Billedet har jeg laant her fra. Haaber ikke det goer noget. (",)
Saadan saa biltaget ud her til morgen. Det kan vaere det ser saadan ud hver morgen ved den tid, men nu klokken har flyttet sig en times tid faar jeg det at se. Smukt, men koldt!
Inden vi faar os set om er det paaske. Paaskedagene synes jeg er de skoenneste fridage i aaret. To uger i traek med en bare firedags arbejdsuge er da ikke saa vaerst. :)
Vi var et smut ude og foejte i dag. Vi gad egentlig ikke, men vi blev noedt til at skulle, saa vi drog ud i den pulserende verden i en times tid eller to. Vi stoppede ved Homebase, som er et stort havecenter og goer det selv biks. Min elskede sukkede dybt, da jeg pludselig forsvandt, fordi jeg skulle tage et billede af en haek!
Vi skulle egentlig have vaeret videre i teksten, men vi kom til at koere hjem i stedet, da vi begge traengte til bare at saette os ned og nyde dagen. Jeg oever mig i at haekle og fandt denne lille opskrift paa en lille paaskekylling haeklet i den japanske haeklestil “amigurumi”. Den store i baggrunden var min egen version, men den lille er haeklet efter opskriften. jeg blev noedt til at lave lidt om paa aeggeskallen, da garnet var alt for tykt i forhold til det smukke hjertegarn jeg havde lavet selve kyllingen i.
Jeg har ogsaa gang i en lille jakke, som bliver til min aeldste datter. Jeg har allerede strikket en hat til hende i det samme garn og hun gaar med den hele tiden. Jeg kan ikke finde ud af moenstret, men jeg er rimelig god til at gaette mig frem og de har gode illustrationer med maal, saa jeg laver min egen version. :)
Helt aerligt, hvor nuttet er det lige den er? Nu synes jeg godt paasken kan komme an.
Vi truede med at skulle have grillkylling til aften, men kunne ikke naenne det og snuppede rester i stedet. Jeg havde lidt svinekoed fra i aftes, som blev stegt i wokken sammen med en balje kogte ris, som jeg havde i fryseren og en ordentlig omgang spinat. Jeg vil skyde paa det tog 20 minutter at lave og saa var det sundt og smagte dejligt.
Jeg er en stor fortaler for menneskerettigheder. Ikke alle de paahit folk kommer i tanker om skal vaere en menneskerettighed, lyder lige vigtige, men for det meste synes jeg ideerne er gode, uanset hvor praktiske de er.
Jeg blev noedt til lige at skulle have det med det praktiske med, for ellers falder min egen ide lige som lidt til jorden, da den i hoej grad er upraktisk!
Det burde vaere en menneskerettighed at have en udsigt. Alle skulle have en lidt laengere og bredere horisont, saa de havde plads til at taenke. Selv har jeg gaaet i koekkenet den sidste times tid og har nydt at se vejret bevaege sig ind fra nord og forsvinde syd paa.
Vi har en lang udsigt mod vest, og det saetter jeg virkelig pris paa. Jeg kan staa og dagdroemme i timevis, mens jeg studerer draaberne paa vinduet, uden synderlig forstyrrelse fra resten af verden. Jeg faar meget sat paa plads mens jeg staar der.
Efter alt det vejr var passeret gik jeg op og kiggede ud af mit nye yndlingsvindue og der fra kan man virkelig snakke om at faa horisonten udviddet og saa er det da rart at kunne overskue vores eget lille hjoerne af verden. Joesses, hvor traenger plaenen i oevrigt til at blive klippet, saa den kan blive noget groennere. Jeg bliver vidst noedt til at at give mig til at hjaelpe min elskede lidt mere, for ellers render det hele da fra ham, den stakkel. Han har en haard arbejdsgiver – gad vide om hun nogensinde har overvejet at menneskerettighederne starter i hjemmet?
Jeg kom lidt senere hjem fra arbejde til aften end planlagt, men stadig tidligt nok til at se farver paa himlen, paa vej over floden. Jeg stod lidt og kiggede paa farveladen og proevede paa at huske hvor moerkt/lyst det foeltes.
Paa mandag naar jeg gaar over skulle det jo gerne vaere en time lysere, for i weekenden springer vi lige en times tid over, saa de lyse aftener kan faa en kick start. Jeg haaber vi beholder “sommertiden” i min levetid, for det er da bare saa dejligt at se den markante overgang fra moerke til lys og vice versa. British Summertime, here we come!
