Vores smukke datter og svigersoen kom forbi i dag med den soede lille Erykah, som efterhaanden er blevet fem uger gammel. Det er utroligt hvad der sker paa fem uger!
Paa engelsk kaldes en sparkedragt en "baby grow" og da den lille familie ankom fik jeg lige syv styks af slagsen stukket i haanden med et "kan du goere noget ved dem, de er blevet for korte" haeftet paa - og et stort smil og et kys paa kinden, naturligvis.
Jeg gik til vaerks med det samme og snart havde jeg syv smaa par fusser liggende seperat fra sparkedragtene. Da boernene var smaa syede jeg helt vildt meget, men det er efterhaanden mange aar siden symaskinen for alvor er blevet roert.
Jeg gravede ned i gemmerne og fandt noget hvidt rib, men der var kun nok til seks styks smaa ben. Jeg fandt et stykke mere, som var raahvidt og snart havde jeg udtaenkt en plan, for heldigvis var der en enkelt dragt, som godt kunne bruge den farve.
Naar man laver om paa toej finder man snart ud af hvad der er bedst designet. Nogle sparkedragter er mere ligetil end andre, skulle jeg hilse at sige. Man kunne undres over om designerne nogensinde har haft smaa boern!
Mens jeg sad og dimsede med en gammel og traet symaskine, som foer har set bedre dage sad yngste datter ved siden af og surfede lidt paa en computer. Jeg elsker de stille oejeblikke hvor man lige kan faa verden vendt uden der skal en stor og organiseret samtale til. Vi snakkede og hyggede, mens de nybagte foraeldre og bebsen snuppede en lur i stuen.
Snart laa der syv smaa sparkedragte parat, med lidt mere plads til at "grow". "De ser jo helt nye ud" udbroed den unge fader; "det vidste jeg da godt de ville komme til" svarede den unge moder og kiggede stolt mens hun solede sig i at det var hendes moar, der lige kunne trylle toejet stoerre. Uanset hvor store ens boern bliver, saa bliver de nu ved med at vaere ens boern!
Bebsen var garanteret bedoevende ligeglad med hvad vi havde gang i, saa laenge hun kunne faa lov at sove og sparke! Hun okser bare rundt i sin soevn, som om hun droemmer at hun er ude og loebe. Jeg kan maerke hun bliver staerkere hver gang jeg ser hende, men det tror da pokker, saadan som hun bevaeger sig! Hun proever ihaerdigt at holde hovedet oppe og saa vil hun meget gerne staa op. Jeg tror dog det varer lidt inden det lykkes, til trods for at barnets mor selv gik da hun var bare syv maaneder gammel.
Jeg kan ikke lade vaere med at kigge paa de store nysgerrige oejne (og den nuttede lille knapnaese!) og undre mig over hvad hun taenker paa. Hun bekymrer sig nok ikke om hvor vidt hendes sparkedragter har foedder eller rib forneden, for det har hun jo folk til og vi goer det saa gerne. :)
Paa engelsk kaldes en sparkedragt en "baby grow" og da den lille familie ankom fik jeg lige syv styks af slagsen stukket i haanden med et "kan du goere noget ved dem, de er blevet for korte" haeftet paa - og et stort smil og et kys paa kinden, naturligvis.
Jeg gik til vaerks med det samme og snart havde jeg syv smaa par fusser liggende seperat fra sparkedragtene. Da boernene var smaa syede jeg helt vildt meget, men det er efterhaanden mange aar siden symaskinen for alvor er blevet roert.
Jeg gravede ned i gemmerne og fandt noget hvidt rib, men der var kun nok til seks styks smaa ben. Jeg fandt et stykke mere, som var raahvidt og snart havde jeg udtaenkt en plan, for heldigvis var der en enkelt dragt, som godt kunne bruge den farve.
Naar man laver om paa toej finder man snart ud af hvad der er bedst designet. Nogle sparkedragter er mere ligetil end andre, skulle jeg hilse at sige. Man kunne undres over om designerne nogensinde har haft smaa boern!
Mens jeg sad og dimsede med en gammel og traet symaskine, som foer har set bedre dage sad yngste datter ved siden af og surfede lidt paa en computer. Jeg elsker de stille oejeblikke hvor man lige kan faa verden vendt uden der skal en stor og organiseret samtale til. Vi snakkede og hyggede, mens de nybagte foraeldre og bebsen snuppede en lur i stuen.
Snart laa der syv smaa sparkedragte parat, med lidt mere plads til at "grow". "De ser jo helt nye ud" udbroed den unge fader; "det vidste jeg da godt de ville komme til" svarede den unge moder og kiggede stolt mens hun solede sig i at det var hendes moar, der lige kunne trylle toejet stoerre. Uanset hvor store ens boern bliver, saa bliver de nu ved med at vaere ens boern!
