05 februar 2013

En fin afslutning

Loerdag boed paa hoej solskin, blikstille vand og en sagte frost. Vi kunne ikke have bestilt det bedre, taget i betragtning at vi havde en begravelse vi skulle have overstaaet loerdag formiddag.

Kirken var fyldt til sidste saede, der var et utal af blomster og en fantastisk praest. Til trods for praesten ikke kendte den afdoede holdt hun en smuk og personlig praediken, som helt og aldeles fangede min morbrors aand; der var ikke et oeje toert!


Efter at have spist frokost paa Regitzesminde med den naermeste familie gik vi en tur langs stranden til havnen.  Vandet saa indbydende ud, men da jeg maerkede paa det var det lynhurtigt klart at det ikke var badevejr!


I stedet for at hoppe i fjorden fortsatte vi vores faerd op til kirkegaarden, hvor alle de smukke begravelsesblomster var blevet lagt ud paa graven. Det er altsaa roerende at taenke paa alle dem der enten lagde vejen forbi, sendte en blomst eller gjorde begge dele. Begravelser er en underlig fisk, lige saa lidt som jeg havde lyst til at tage med, lige saa glad er jeg for jeg gjorde det. Det var en fantastisk dag, til trods for de traelse omstaendigheder!

4 kommentarer:

Bettys blog sagde ...

Jeg har selv været nærmest ubeskrivelig glad for de mennesker og den opmærksomhed, der var ved mine forældres begravelse. Jeg opdagede det tidligt, fordi jeg var 25, da min far døde.
Godt, I fik taget afsked på en smuk måde med din morbror.
Man kan næsten fornemme den kolde, klare luft på dit flotte foto.
(du plejer ikke at have sådan et 'bevis, du ikke er en robot' tegn?

Tina - omme i London sagde ...

Betty - uha, det var tidligt at miste din far. Mht "bevis du ikke er en robot", saa er den midlertidig, da jeg fik saa ukristelig meget spam i en uges tid. Jeg slaar den fra igen snart og haaber paa det bedste. :)

Vibeke sagde ...

Det var godt at i fik taget en smuk afsked. Og sikke et fantastisk vejr i havde til det.
Når man som jeg har mistet både sin far og søster til kræft, få ved man hvad andre går igennem. Jeg håber du trods alt husker at nyde livet.
Venligst Vibeke

Tina - omme i London sagde ...

Vibeke - puha, det maa have vaeret barsk for dig. Du kan tro vi husker at nyde livet og saette pris paa at vi er her endnu!