Det lykkedes mig at blive lukket ind i aftes, helt uden de fandt ud af at denne bonderoev kom anstigende i en kjole til £15, et par 10-aar gamle balsko, en halskaede til £3 og en billig neglelak paa taeerne.
Menuen var usaedvanligt spaendende og laekker. Vi fik champignon ravioli til forret og det smagte bare saa fantastisk godt at vi var lige ved at bede om det til hovedret ogsaa. Vi havde dog studeret menuen foer vi satte os til bords, og var alle lige overraskede og spaendte paa hvad vi skulle have til hovedret. Der stod nemlig at vi skulle have flaeskesteg med svesker og andet godt. Jeg vil skyde paa det er mindst 10 aar siden jeg sidst har set svinekoed paa en menu til saa mange mennesker. Normalt faa man altid fisk, fugl eller lam, da de fleste koedaedere kan spise det. Det blev der snakket en del om, for jeg var ikke den eneste der var (glaedeligt) overrasket. Jeg elsker svinekoed! Desserten var en laekker tiramisu-lignende skive guf af chokolade og toffee med is - oh, og saa var der lige tilsat et par korn havsalt! Det var saa smukt anrettet og smagte fantastisk.
Rundt om bordet havde vi en sjov og blandet gruppe folk. Tre personer fra firmaet, der havde inviteret, fem kunder og to "friends of the firm". Jeg sad ved siden af den anden "friend of the firm", som viste sig at vaere en virkelig spaendende person. Han var fra Namibia! Der tror jeg godt nok aldrig jeg har moedt nogen fra foer, men nu jeg har tjekket det kaempe store land paa Wiki, kan jeg se der er en grund til det. Til trods for Namibia er det 34. stoerste land i verden, saa har den et indbyggertal paa bare 2 millioner, d.v.s. 2.5 personer pr km2! Kun Mongoliet har faerre personer pr. km2, nemlig 1.7!
Senere kom jeg vi i snak med en anden gaest, og samtalen kom ind paa sprog. Namibiaeren (?) fortalte at han kunne snakke hollandsk og saa fortalte den anden gaest at han kunne snakke dansk, for han var gift med en dansker! "YOU SPEAK DANISH" spurgte jeg og maabede og saa slog han lige over i et imponerende dansk, isaer imponerende af en mand der aldrig har boet i landet. Saadan kan man blive saa overrasket.
Conferencieren for aftenens prisuddeling var Chris Barrie, fra the Britta's Empire og Red Dwarf, som jeg ikke ved om I saa i DK, men joesses, hvor er den mand dog pudsig! Han tog stygt pis paa det hele, men det lykkedes ham alligevel at faa aftenen til at fungere rigtig godt, med en god blanding af struktur og gas.
Vores vaert skulle overraekke en af priserne efter middagen og saa lidt sjov ud i hovedet, da han aabnede kuverten med vinderens navn og saa at det var en af hans egne gaester der havde vundet. Han havde nemlig foerst lige tidligere paa dagen laert at det firma var i prisfinalen paa den pris han havde sponsoreret.
Efter prisuddelingen blev der aabnet for dansegulvet. Det er ved at blive mere og mere populaert, men har aldrig foer vaeret normen i den financielle arena. Jeg synes det er skaegt og kan doe af grin af alle de forskellige maader der er at danse paa. Vores vaert er saa tilfaeldigvis en ren John Travolta; han og hans kone gaar til dans mindst fem aftener i ugen, saa gaet lige hvem der skulle have kastet minderne tilbage til afdansningsballerne i Fur Forsamlingshus i 70erne for at huske et par trin. Jeg slap helskindet fra det, men jeg synes godt nok den tilstedevaerende fotograf var lige lovligt interesseret i vores snoerklede dans, hvor der baade skulle hives og skubbes og snurres rundt. Jeg haaber godt nok ikke han har forbindelser til industripressen, for jeg tror jeg mest lignede en vingeskudt and!
Klokken 23.30 hoppede jeg i en taxa og tog hjem. Jeg skulle jo op og passe min pind igen i dag, og her er rigeligt at se til!
