vi jo strikke en! Heldigvis havde jeg garn og pinde I tasken og inden jeg kunne faa mig set om havde Isabella hentet sin egen hue saa jeg kunne se hvordan den skulle se ud. Jeg fik strenge instrukser om at den skulle have en "busk" I toppen, saa det fik den selvfoelgelig og det blev ogsaa plads til et par snoninger, til trods for de faa masker. Aabenbart fortalte Isabella sin far senere at hun havde "kept a close eye on Tina" saa hun vidste lige hvordan det skulle goeres.
Liselotte og Ben kom og moedte os og saa koerte vi paa Mandoza's (navn?) Og spiste. Rick dukkede ogsaa op og fik maven fyldt. Det var virkelig hyggeligt og vi snakkede og snakkede og snakkede, til den store guldmedalje. Efter spisning var vi lige hurtigt med Liselotte hjemme. Jeg var saa glad for ogsaa lige at se hvor hun bor for vi har kendt hinanden I saa mange aar over internettet og jeg har hoert saa meget om hendes fantastiske hjem, hvor der altid er plads til en til. Jeg blev ikke skuffet, tvaert imod. Jeg ville saa gerne have tilbragt lidt mere tid der, men det var bare et flyvende visit denne gang. Jeg vender frygteligt tilbage, om jeg er inviteret eller ej!
I morges tog jeg afsked med Portland, da Gitte droppede mig ved stationen. Jeg har bare hygget mig saa meget og glaeder mig til en dag at kunne tage lidt laengere til at udforske omraadet. Jeg tror jeg har taget ti kilo paa siden jeg har vaeret her, men dem faar jeg vel rendt af mig igen.
Solen har skinnet paa naesten hele turen op og snart er vi I Olympia, hvor fra den smukke kystlinie straekker. Thanks langs banen hele vejen op til Tacoma. Alle undrer sig over hvorfor jeg ikke floej frem og tilbage, men saa havde jeg jo ikke set den flotte tur.
Efter sigende skal de paa helicopterrundtur I Vancouver I dag, saa de har vidst heller ikke kedet sig I mit fravaer, men hvorfor skulle de ogsaa det :)
Hos den lokale kortpusher (hvor jeg er en aldeles god kunde - suk, hvor jeg elsker kort) havde de alskens haeslige halloween "dekorationer", saa jeg snuppede et par stykker af de her charmerende ringe, som de kan tage paa paa aftenen, for at mindes os. De bliver sendt med et almindeligt kedeligt kort og lidt edderkoppespind. Mon ikke det goer lykke?
