En af mine yndlingshaver

Weekenden gik med at lave saa lidt som muligt - helst ingenting! Soendag hentede vi vores David. Jeg havde taenkt mig vi skulle have ham med et smut i biografen, men saa ringede min svoger for at hoere om ikke vi ville komme til Streatham og blive til spisning. Saadan en invitation siger man ikke nej tak til, hvis man nogensinde har spist der foer!

Noget af det foerste jeg goer naar jeg kommer ned til dem er at gaa paa en lille havevandring. Haven er ikke kaempe, men stor af London stoerrelse - og saa er det en hjoernegrund, saa den er dobbelt saa bred som de fleste andre London haver. Det er meget usaedvanligt at have en have som den i London, hvor de fleste haver er ca. 4 gange laengere end bred.

Min sis-in-law elsker haven og bruger saa meget tid som muligt derude. Det ses paa hendes planter, som altid er overdrevent store og producerer frugt og baer i overflod.

Vi kunne ikke lade vaere med at grine, da vi fandt ud af dagens menu, som stod paa sweet and sour pork. Tidligere paa dagen havde David og jeg diskuteret mad og hvad vi godt kunne lide. David sagde han godt kunne lide sweet and sour og at svinekoed var hans yndlings sammen med kylling! Ret godt ramt, maa man nok sige.

Da maden var blevet sat over og vi allesammen var blevet udstyret med en kop kaffe gik vi paa havevandring. For omkring 10 aar siden koebte min sis-in-law to aebletraeer paa et market. Hun gav £1 per styk - og har nu to af de mest kaempestore aebletraeer, med en ufattelig maengde frugt paa. Jeg kan ikke helt forstaa hvorfor vores aebletraer er en 1/10 del saa store som hendes, de var stoerre da de blev koebt og har staaet i vores have i over 6 aar nu!

Brombaerrene i hendes have gaar ogsaa helt agurk og giver nogle langt stoerre og soedere baer end de smaa haarde kugler vi faar for enden af vores have! Jeg er sikker paa hun fodrer dem med Miracle-grow, men hun paastaar godt nok at de ikke faar anden foede end den naturen giver dem.
Haven er spaekket med frugt og baer og damson traeet (smaa blommer?) staar med saa tunge grene at de naesten naar jorden. I sjov kalder vi altid damsons "damsels in distress" (kvinde i noed) og en enkelt gang kan jeg huske navnet var ret passende. Sis-in-law havde besluttet sig for at lave noget blommegele, men kunne ikke helt faa det til at stivne. Vi roerte og roerte og kogte og kogte og til sidst gav vi op og haeldte det paa glas. Jeg fik et par glas med hjem og var lige ved at doe af grin da jeg besluttede mig for at smage paa varen. Geleen var saa stiv at jeg knap kunne faa den ud af glasset.

Jeg har altid godt kunne lide saadan nogle smaa jordbaerkrukker i braendt ler. Jeg har ofte taenkt paa at koebe et par stykker, men efter jeg har set denne megakrukke, som sis-in-law lynhurtigt designede sammen med en arbejdsmand udstyret med en sav af en art og et par stykker tagrende (guttering). Han savede runde huller i siden af en plastic skraldespand og savede nogle stykker tagrende, som blev stukket skraat ind gennem hullerne, saa planterne kunne plantes i aabningen uden jorden render ud, naar man vander. Jordbaerrene er fantastiske og planterne bare gror og gror!

Huset og haven i Streatham er familiens samlingspunkt og et sted hvor vi alle elsker at komme paa besoeg. Aldrig kommer man til besvaer, altid moedes man med glaede og et varmt "velkommen til". Det burde vaere en menneskeret at have saadan et sted at gaa hen.