Det var en and!

Ved the Guildhall er der en lille bitte anlagt soe med en masse flotte vandplanter og blomster i jorden rundt omkring den. I soeen bor der en kaempe (hvid!) guldfisk og et andepar. Jeg tror hr og fru And har vaeret oppe og tottes, for da jeg sad og beundrede hr And i dag var der ingen tegn paa fru And. Ehmmm... guldfisk spiser ikke aender, vel?

Fint koerende

The Lord Mayor's show skal staa loerdag den 13. November. Showet er en aarlig begivenhed og dagen hvor den nye borgmester for the City of London bliver sat ind. I aar skal Michael Bear overtagen tjansen fra Nick Anstee, som garanteret traenger til en god lang ferie, efter sit aar som Lord Mayor! Det er nemt at tro det er en loppetjans, men hvis man kigger lidt paa det program de laegger for dage, saa er der ingen tvivl om det er haardt arbejde. Haardt arbejde i flotte og spaendende omgivelser, men haardt arbejde foerst og fremmest!

Da jeg gik forbi the Guildhall i aften opdagede jeg pludselig at the State Coach stod fremme til beskuelse. Normalt staar den i the Museum of London, som er lige om hjoernet, men i anledning af det forestaaende show er den stillet frem til parade, i gadeplan.

Kareten er ca 250 aar gammel og helt vildt flot, altsaa saadan paa den "prangende uden at vaere elegant"e maade.  Tjek lige billederne paa siden. Bare et af dem er jo et kunstvaerk i sig selv. Taenk sig alle de penge der er blevet brugt paa at lave saadan en vogn, i en tid hvor hungersnoed var hverdagskost!

Jeg synes simpelthen det er genialt at udstille vognen paa den maade. Den er ikke gemt langt vaek i et stoevet museum, man kan komme helt taet paa og alligevel staar den der toert og sikkert indtil den skal i brug.

Selv hestene er udstillet! I hvert fald er deres pladser markeret med en buk og paa ryggen af hver buk staar der navnet og racen paa den hest der skal gaa lige der. Hestene er en historie for sig og i aar faar de en ny kusk, som er den samme mand som leverer hestene. Gad vide om jeg monstro kan lokke min elskede med paa en lille City udflugt den loerdag, eller om jeg skal staa op foer en vis mand faar sko paa, paa onsdag, naar de proevekoerer turen klokken alt for tidligt om morgenen? Vi faar se!

The Blitz

I dag er det 70 aar siden tyskerne startede deres "Blitzkrieg" paa London, eller som den generelt kaldes her: "the Blitz". The Blitz var et kaempe angreb paa London, som varede 57 dage, eller rettere naetter. Der er ingen tvivl om at det var en haeslig tid og der er bestemt heller ingen tvivl om at det ikke er noget der bliver glemt her i landet i den naermeste fremtid!

I England gaar man saa ukristelig meget op i fortiden at jeg til tider er ved at braekke mig over det og jeg maa indroemme jeg sommetider undres over min egen mangel paa engagement. Jeg kan bare ikke blive ved med at fokusere paa anden verdens krig, naar vi har haft saa mange andre krige siden - og vi bare kriger videre uden at laere en pind af hvad der er sket i fortiden! (KAEPHEST - hvem mig?) Saa meget af London blev jaevnet med jorden i krigen og mange steder stod i ruiner i aarevis efter. Jeg toer naesten ikke taenke paa hvordan der ser ud i Afghanistan i dag, efter som de har lidt under lidt mere end 57 naetters bombardement!

I Guildhall yard fik jeg oeje paa to flyvemaskiner i morges. Den ene tror jeg er en af "the Red Arrows" og den anden er en gammel Spitfire. Jeg var godt klar over at 70-aars dagen var omkring nu; pointen i at stramme to flyvemaskiner an har jeg ikke helt fattet, men det gav da lidt billeder i lyskassen. :) Jeg elsker flyvemaskiner og har en enkelt gang vaeret til saadan et stort airshow, hvor det lykkedes os at komme til lige praecis det show hvor Stealth maskinen ogsaa kom! Vildt spaendende at se, men proev lige at forestille dig saadan et baest smide bomber paa din by, fra flere kilometers hoejde. GYS!