I naeste uge holder G20-gruppen topmoede i Londons Docklands. Saadan nogle moeder foregaar aldrig uden protester og jeg er stolt af at vi bor i en verden, hvor folk har lov at sige deres mening og protestere, naar der er noget de er utilfredse med.
The ExCel centre, hvor moedet skal holdes ligger i the Docklands, som er nogle km oest for the City. Det er smart af gruppen at arrangere moedet der, for saa kommer protestanterne lidt vaek fra finansverdenen i Canary Wharf omraadet og the City.
Der er planlagt masser af protester fra loerdag og frem til mindst Torsdag. De der planlaegger protesterne siger de planlaegger en fredelig protest, men ikke kan love at alle deltagerne vedligeholder det "loefte". Jeg har NUL respekt for folk der ikke kan holde en protest fredelig.
For maaske 10 aar siden var der en stor "anti-capitalisme" protest i the City, hvor saa mange shopfronte og biler blev smadrede og folk i jakkesaet blev truet paa livet. The City Boys slog igen, ved at fotokopiere £50 sedler og smide dem som konfetti paa de protesterende, som ogsaa blev overhaeldt med champagne! Det lignede en gammeldags romersk kamp, men helt aerligt synes jeg alle parter opfoerte sig som en flok bavianer.
The City of London har lagt en side med "raad til firmaer i forbindelse med G20" op paa deres webside og firmaer byen over sender beskeder ud til alle ansatte om de planlagte protestmarcher, saa de kan undgaa at vaere hvor det sker.
Ogsaa her i verdensfirmaet har vi sendt en besked ud til vores ansatte og bedt dem lade bowlerhatten ligge hjemme paa onsdag og torsdag, men det aergrer mig at det skal vaere saadan. Nogen hader alt hvad der har med the City at goere, andre kan ikke forestille sig en verden der ikke er drevet af penge og saa er vi nogen der bare passer vores arbejde og indser at verden ikke er saa firkantet som alle de der hungrer efter "de gode gamle dage" gerne vil goere den.
Make love - not war!
Taenk sig, i dag er det syv aar siden vi flyttede ind i vores nuvaerende nabolag. Den dag vi flyttede ind var der det mest fantastiske vejr. Solen skinnede fra en skyfri himmel og det var rigtig varmt. Vi sad paa havetrappen i skjorteaermer og noed solen og spiste fish & chips, mens vi ventede paa at hussalget skulle gaa i orden, saa vi kunne faa noeglerne til det nye hus. Paa mange omraader er det meget lettere at koebe hus her i UK, end det er i DK. Huslaanene er meget mere enkle og til at forstaa for almindelige doedelige mennesker, men paa et omraade maa jeg indroemme vi godt kunne laere noget af f.eks. DK.
Paa den anden side, naar man koeber et hus ved man ikke med sikkerhed om man er koebt eller solgt indtil man har sat foden inden for doeren i det nye hus. Typisk pakker man flyttevognen om morgenen og saa saetter man sig til at vente. Foerst naar alle kontrakterne har naaet fra den ene ende af salgskaeden til den anden og tilbage igen begynder noeglerne at rasle og med det samme man har noglerne i haanden skynder man sig til det nye hus og lukker sig ind, saa man kan give slip paa ens egne noegler fra det gamle hus. Vi havde 6 huse i kaeden, da vi solgte/koebte. D.v.s kontrakten skulle gaa fra person 1 til 2, 2 til 3 og hele vejen op til 6 og tilbage igen, inden vi var sikre. Klokken var 14.00 inden vi lukkede os ind i det nye hus og joesses, som jeg smilede fra oere til oere!
Det havde taget os OTTE maaneder fra vi foerst gav et bud paa huset til vi stod i hallen og grinede smoeret. Joesses, hvor var det bare otte lange maaneder, men det oejeblik vi satte foden idendoere gik al smerten af de mange maaneders kamp vaek, som dug for solen.
Til trods for her er hundekoldt, saa tror jeg ikke vi faar sne i denne omgang, men om et par uger kommer det - naar kirsebaertraeerne smider blomsterne. SUK, hvor er de smukke mens de blomstrer og saa igen naar blomsterbladene begynder at dale ned fra himlen. Dette trae tog jeg ogsaa billeder af sidste aar, kan jeg huske. Jeg har lige tjekket arkivet og sjovt nok er det et aar siden i morgen, at jeg tog et meget lignende billede - og da var det ogsaa pivkoldt.
