07 september 2010

The Blitz

I dag er det 70 aar siden tyskerne startede deres "Blitzkrieg" paa London, eller som den generelt kaldes her: "the Blitz". The Blitz var et kaempe angreb paa London, som varede 57 dage, eller rettere naetter. Der er ingen tvivl om at det var en haeslig tid og der er bestemt heller ingen tvivl om at det ikke er noget der bliver glemt her i landet i den naermeste fremtid!
I England gaar man saa ukristelig meget op i fortiden at jeg til tider er ved at braekke mig over det og jeg maa indroemme jeg sommetider undres over min egen mangel paa engagement. Jeg kan bare ikke blive ved med at fokusere paa anden verdens krig, naar vi har haft saa mange andre krige siden - og vi bare kriger videre uden at laere en pind af hvad der er sket i fortiden! (KAEPHEST - hvem mig?) Saa meget af London blev jaevnet med jorden i krigen og mange steder stod i ruiner i aarevis efter. Jeg toer naesten ikke taenke paa hvordan der ser ud i Afghanistan i dag, efter som de har lidt under lidt mere end 57 naetters bombardement!

I Guildhall yard fik jeg oeje paa to flyvemaskiner i morges. Den ene tror jeg er en af "the Red Arrows" og den anden er en gammel Spitfire. Jeg var godt klar over at 70-aars dagen var omkring nu; pointen i at stramme to flyvemaskiner an har jeg ikke helt fattet, men det gav da lidt billeder i lyskassen. :) Jeg elsker flyvemaskiner og har en enkelt gang vaeret til saadan et stort airshow, hvor det lykkedes os at komme til lige praecis det show hvor Stealth maskinen ogsaa kom! Vildt spaendende at se, men proev lige at forestille dig saadan et baest smide bomber paa din by, fra flere kilometers hoejde. GYS!

Ved siden af den knaldroede Arrow holdt en gammel Spitfire. Jeg har aldrig fattet hvorfor der er en skydeskive paa siden af den, men maaske det er for at snoerre fjenden...
Der blev holdt en stor "service" i St Pauls cathedral i middags, for at mindes de brave maend og kvinder, der kaempede og forsvarede til den store guldmedalje. Snart er de mennesker ikke laengere. Man skulle vel vaere mindst 20 aar gammel for at flyve saadan en Spitfire i krigen, hvilket vil sige den yngste pilot i dag vil vaere mindst 90. Hvor laenge skal man haenge i fortiden? Lige saa laenge som de overlevende eksisterer? Jeg tror paa vi "fejrer" 100 aars dagen ogsaa!

Til aften sad der en uskyldig vejrsky lidt til hoejre for St Paul's kuplen, den kunne godt minde lidt om en roegsoejle, men det var det heldigvis ikke, for i dag aandede der fred og idyl i the City, til trods for dagens "strike". Strike betyder to ting, det betyder "at ramme" og saa betyder det "at strejke". Mens folkene i St Paul's mindedes den ramte by i 1940erne strejkede vores transportarbejdere i London i 2010erne! Oh well, kampen gaar videre!

10 kommentarer:

Therese sagde ...

Jeg kan sagtens forstå at du tænker sådan som du gør. Det gør jeg også.

Tænk på alle de mennesker der bliver dræbt hver dag i Afghanistan, Irak, Pakistan, Mellemøsten osv osv...

Jeg tænker dog også at jeg håber at al den fokus på 2. verdenskrig, stadig kan give folket håb for fred.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på det år hvor der var HC Andersen år i DK. Der var Andersen overalt i medierne, på gader og stræder, og da året var omme, var jeg ved at brække mig over Pigen med Svovlstikkerne, Den lille havfrue osv. Mange havde det på samme måde som mig. Det gav mig slet slet ikke lyst til at interessere mig for Andersens historier.......Sådan kan jeg af og til godt få det med 2. verdenskrig.....og krig generelt. Æv.

FUUR. sagde ...

Så længe vi bliver ved at hade hinanden, vil der altid være krig.
Vi bliver tilsyneladende aldrig nogensinde klogere.
Kan vi aldrig lære af fortiden?

AagePK sagde ...

Fuur: Vi lærer jo ikke noget af fortiden, når politikerne med statsministeren i spidsen konstant messer, at nu skal vi se fremad. De VIL ikke lære af fortiden, det er der ikke omsætning i.
Det er jo ikke, fordi vi hader hinanden. Kender du nogen i Afghanistan, som du hader? Overalt, hvor jeg har rejst, har jeg stort set kun mødt venlige mennesker. Der har været et par få undtagelser, men ikke flere end her hjemme på øen, eller landet i øvrigt.

Jens sagde ...

Jeg synes det er en rigtig svær balance. Gammel historie skal ikke fylde så meget, at det overskygger nutiden - som det måske gør i England. På den anden side synes jeg at det fylder alt for lidt i Danmark. Ud over 2. verdenskrig, så har folk jo ingen forhold til selv de vigtigste begivenheder i danmarkshistorien og det synes jeg er ærgerligt.

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Der er mange der holder fast i fortiden Tina, men kunne de så bare lære af den ville meget være vundet, der udkæmpes til stadighed krige rundt omkring i verden, der er stadigvæk mindretal der kommer i klemme rundt omkring, og minoriteter forfølges endnu i disse år.
Det er gode billeder Tina, og arbejdskampe vil formodentlig altid være nødvendige.
God aften.

Conny sagde ...

Jeg kan heller ikke forstå, vi skal blive ved med ,at mindes anden verdens krig, det var bedre vi fik stoppet nogle af alle de meningsløse krige der er ude i verden,I søndag var der officiel flagdag i Danmark, for de danske soldater der er døde eller er blevet såret i krige fra 1948 og til i dag,i den forbindelse har vi set en del på TV. om vores soldater i Afghanistan( det var ikke underholdning for folk med sarte nerver)Jeg lærer nok aldrig. at forstå, at krig skulle være nødvendig

KirstenK sagde ...

Egentlig forstår jeg også udmærket din tankegang, selvfølgelig skal vi ikke glemme fortiden, men det der sker , og det sker også i nogen grad i DK, det er at man nærmest festligholder fortidens episoder...i stedet for at lære af fortidens fejl...uh, hvor skulle UK og DK aldrig have sendt soldater til Afganistan...

Tina - omme i London sagde ...

Therese - jeg har simpelthen saadan et naivt syn paa krig: "kan de ikke bare lade vaere med at slaas!"!

Moar - det har du ret i, men skal vi ikke lade andre om at krige, saa bliver vi bare ved med at have det sjovt i stedet. :)

Aage - velkommen hjem! Hvordan gik din tur?

Jens - det ER svaert!

Michael - amen!

Conny - heller ikke her!

Kirsten - jeg kunne ikke have sagt det bedre selv og det er netop festliggoerelsen der faar mig til at raekke efter spanden!

Donald sagde ...

Gys.

Tina - omme i London sagde ...

Donald - jep!