Ved siden af den knaldroede Arrow holdt en gammel Spitfire. Jeg har aldrig fattet hvorfor der er en skydeskive paa siden af den, men maaske det er for at snoerre fjenden...

Der blev holdt en stor "service" i St Pauls cathedral i middags, for at mindes de brave maend og kvinder, der kaempede og forsvarede til den store guldmedalje. Snart er de mennesker ikke laengere. Man skulle vel vaere mindst 20 aar gammel for at flyve saadan en Spitfire i krigen, hvilket vil sige den yngste pilot i dag vil vaere mindst 90. Hvor laenge skal man haenge i fortiden? Lige saa laenge som de overlevende eksisterer? Jeg tror paa vi "fejrer" 100 aars dagen ogsaa!

Til aften sad der en uskyldig vejrsky lidt til hoejre for St Paul's kuplen, den kunne godt minde lidt om en roegsoejle, men det var det heldigvis ikke, for i dag aandede der fred og idyl i the City, til trods for dagens "strike". Strike betyder to ting, det betyder "at ramme" og saa betyder det "at strejke". Mens folkene i St Paul's mindedes den ramte by i 1940erne strejkede vores transportarbejdere i London i 2010erne! Oh well, kampen gaar videre!

Pandekagedag

Saa gik der endnu et aar og igen i gaar var det i gaar pandekage dag og dermed pandekageraes i the Guildhall Yard. Jeg var lige ved ikke at gaa derned, da det bare soek sjap regnede og var koldt, men jeg kunne alligevel ikke modstaa fristelsen, da jeg alligevel skulle ud og fouragere.

Sjovt nok var der ikke det store fremmoede. Monstro ikke det havde lidt med vejret at goere? Holdene der skulle rende om kap var dog alle moedt op i fuld festmundering og rede til action

Der blev sprintet, raabt og hujet til det store guldmedalje, til trods for de faa fremmoedte og deltagerne rendte og vendte pandekager, som om de aldrig havde lavet andet.

Der var en del parlamenteren og udlevering af strafpoint til de der lavede fejl. Sikke der blev grinet. Raeset naaede lige praecis at blive faerdigt som regnen tog til. Hold fast som det regnede. Det var som en hel syndflod, men jeg naaede dog rimeligt toerskoet tilbage til kontoret.
Jeg naaede ikke at faa pandekager denne gang - der var simpelthen for vaadt!

Dagens lunch time vandring

Roede Kors holdt julemarket i the Guildhall i gaar og i dag. Som kommitteemedlem af vores Ward Club havde jeg lovet at mande en af boderne i en times tid i middagspause. Julemarkedet holdes hvert andet aar i the Guildhall. Jeg forstaar ikke hvorfor det ikke bliver holdt hvert aar, men mon ikke ogsaa der bliver lavet om paa det?

Mange af hallerne var fyldte med flotte boder, som solgte alt muligt fra haandlavet dit og dat til genbrugstoej, julepynt og kort, vin, oste og meget andet spaendende. Mange af boderne var bemandet af de forskellige City laug, saa f.eks. var der en rigtig flot blomsterstand fra Gartner lauget.

Vores stand reklamerede for alle Citys "Ward Clubs" som er "social clubs" for folk der arbejder i eller har en interesse i the City. Vi tegnede og fortalte og solgte ogsaa lidt boeger. Den borgmester vi havde for tre aar siden er Alderman for vores Ward, og han har skrevet en bog om hans aar som borgmester. Jeg har ikke selv faaet den laest, men efter sigende er den rigtig spaendende og velskrevet. Han er en intelligent og en sjov mand, saa mon ikke det passer.

Der blev spillet julemusik af forskellige skolebands hele dagen. De spillede vel en times tid hver. Blandt andet kom "Christ's Hospital" skolens band og underholdte. Skolen kendes isaer paa de beroemte "Blue coat"uniformer, som er noget utraditionelle, eller vel rettere meget traditionelle! Der blev lavet et fjernsynsprogram med Gene Simmons fra Kiss, for nogle aar siden, som hed "Rock School". Skolen er kendt for sit musikalske kunnen og er i det hele taget meget, meget populaer, da skoent det er en privatskole, saa er der rigtig mange elever der ikke betaler for at gaa der, eller bare betaler £250 om aaret. Privatskoler i England er ikke som de danske, hvor enhver kan faa raad til at sende sine boern i privatskole. Her koster en privatskole tiest £1,000 per elev, per maaned, saa der skal en stor indkomst til.

