Hvad skal vi have at spise?

Naar vi har David paa besoeg er der en hel del fokus paa hvad vi faar at spise. Saa vidt muligt goer jeg mig ekstra umage for at lave et maaltid som falder i den unge mands smag. Han spiser alt for meget faerdigmad, er alt for tyk og saa er han saa glad for hjemmelavet mad.

Vi faar altid en bid frokost naar David ankommer og som regel er det en eller anden variation af engelsk "breakfast". I dag var det scrambled eggs, baked beans og hjemmebagt broed. (Ja, det sidste var blaer, men nu var der lige en chance for at faa den skudt ind...) "Skal vi have champignon" spurgte David, men desvaerre maatte jeg svare nej, for jeg havde ingen. "Jeg kan godt lide champignoner" fortsatte David ufortroedent. Han ved nemlig godt at hvis han siger saadan noget, saa skal der nok komme champignoner paa bordet for eftertiden.

Vi var et smut ude og koere en lille tur og heldigvis huskede jeg hvad jeg havde lovet migselv og fik fat i nogle champignoner, som sagtens kunne flettes ind i aftensmaden. Ih, som blev David glad og helt aerligt, naar det er saa nemt at glaede et menneske, saa skal man altsaa!

"Skal vi ikke aabne den flaske Asti" spurgte min elskede og jeg var lige ved at protestere og gemme den til en anden lejlighed, men ombestemte mig, da jeg kom i tanker om beskeden jeg fik, da en veninde kom med flasken. "Den er til jer, I kan nyde den sammen en aften"; som sagt saa gjort. Sikken en dejlig slutning paa en weekend!