Det undrer mig faktisk med blomsten, naar alt andet er saa sent i blomst. Maaske billedet fra den dag er sidst paa blomstringssaesonen, mens de her er foerst paa saesonen. Hmmm... Det maa jeg kigge paa igen til naeste aar, jeg ender da med en eller anden form for statistik.
Den vaagne laeser vil notere at sidste aars billede var noget skarpere end dette her. Jeg havde en anden mobil den gang og til trods for jeg synes min iPhone er uber cool, saa opgiver jeg min ved foerst givne chance, for at gaa tilbage til en med et ordentligt fotografiapparat.
Jeg kan simpelthen ikke lade vaere med at laane dette billede (fra denne side)og saa PRALE helt vildt af min smukke lille niece, som er cirkusartist og lige har vaere med til cirkusfestival i Lithauen (jeg er for doven til at se efter hvordan det staves!) som den yngste deltager!
Boernene gaar i cirkusskole paa Cirkusfabrikken i Salling og er bare SAA dygtig. Jeg er DYBT misundelig og oensker mig fluks 35 aar yngre, for saa ville jeg haenge fra den samme trapez og svinge mig som en anden abekat. Jeg haaber paa jeg kan komme med til traening en dag, mens vi er i DK i April – ja, altsaa som tilskuer!
Fire deltagere fra Cirkusfabrikken deltog i Lithauen, hvor en fik soelv for sin jonglering, en fik bronze for akrobatik og de to toeser her fik et diplom, for deres indsats. Oh, og saa er der lige kostumerne, som min svigerinde har staaet for. Hun burde lave kostumer paa det Kongelige teater!
Jeg er DYBT imponeret – af det hele!
Der har godt nok vaeret gang i den hos vejrguderne i dag. Efter eftermiddagens regnstorm, kom jeg ud til en knaldblaa himmel til aften!
Der var lidt skyer over magnolien, som snart staar i fuldt flor, men ellers var himlen hoej og blaa, som om den aldrig havde set en sky.
Solen braendte paa the Monument, som naesten saa ud som om den stod i brand. Til trods for den varme gloed var det bare hvinendes koldt og jeg fandt ret hurtigt ud af at man ikke skulle staa stille for laenge, foer fingrene begyndte at blive kolde.
Jeg gik sydpaa, sammen med alle de andre tusindevis af Sarf Londoners, som endelig var blevet sluppet ud fra kontoret og hastede ned over London Bridge, for at vaere hjemme mens det endnu er lyst. I naeste uge bliver det ikke noget problem, for saa er vi ovre paa sommertid.
Dette billede er taget ved sekstiden, hvor solen var lige ved at glide ned bag the Tate Modern. Om en uge ser der saadan ud en time senere og det er bare saa fedt. Jeg elsker den markante overgang fra vinter til foraar. :)
Jeg var lige ude for at finde noget lunch og kunne saa konstatere at weekendens fantastiske solskinsvejr er en saga blot. Det er liiige paa nippet til at regne og skal man gaa efter vejrudsigten, saa bliver det alvor - ramme alvor!
Heldigvis staar min paraply parkeret bag mig, saa jeg naar nok hjem uden at smelte, til trods for jeg er saa soed at jeg godt kunne - altsaa smelte. :)
Ikke om jeg fatter det. Det er ALTID om mandagen jeg har tid, lyst og brug for at komme et smut i min yndlingsgarnforretning, Loop - og gaet lige hvornaar de har lukket? Om mandagen!Guderne maa vide hvorfor jeg pludselig kom til at taenke paa Agaton Sax, men det gjorde jeg og nu kan jeg slet ikke faa nok af ham. :)
Da far kom her over for nogle uger siden havde han en lille pakke med fra mor. I pakken var det smukkeste paaskeaeg fra Royal Copenhagen. (Tak mor).
Jeg vidste fluks hvorfor jeg skulle have lige praecis det aeg, (ja, jeg aner da i grunden ikke om de laver andre, men ehmmm) og det var paa grund af forglem-mig-ejerne, som er en af mine absolut yndlingsblomster. Den er saa lille og enkel, men har alligevel nogle skoenne detaljer, som man godt nok skal kigge efter for at faa oeje paa, men hvis man gider, saa er de der og de er aldeles uforglemmelige.