Jeg havde lyst til at blive i the Guildhall hele dagen, men desvaerre havde jeg et moede klokken fire, saa jeg blev noedt til at trille tilbage til kontoret, dog ikke inden jeg lige fik fyret et par billeder af i the Guildhall Yard.

Jeg ville have elsket at blive, for blandt andet skulle Annie Lennox komme paa besoeg, da hun fik sin "Freedom of the City" i gaar. Jeg tror dog ikke den gode fru Lennox soegte om sin!

Saa skal der fejres

I dag har vi rigelig grund til at hejse flaget (paa den flagstang vi ikke har...) for i dag er der foedselsdag paa den lysegroenne. TILLYKKE med dagen soede Irene, jeg kan se paa vejret at du har opfoert dig smukt i HELE det forgangne aar. QE2 - ogsaa kendt som Lizzie bad mig takke dig for din smukke opfoersel, saa hun kunne faa paent vinkevejr paa slottet i Windsor.

Sidste aar fejrede vi Irene's foedselsdag i the Guildhall, hvor jeg fik min "Freedom of the City" og bagefter paa Brown's i the Old Jewry, hvor vi skaalede i champagne. Igen i aar skal jeg naesten have lov at fejre foedselsdag for Irene, bare en uge forsinket, for naar vi kommer hjem fra DK i naeste uge skulle hun gerne staa og vente paa os i Stansted, saa vi kan hygge os sammen i naesten en uge!


Ih, hvor har jeg da meget at glaede mig til i disse dage - og joesses, hvor har jeg meget der skal goeres, inden jeg lukker og slukker for en uge i aften!

Gaadens loesning...

Ok, saa er det vidst paa tide jeg kommer med en loesning paa gaaden - og jeg kan se at der er et par stykker der har vaeret inde paa noget af det rigtige og personligt er mit yndligsgaet: "Tina faar bro..." :) I Februar i aar fik jeg tildelt "The Freedom of the City of London", som jeg skulle ind og acceptere officielt i dag.

Vi tog ind mod City ved middagstid, da ceremonien skulle holdes klokken 12.30. Jeg kiggede paa London Bridge og Tower Bridge og taenkte lidt paa at de egentlig godt kunne give mig en bro i dagens anledning. Det var da vel ikke for meget at forlange - eller hur?

Vejret var ikke noget at raabe hurra for, men vi troppede op i the Guildhall Yard, tidsnok til at naa at faa taget et par billeder af de omkringliggende bygninger inden vi gik ind i loevens hule.

Ceromonien holdes privat for den enkelte modtager og man har lov at invitere gaester med, saa derfor ventede jeg til April, hvor det kunne lykkes at faa baade Irene og far og mor herover i samlet trop.

For at acceptere "the Freedom" skal man aflaegge en ed, som lyder som foelger:

I do solemnly swear that I will be good and true to our Sovereign Lady Queen Elizabeth the Second; that I will be obedient to the Mayor of this City; that I will maintain the Franchises and Customs thereof, and will keep this City harmless, in that which in me is; that I will also keep the Queen's Peace in my own person; that I will know no Gatherings nor Conspiracies made against the Queen's Peace, but I will warn the Mayor thereof, or hinder it to my power; and that all these points and articles I will well and truly keep, according to the Laws and Customs of this City, to my power."

Det lovede jeg saa, hoejt og helligt (paa Dronningens foedselsdag) og inden laenge var jeg skrevet ind i historieboegerne som den yngste holder af the Freedom. Faktisk fik jeg lov at vaere den yngste lidt laengere end de fleste, i det personalet lige skulle holde frokost inden naeste person skulle svaerges ind. Det med at vaere den yngste har nemlig intet med alderen at goere, men henviser til det at man er den mest nyindstiftede.
Da vi kom ud fra the Guildhall skinnede solen, men det havde jeg sandelig ogsaa regnet med. Det kunne da lige passe! Vi gik paa Brown's og fik champagne og et godt maaltid mad og saa gik turen ned omkring Mansion House tilbage til Cannon Street station og hjem.

