September har budt paa det smukkeste vejr og i det smukke vejr er det svaert ikke at gaa med naesen heldt oppe blandt de spredte skyer. Den slags giver nemlig en paa opleveren.
For det foerste faar man tid til at studere himmelen med alle dens smukke moenstre.
Man faar oeje paa alle mulige skoenne bygninger og de sjove snoerkler og kringlede detaljer der foregaar over gadehoejde.
Og husker man ogsaa at kigge hvor man gaar, faar man ogsaa hverdagens skulpturer i gadebilledet med. Er der noget at sige til jeg elsker at gaa?
6 kommentarer:
Ja, man skal bare lukke øjnene op, så kan man opleve. Og det er du tilsyneladende rigtig god til. Skønne billeder.
Og i er noget mere heldige med vejret end os i dk / her atartede efteraaret den sidste dag i august
Tina, du ved forhåbentlig hvor meget glæde der ér ved dine smukt dokumenterede ture med kamera? - og i dette gentager du endda forresten min husbonds evige "litani": kig op - men I har i dén grad ret - der er Så meget mere at se over førstesalshøjde i en by :-)
jeg elsker dine billeder.
og din by.
og dig:)
Hvor er det nogen spændende billeder. Både naturens design og de mennneskeskabte
Eva - tak og ja, det goer jeg helt bevidt hele tiden!
Lone - ok, her holder sensommervejret ved endnu. Det er skoent!
Et cetera - din husbond har saa evigt ret og jeg er glad for den mantra ogsaa kan glaede her paa bloggen. :)
Regitze - roser er roede, violer er blaa, ordene er soede og du er lige saa!
Betty - :) tak!
Send en kommentar