Den anden dag kom der et kort med posten. Med det samme jeg saa den flotte konvolut vidste jeg der var chancer for gaekkerier inden i og jeg blev ikke skuffet.
Her er et vintergaekkebrev med paaskelam og prikker.
Mit navn, det maa du gaette paa
saa du et paaskeaeg kan faa – den sag er ganske sikker
For enden af kortet staar tre prikker. Hvem kan det dog vaere fra? Er det mon en der nu skylder mig et paaskeaeg, eller har hun allerede givet mig det? Er det mon fra mor? M-O-A-R – naah, nej, det er jo fire bogstaver, maaske det er fra min kaere fader? :)
Nu maa det staa paa hylden i et par dage, mens jeg proever paa at regne det ud, ellers maa jeg jo diske op med noget chokolade. :)
Jeg havde formiddagen for mig selv i dag, faktisk helt op over middag. Min elskede var koert for at hente David og de to skulle saa et lille aerinde de skulle ud paa inden de kom hjem. De unge mennesker havde vaeret ude hele natten, saa jeg saa ikke noget til dem foer klokken blev over et. :)
Jeg satte en kop kaffe over, snuppede en yoghurt, et kogt aeg, et par skiver rugbroed og et stykke ost og begav mig ud paa terassen, for at se om der var lae nok til at sidde ude i skjorteaermer. Det var der.
Jeg tog strikketoejet med ud og fik strikket et stykke paa forstykket til min “Lush and Lacy” cardigan, som gaar rimelig rapt at faa strikket, efter som det foregaar paa en str. 4.5 pinde. Det er lang tid siden jeg har strikket paa saadan nogle telefonpaele, men det bliver da til noget. Opskriften er ikke skrevet som jeg ville have gjort det, og jeg synes helt aerligt ikke den er specielt nem at foelge, men heldigvis har jeg da erfaring nok til at gaette mig til hvad jeg skal goere og hvor. Jeg blev ikke siddende ude saa laenge, da vejret er lumsk paa denne tid af aaret. I stedet gik jeg ind og fik styr paa mit gaestevaerelse – det var godt nok ogsaa tiltraengt!
Jeg kunne ikke dy mig for at tage min elskede, en kop kaffe og mit billedferingsapparat med ud i haven i formiddags, for lige at se om vejret virkelig er saa laekkert som det ser ud.
Jeg kan nu konstatere at vejret er ikke mindre end fantastisk. Man kan da ikke lade vaere med at smile, naar man bliver moedt med tonsevis af gule foraarsblomster, lyseroede hyacinter ved de knaldgule tete-a-tete paaskeliljer, mandelblomster, perlehyacinter, primulaer og et aebletrae, der er godt paa vej i blomst. Allerede i naeste weekend stiller vi uret frem og verden ser lysere ud natten over. Hvor bliver det dejligt. :)
Vejret var saa fint i dag, og min kollega og jeg havde aftalt at gaa til lunch. Vi havde ingen bestemte planer for hvor vi skulle hen, men besluttede os for at gaa mod Brick Lane, for at se hvad vi kunne finde der.
Vi gik ned til Petticoat Lane, hvor fredagsmarkedet var i fuld gang. Man kan faa naesten alt til naesten ingen penge paa det marked, men vi skulle ikke handle i dag, saa vi kiggede bare lidt og gik videre.
Da vi naaede til enden af Petticoat Lane vendte vi os om og kiggede mod the City. Det er helt vildt maerkeligt at to saa forskellige omraader ligger side om side. Jeg foeler mig hensat til en helt anden verden, naar jeg staar i Petticoat Lane.
Omraadet omkring Petticoat Lane og Brick Lane bestaar hovedsageligt af smaa forretninger, restauranter og socialt boligbyggeri. The City kryber taettere og taettere paa hele tiden og omraadet ender med at blive helt mondaent. Mit foerste kontorjob var i Brick Lane, for godt 18 aar siden og omraadet har godt nok aendret sig meget paa den tid. Flotte lejligheder og store hoteller bliver banket op, mens kontorbygningerne yngler som rotter. Foer var der mest rotter!
Vi gik op ad Brick Lane, mod the Truman Brewery, hvor jeg havde planer om at vi skulle et smut ind i Elys Yard, en af de utallige gaarde i omraadet. I Elys Yard kan man altid finde noget spaendende og sundt at spise. Min kollega havde ikke vaeret der foer, men faldt prompte for omraadet.
