02 maj 2011

Hvem skal saa betale?

I efterhaanden en hel del aar har vi hver anden soendag haft besoeg af vores David, som kommer og er her hele dagen og tager hjem igen efter spisetid. Af og til forlaenger vi besoeget til en lang weekend, saa han kommer lidt hjemmefra. Det er ikke saadan at det er traels at vaere hvor han bor, men alle kan traenge til et sceneskift engang imellem - ogsaa David, til trods for han over hele hovedet ikke er glad for forandringer.

For efterhaanden 13 aar siden mistede David sin far. Faderen var ikke nogen rar mand og David har ikke noget paent at sige om ham, men hans far var han trods alt - for better or for worse. To maaneder efter faderen var doed doede Davids mor. Moderen var, som David, skizofren og en meget syg kone. Jeg har en fornemmelse af at hendes behandling aldrig havde vaeret rigtig velegnet til hendes tilstand. I hvert fald har David tit fortalt mig om naar hans mor blev "crazy" og blev sendt paa den lukkede afdeling.

David havde en bror, John, der led af dyb depression. En rigtig dejlig mand, som var et par aar aeldre end mig. Han var meget glad for at komme hos os og vi holdt meget af ham, men det var svaert at naa ham, naar han havde det rigtig skidt - det havde han desvaerre tit. John var en dygtig musiker, der selv skrev en del musik og var en dygtig keyboardspiller. Jeg tror maaske musikken hjalp ham i hans depression, men det var ikke nok. Faa  maaneder efter moderen var doed begik John selvmord. Det var haesligt og et meget stort shock for hele familien, til trods for hans depression.

Foerste gang jeg saa David efter resten af familien var begravet sagde han til mig "nu er jeg foraeldreloes Tina, og min bror er ogsaa doed" og det var saa det! David var paa en eller anden maade forskaanet for hele foelelsesregisteret, som resten af familien skulle igennem, da han bare slet ikke havde styr paa at have den slags foelelser.

David har vaeret i offentlig varetaegt siden han var en stor knaegt og som uarbejdsdygtig faar han en pension fra staten. Det er ikke mange penge han faar, men nok til at betale hans husleje, gas og vand og hvad nu ellers man skal betale for - og saa lidt til at leve for. David bruger ingen penge. Det vil sige, han synes selv han bruger en masse, for han snakker altid om at han har shoppet, men de par pund det kan koste at koebe lidt mad og en avis skal der ikke det store budget til at daekke. Paa den maade ender en mand som David med en lille smule penge paa bankkontoen og det er lidt af et problem!

Saa snart David har hvad udgoer en "formue", saa gaar hans pension ned og det kan ikke nytte noget at lade det ske, for "formuen" varer ikke evigt og guderne maa vide hvad der vil ske naar man skal til at soege om det igen! Ergo poenser vi paa noget han kan bruge nogle penge paa.

David har ikke vaeret paa ferie i over to aar og snakker meget om at han gerne vil paa ferie - til en strand, hvor der er paene piger i bikini. LOL - ja, det siger han altsaa og det kan jeg da godt forstaa. :)

Vi har snakket meget om at tage ham med paa en lille strandferie, men min elskede er ikke saa vild med ideen om at tage vaek i en hel uge uden at have en professionel med, for til trods for vi kender ham paa hjemmebane, saa er det jo ikke til at vide hvordan han reagerer paa at rejse til udlandet - og da slet ikke hvis det skal foregaa pr fly. Vi har snakket med Davids hjaelper om det og har diskuteret hvor vidt han evt (mod betaling naturligvis) kunne tage med og det vil han gerne, men han MAA ikke, der SKAL to medhjaelpere med, og der er ikke budget til at sende dem afsted. David skal betale for deres ferie - saa de skal "bare" have loen! 

Vi har diskuteret, banket i bordet, bandet og spurgt paent og lige lidt hjaelper det. David er blevet tilbudt en "ferie" i Skotland, paa et "respite" (hmmm... Google translate oversaetter det som "pusterum"!) sted, altsaa et sted, hvor man som paaroerende og fuldtidspasser kan sende ens barn/foraelder eller hvem nu man passer, hen, mens man selv holder fri. Det er sgi da ikke en ferie for David og det er i hvert fald langt fra den badeferie som han droemmer om! Oh, og saa lige en detalje mere - vi kan da bare tage ham med paa ferie, hvis vi vil og det helt UDEN medhjaelpere, det kan man nemlig godt!
Vi kaemper videre og kommer pludselig i tanker om noget og finder en loesning, men "pengeproblemet" bliver vi noedt til at goere noget ved prompte, saa det ikke gaar galt.