Aaah, saa var der lige den lille detalje med de tre dele af gaaden...
Foerste del af gaaden - Ulla Turner blev for nyligt "Free Sister of the City of London" (det hedder det for kvinder), Dr Margrethe blev tildelt the Freedom of the City of London sidst hun var her officielt - og jeg har lige modtaget den i dag. Ifoelge avisen var Ulla Turner kun den anden dansker til at modtage the Freedom, men det ved jeg altsaa ikke om er sandt, men jeg taeller officielt heller ikke, da jeg jo ikke har dansk statsborgerskab, men alligevel... (oh, og ja, vi gaar alle tre med oereringe!)
Anden del af gaaden - det siges at man faar retten til at drive ens faar over Tower Bridge og lade dem graesse i Hyde Park, naar man faar the Freedom, derfor det fine billede.
Tredje del af gaaden - well, the Guildhall er hvor det hele foregaar og hvor vi var i dag.

Da vi satte os paa toget kom the Pearly King of the City of London og satte sig over for os. Han havde vaeret ude i officielt oejemed, i anledning af dronningens foedselsdag og var paa vej hjem. Jeg synes det var et passende moede i dagens anledning.

Jeg vil lige pointere at jeg ikke fik nogen bro, men saa fik jeg til gengaeld et flot indrammet certifikat og en lille roed bog, som hedder "Rules for the conduct of life", som er et saet regler jeg, ifoelge den fuldmaegtige, skal til at efterleve...

Den fuldmaegtige fortalte stolpe op og stolpe ned om Nelson og slaget ved Koebenhavn, som han officielt undskyldte for. Mor forvissede ham om at i hvert fald hun og far var kommet sig over det og vi skildtes som venner. Det var ogsaa svaert andet, for den fuldmaegtige var fuld af historier om den camping tur han havde vaeret paa i Midt og Nordjylland sidste sommer, hvor han blandt andet havde vaeret i Viborg, Aarhus og Aalborg - og havde svoemmet i Limfjordens klistrede vande.

Naah, nu er der mad paa bordet - og heldigvis slipper vi for at faa faar, de staar jo og graesser i Hyde Park!

Tredje del af gaaden

The Chamberlain's Court i the Guildhall...

Pandekageraes

Det lykkedes mig at naa ned og se lidt af pandekageraeset i the Guildhall, inden jeg skulle ud til et lunchmoede. En kollega og jeg gik til the Guildhall ved 11.30-tiden og fik en kop kaffe i nabolaget, inden det aarlige pandekageraes skulle tage sted klokken 12.00.

Borgmesteren af the City of London dukkede op lidt i tolv og efter sheriffen havde budt velkommen sagde borgmesteren et par ord og saa kunne startskuddet affyres.

Det foerste startskud var saa utroligt hoejt at jeg var lige ved at faa et hjertetilfaelde. Jeg hoppede op i luften med et saet - derfor er billedet her saa skaevt! Efter det foerste skud sparede de lidt mere paa krudtet - og vi blev ikke knap saa chokerede!

Der var adskillige heat og jeg mener der blev sagt at der var 33 hold representeret i aar. Raeset er hamrendes morsomt, da folk typisk er i jakkesaet, trainers og deres kaaber og sjove hatte oven paa. Naar de saa oven i koebet skal loebe med en stegepande med en pandekage paa - oh, og en kokkehue paa hovedet, saa kan loeberiet godt blive lidt alternativt!

Efter et endt raes tror jeg ikke engang duerne vil spise pandekagerne, for de var godt nok paa jorden MANGE gange. Deltagerne skal loebe halvvejs ned ad banen, vende pandekagen i luften, rende til enden og tilbage til midten af banen, hvor de vender pandekagen igen - og loeber tilbage til startstedet.

Jeg ville oenske jeg havde haft tid til at blive lidt laengere, men lidt har ogsaa ret - og det var i hvert fald sjovt! Der blev serveret pandekager til bare £1 per portion, men jeg sprang over, da jeg jo havde den famoese lunch jeg skulle til.

Forresten, mange har kommenteret "tak for du mindede mig om at det var pandekagedag", men med mindre man har lyst at fejre paa engelsk, saa er det altsaa ikke i dag. I DK er det kyndelmissen der er pandekagedag. Det burde det ogsaa vaere her, men vores pandekagedag er blevet flyttet for at passe sammen med den kristne kalender.