Vi gik laengere ind i gaarden og fik oeje paa et lidt maerkeligt syn, nemlig en bil, der var blevet ramt af en meget stor granat med vinger… Det lignede lige noget for os og da vi opdagede at den gammeldags Routemaster bus var et spisested vidste vi fluks hvor vi skulle indtage vores frokost.
Vi bestilte en “mezze” tallerken med busbroed til. Restauranten hedder “Rootmaster” og deres mad er uberorganisk og smager simpelthen himmelsk. Det er ikke sidste gang vi gaar der om og sidder i solen og spiser lunch paa en fredag. Der sneg sig ogsaa et lille glas vin indenbords, for det synes vi vi havde fortjent. Vi har godt nok haft en haard uge, men naar man har gode kolleger kan man lidt mere end man foerst tror.
Drikkepenge er ikke inkluderet i prisen paa nogle restauranter og cafeer. Det bliver man altid gjort opmaerksom paa paa regningen – nogle steder paa en lidt sjovere maade end andre.
Vi blev siddende lidt laengere en oprindeligt planlagt, for vi kunne da naesten ikke loesrive os, men det lykkedes til sidst og vi satte naesen tilbage mod kontoret.
Jeg skulle dog lige foerst have et billede af bygningen jeg havde siddet og studeret i loebet af lunchen, for jeg havde faaet oeje paa at vinduerne ikke var helt saa grimme og beskidte som de saa ud i foerste glimt. Det er som om der sidder et kaempe stort billede inde bag muren og dele af den er synlige gennem vinduerne. Fedt koncept!
Omraadet er hjemme til mange unge toejdesignere, malere og andre kunstnere og selv tegningerne paa gaden er noget anderledes end hvad vi er vandt til i resten af byen. Pladsen oeverst i billedet ligner en parkeringsplads til duer!
Vi skyndte os saa meget tilbage til kontoret at mit billede af en ellers fed malet husgavl blev baade moerkt og skaevt, men saa har jeg jo en undskyldning for at gaa der om en tur igen en anden dag.
Guderne maa vide hvad der var i aftensmaden i aften, men i hvert fald fik jeg pludselig en hulens til energi og vi tog os sammen til at gaa om og handle, saa vi ikke skal spilde en halv loerdag paa det.
Da vi kom ned gennem maelkeafdelingen var der noget der fangede mit oeje paa nederste hylde og jeg blev simpelthen noedt til lige at gaa tilbage for at se om jeg havde set rigtigt…
Det havde jeg! Der laa adskillige liter maelk paa pose! Det er godt nok mange aar siden jeg har set det, faktisk, kan jeg se paa en dansk webside, maaske over 30 aar!Jeg har altid synes det var et genialt koncept og fatter ikke at de forbistrede papkartoner nogensinde blev mere populaere end plastikmaelken. Jeg gad egentlig vide hvad er mere miljoevenligt?
Kanden til at saette maelkeposen i har faaet et nyt look, men jeg maa indroemme jeg synes den gamle orange model var helt fin til formaalet. :)
Oh well, jeg har slet ikke behov for at spekulere i maelkekander, for vi faar jo maelken leveret til doeren paa genbrugsflasker, men derfor var det nu meget sjovt at se alligevel.
Jeg ville lige finde et billede af 70ernes posemaelk, men i stedet fandt jeg dette billede og blev da helt nostalgisk. :)
Update: Jeg fandt lige et link om Osted Mejeri, som saelger posemaelk i DK. Deres poser ser i hvert fald ud til at vaere rigtig miljoevenlige og jeg holder med dem i at maelk paa pap smager af pap.
Kommer i oevrigt lige i tanker om at vores mejeri plejede at lave alle mulige fede designs paa poserne. Til jul var der julebilleder, der blev klippet ud og klistret op paa koeleskabet. Fedt!
Jeg kiggede lige en ekstra gang, da jeg saa denne tegning paa fortovet i morges! Tegningen er en reklame for en ny krimi "In the dark" af Mark Billingham. Jeg fristes til at laese bogen, bare fordi jeg godt kan lide reklamen. En detektivroman paa engelsk er populaert kendt som en "Whodunnit" og langs tegningen staar navnet paa Mark Billinghams webside, som er "markbillinghamdidit" - det er sgi da humor!