Bebsen var garanteret bedoevende ligeglad med hvad vi havde gang i, saa laenge hun kunne faa lov at sove og sparke! Hun okser bare rundt i sin soevn, som om hun droemmer at hun er ude og loebe. Jeg kan maerke hun bliver staerkere hver gang jeg ser hende, men det tror da pokker, saadan som hun bevaeger sig! Hun proever ihaerdigt at holde hovedet oppe og saa vil hun meget gerne staa op. Jeg tror dog det varer lidt inden det lykkes, til trods for at barnets mor selv gik da hun var bare syv maaneder gammel.
Jeg kan ikke lade vaere med at kigge paa de store nysgerrige oejne (og den nuttede lille knapnaese!) og undre mig over hvad hun taenker paa. Hun bekymrer sig nok ikke om hvor vidt hendes sparkedragter har foedder eller rib forneden, for det har hun jo folk til og vi goer det saa gerne. :)
17 kommentarer:
Hvor er hun dejlig.
Tak, vi er sandelig ogsaa glade for hende, det lille myr. :)
Du kan endnu, altså det med symaskinen.
Snuttegrisen, ser ud som om hun ved, hun "snører" os allesammen.
Hvor er hun sød og skøn og smuk og og ... :)
Jeg gjorde det på samme måde med sparkedragterne, da mine var små - og så strikkede jeg sokker som passede i farven, som kunne trækkes op over buksebenet, så der ikke var en bar kant :)
Moar - den symaskine har saft suseme gjort det godt over aarene, men jeg maa indroemme, den har set bedre dage. Den bliver dog ikke pensioneret, den faar lov at arbejde til den segner!
Helle - tak. :) Efter sigende har de stakkels barn et arsenal af stroemper, saa jeg springer stroempestrikningen over endnu. Det kunne ellers ikke tage ret laenge at faa saadan nogle ministroemper produceret. Der skal ikke mange masker til!
Du har skjulte evner - skjulte for mig i hvert fald... jeg vidste ikke, at du også kunne sy :-)
Hun er noget så nuser, den lille dame.
Du må i gang med sokkeproduktionen - som du selv er inde på, så er sådan et par strikket på et par timer... vi kan da ikke have, at hun fryser om tæerne, vel?
Godt gået, superbedste!
Herligt, når man kan hjælpe ungerne med at strække lidt på ekviperingsbudgettet, der hurtigt kan vokse sig til uanede størrelser for sådan nogle små trolde.
Hvor er hun dog dejlig, den lille bebsen. Man kan overhovedet ikke få nok af at bare sidde og kigge på sådan en størrelse.
Yes, jeg gjorde også sådan med sparkedragterne da mine piger var små...det er de så ikke længere...det du lige beskriver med symaskinen og datteren der sidder ved siden af og surfer, ved jeg lige præcis hvordan er...det kunne have været her i lørdags da min ældste datter var hjemme...
Dejlig unge! Og jeg har skrevet det før: det er på ørerne man kan se, at faderen har gjort sig umage. Og det har han!
Aage - hvor sjovt! Jeg har altid sagt, at det er det allersværeste at lave ører - man skal virkelig øve sig. Meget. Men det er rigtig sjovt at øve sig - jeg gør det endnu, selv om det er alt for sent :-D
Ellen - paa engelsk siger vi at man er "Jack of all trades and master of none" og det er vidst en meget god beskrivelse af mig. Det betyder groft oversat at man kan alt muligt, men ikke er nogen mester i noget som helst. :)
Annette - jeg elsker at kunne straekke budgettet uden der skal penge til, saa ligner det ikke hjaelp paa den samme maade og det er meget nemmere at tage imod!
Kirsten - det var bare saa hyggeligt. Jeg elsker stille sysler.
Aage - LOL, oererne paa den lille Bebs er ogsaa bare nuttede!
Ellen - det er da aldrig for sent at oeve sig. :)
Ellen, det gør ikke noget: i morgen er der atter en dag!
;-)
Det med sparkedragterne er der vist mange af os der har prøvet,men det er ikke til at forstå, de vokser så hurtig.Jeg ved god hvad du mener , med det stille øjeblik ,det er så hyggelig.Til sidst men ikke mindst hvor er hun dog sød og dejlig.
jeg kikker lige ind engang imellem, bare for lige at se på den lille nut... Smelt, hvor er hun bare lækker!
Aage - LOL!
Conny - tak og ja, det er helt utroligt!
Irene - gi er hun saa. :)
Jeg bladrede lidt tilbage og kan ikke forstå at der er gået fem uger.
Knapnæse: hvor er det et skønt udtryk!
Sparkedragter: det lyder som om det er en kommende fodbold-dyrker :-)
Donald - jeg begriber det heller ikke. Paa fredag er det allerede seks uger! Knapnaese er lige hvad hun har, den lille dims.
Send en kommentar