Min svigerinde er en klog kone og hun har foreslaaet at David koeber en gravplads og laver en begravelsesopsparing, saa den dag han gaar til er der penge til hans begravelse og en sten. Saadan et arrangement havde min svigermor og jeg maa indroemme det gjorde det hele noget nemmere, den dag vi stod og skulle begrave hende. Alle burde have saadanne arrangementer!

Sidst David var her gik vi paa kirkegaarden for at finde hans foraeldres og hans brors grav. Grave var der nok af, men min elskede kunne ikke huske praecis hvor graven var og skoent David mente at vide saadan ca hvor den var, saa fandt vi ikke gravene. Vi snakkede lidt om at der maaske ikke var kommet sten paa. Det var i hvert fald ikke noget vi havde ordnet. Moderen var jo stadig i live, da faderen doede, saa hvis der var sten paa hans grav ville det vaere noget hun havde ordnet - hvis da hun havde naaet det!

Vi bestemte at vi ville hjaelpe David og bede resten af familien om at hjaelpe med at saette en sten paa hans brors grav. John holdt vi alle meget af - ogsaa David. Det har han nemlig givet udtryk for, til trods for den eneste han saadan rigtig giver udtryk for at holde af er min elskede - og det med meget god grund, hold fast hvor er han bare god ved ham.



Vi snakkede med svigerne om ideen til gravstenen, som de synes en rigtig god ide. Det viste sig at foraeldrenes grav allerede havde en sten. Det sagde David godt nok ogsaa at den havde, men han kunne ikke finde den, saa vi var lidt i tvivl om om det var fri fantasi. Det er det jo nogle gange med den unge mand og det kan altsaa vaere svaert at skille skidt fra kanel. 

Vi snuppede lige endnu en tur paa kirkegaarden i dag, saa vi kunne se foraeldrenes gravsten og ganske rigtig stod den der - saadan ca. 3 meter fra hvor David havde taget os hen! Ahemmm... helt taabelig er han jo ikke. Nu skal vi bare have fat i kirkekontoret, saa der kan komme en sten paa Johns grav - og saa vil vi planlaegge en ferie; paa en eller anden maade. Det lykkes lige pludseligt!

9 kommentarer:

Karina sagde ...

Hvad med en mini strand ferie i UK. Så er der jo ikke fly, og I er nærmere hjælp, hvis det skulle være. Cornwall måske?
KH Karina

Tina - omme i London sagde ...

Mjohhh, men det er nok ikke lige Cornwall han har i tankerne, faktisk vil han gerne til Portugal! Vi overvejer Frankrig, evt Ile de Rhe, da man der kan regne med vejret er godt og saa kan vi koere der til. Det er altsaa noget nemmere. :)

Ellen sagde ...

Hvor kan tingene dog være komplicerede somme tider, og jeg kan godt forstå, at det ikke dur, at systemet tror, at David har 'formue'.
Meget god ide med grav-opsparingen - kunne man også forestille sig, at I/din mand på en eller anden måde fik penge fra David og fik dem anbragt på en snedig måde, så 'man' ikke opdager, at det i virkeligheden er hans penge?

Tina - omme i London sagde ...

Ellen - det kunne man maaske nok, men det goer vi ikke. Det er bedre han bruger nogen af pengene paa enten noget fornuftigt eller paa noget han gerne vil have. Problemet er bare at han ikke oensker sig noget. Han har ikke nogen der skal arve ham. Ja, det vil sige han har naturligvis naturlige arvinger, men det er ikke som om han har boern han maaske gerne vil efterlade et eller andet.

Susling sagde ...

Hvilken smuk måde, at tage fat på et prækært problem. Noget alle bliver konfronteret med på et tidspunkt. Og meget smuk idé med gravstenen til broren.

Kom så igang sagde ...

Kære Tina
Jeg blev meget rørt da jeg læste dit indlæg om David og jeres kamp for, at David skal have et godt liv, gravsten til John og grav-opsparing er en rigtig god ide.Hvis jeg forstå det rat,hvis David spare op får han mindre i pension

Tina - omme i London sagde ...

Susling - tak og ja, det er en ting der virkelig er uundgaaeligt. :)

Conny - tak og ja, du har forstaaet det ret.

Rikke (et år i sandaler) sagde ...

Hvor blev jeg rørt over det her indlæg - og hvor er det godt at der findes sådan nogen som jer i Davids liv.

Tak for at du delte.

Pia sagde ...

Det var en gribende fortælling, som rørte mig. Der er så meget man ikke forstår i de systemer rundt omkring. Håber han får sit største ønske opfyldt.