20-aars jubilaeum

Den 26. Februar 1993 sprang der en stor bombe i the World Trade Centre i New York. Flere folk doede, mange blev skadet og hele verden rystede over at saadan noget kunne ske i New York.

Lige praecis den dag havde vi andet at bekymre os om her i husholdningen. Vi blev nemlig beriget med en (for mit vedkommende) familieforoegelse af rang; tre boern i aldrene 6, 7 og 11!

Jeg er ikke et oejeblik i tvivl om at de fleste normale mennesker ikke havde fantasi til at forestille sig hvordan det skulle gaa, da min erfaring som familiemor kunne ligge paa et meget lille sted. Jeg var da heldigvis naiv nok til ikke at taenke saa langt selv, for saa var det aldrig sket!

Paa en eller anden maade, med min elskedes guidende haand paa ryggen, adskillige telefonopkald til mine foraeldre og en kaempe indsats af familie og venner, naar der pludselig var 6-ugers sommerferie, saa lykkedes det at faa en hverdag stablet paa benene. Paa en eller anden maade fik jef styr paa at faa noget foede paa bordet et par gange dagligt og lektier og sport fik vi ogsaa fra haanden. 

Et eller andet maa vi have gjort rigtigt, for alle tre bliver da ved med at besoege os og det kan naeppe vaere i haab om en stor arv, med de udgifter vi har lagt for dage over det sidste aars tid.

Naiviteten laenge leve - 3 x hurra! :)

Familiemiddag

Det lykkedes at samle hele flokken til aftensmaden i aften, saa vi improviserede lige lynhurtigt lidt stearinlyshygge; det faar altid en almindelig hverdagsaften til at foeles lidt mere eksklusiv. :) Det hjalp selvfoelgelig ogsaa at jeg havde en flaske rose cava paa koel, som kunne pifte endnu mere op paa aftenen.


Vi skaalede for "16 years of family dinners" (16 aar med familiemiddage) og snuppede ogsaa lige en lille skaal for min lille niece, som fylder 6 aar i dag og oensker sig et kaffestel. Uh, hvor jeg glaeder mig til at koebe det til hende. Det er lige saadan en gave jeg gerne vil give en lille pige til foedselsdagsgave. Jeg ved jeg selv ville vaere blevet ellevild! Jeg ved far ikke har noget imod at vaere pakaesel for den lille snut. :)

Omkring middagsbordet snakkede vi meget om nogle af problemerne ved stedfamilier. Lige nu er der en ung doende kvinde i pressen, som kommer til at efterlade to smaa drenge paa 4 og 5. Hun bor sammen med sin nye mand, som er stedfar til drengene. Vi snakkede om hvad der evt vil ske med boernene naar hun doer. Skal de blive hos deres stedfar eller skal de til deres rigtige far? Boernene var lige ved at gaa i bro, da det gik op for dem at vi to gamle tit har haft den debat, da de var smaa. Taenk sig hvis der var sket min elskede noget, jeg risikerede ikke bare at miste ham, men at moderen havde taget boernene ogsaa. STOENNI - det kan jeg slet ikke holde ud at taenke paa og det er helt sikkert det ogsaa satte nogle tanker i gang hos de unge mennesker og et stort lettelsens suk hos mig.

Hvor er vi bare utroligt priviligerede og joesses, hvor har vi det godt. Gid det var saa vel for alle de andre mystifistiske familier verden over.

Det var i det herrens aar 1993

Saa gik der endnu et aar og en stor maerkedag oprandt; nemlig er det 16 aar siden jeg blev mor til tre smukke boern. De er ikke saa meget boern mere, men de er blevet endnu smukkere med aarene. Ja, de vil altid vaere mine "boern", men naar de alle er naaet op i tyverne kaldes de vel ikke det mere.

Billedet har jeg laant her fra

Sidste aar fandt jeg et fantastisk kort til dem og jeg maa ud i dag og se om jeg kan goere et lignende scoop igen, for dagen skal markeres paa en eller anden maade, jeg skal bare lige bestemme hvordan. :)

En helt speciel dag

I dag er en helt speciel dag her i huset - i hvert fald for mig. Det er nemlig i dag praecis femten aar siden jeg blev mor til tre. Den 15. Februar 1993 blev jeg mor til Kristal paa 11, James paa 7 og Louise paa 6. De var saa smaa og uskyldige og saa ufatteligt nuttede at jeg slet ikke kunne staa for dem og heldigvis lykkedes det os at opbygge et fantastisk forhold til hinanden.

Jeg markerer altid "vores" dag med et lille kort og maaske en lille ting til alle tre. I aar blev det et kort og skoent jeg synes kortet var saa fantastisk passende, saa maa jeg indroemme at uanset at de sommetider har vaeret billigt til salg (alle 3!) saa ville jeg ikke bytte dem for noget i verden.

Jeg kunne sgutte have lavet dem bedre selv!