26 februar 2013

20-aars jubilaeum

Den 26. Februar 1993 sprang der en stor bombe i the World Trade Centre i New York. Flere folk doede, mange blev skadet og hele verden rystede over at saadan noget kunne ske i New York.

Lige praecis den dag havde vi andet at bekymre os om her i husholdningen. Vi blev nemlig beriget med en (for mit vedkommende) familieforoegelse af rang; tre boern i aldrene 6, 7 og 11!


Jeg er ikke et oejeblik i tvivl om at de fleste normale mennesker ikke havde fantasi til at forestille sig hvordan det skulle gaa, da min erfaring som familiemor kunne ligge paa et meget lille sted. Jeg var da heldigvis naiv nok til ikke at taenke saa langt selv, for saa var det aldrig sket!

Paa en eller anden maade, med min elskedes guidende haand paa ryggen, adskillige telefonopkald til mine foraeldre og en kaempe indsats af familie og venner, naar der pludselig var 6-ugers sommerferie, saa lykkedes det at faa en hverdag stablet paa benene. Paa en eller anden maade fik jef styr paa at faa noget foede paa bordet et par gange dagligt og lektier og sport fik vi ogsaa fra haanden. 

Et eller andet maa vi have gjort rigtigt, for alle tre bliver da ved med at besoege os og det kan naeppe vaere i haab om en stor arv, med de udgifter vi har lagt for dage over det sidste aars tid.

Naiviteten laenge leve - 3 x hurra! :)

8 kommentarer:

AagePK sagde ...

Hov, mangler der ikke noget? Så der kommer til at stå: med en guidende vredet om på ryggen af min elskede, eller sådan noget?
Så vidt jeg kan se, har I investeret, og dermed forøget arven ganske betydeligt, så det...
Men uanset: til lykke til jer alle, for I har helt sikker hver for sig gjort, hvad I kunne, for at det skulle lykkes.

Donald sagde ...

Det er et godt billede, de må være blevet temmelig meget større, 20 år er jo LANG tid! Ja, det er selvfølgelig et tegn på at det er gået godt dengang, den modus vivendi som I to har, den er bare helt fantastisk. OK det hjælper lidt med en svoger, som kom og reparerede, var det gulvet og køkkenet? Der var nogle slemme overraskelser i huset, som kun kunne løses med en stor portion optimisme og hjælpsomhed! :)

Jeg har en fornemmelse af at når man giver, så får man også tilbage - men det er ikke altid lige samme tid og sted :)

Eva sagde ...

Det var en dejlig historie.

Helle K. sagde ...

Jo sådan er det jo, at hvis vi kendte udfordringerne på forhånd, så gav vi måske op - der er jo også udfordringer ved selv at føde børn, men dem kender man jo heller ikke. Dine unger ser søde og dejlige ud og det er skønt, at få besøg af sine voksne børn og tænke: "Det gik sgu da meget godt" og glæde sig.

Helle K. sagde ...

og tillykke med de 20 år skulle jeg da skrive :)

FUUR. sagde ...

Ja min egen, tiden går.
Kæmpeindsatsen, var vist hos jer to, forældre, til verdens sødeste børn.
Vi fik børnebørn, det var dejligt. Vi har siden fået mange flere.
De er så fordelt over flere familier, over flere år.
En stor mundfuld med 3 stk.
I klarede det til ug, alle sammen.
TILLYKKE med alle årene.
Vi glæder os til, hele banden kommer hjem til sommer..
Vi er efterhånden en stor familie!



Inge sagde ...

Stort tillykke med jeres 20 års dag.
Skønt kuld som helt sikkert er lykkelige for at du kom ind i både deres og deres fars liv.

Tina - omme i London sagde ...

Aage - hov, det har jeg lige rettet, det var da det rene volapyk - og tak! :)

Donald - vi er heldigvis begge rigtig godt udstyret paa familiefronten, saa vi har haft masser af hjaelp til at faa det hele til at fungere, til trods for den unge og uerfarne mor. Et er sikkert, hvad vi har saaet faar vi saa rigeligt tilbage igen. :)

Eva - tak. :)

Helle - tak skal du have og ja, det gik sgu da meget godt. :) Jeg er slet ikke i tvivl om at der er lige saa mange udfordringer i at faa boernene selv, men dem kender jeg jo ikke noget til. :)

Moar - vi glaeder os ogsaa rigtig meget og generation nr 2 og 3 er ogsaa ellevilde. "Oldemor and Oldefar is your mummy and daddy, Bedstemor" forkarede Bebsen mig den anden dag, da der var snakke om turen. :)

Inge - tak skal du have. :)