Det er paa en eller anden maerkvaerdig vis lykkes mig at opdrage nogle ualmindeligt magelige boern, som ikke tager med public transport, hvis de kan undgaa det og da i hvert fald aldrig kunne droemme om at GAA til stationen i saadan noget vejr. Det er i hvert fald ikke noget de har laert fra mig, eller ogsaa er det netop det de har - der er vidst noget om at boern automatisk goer det modsatte af hvad deres foraeldre goer!
Jeg gad ikke slaebe paa en paraply, saa jeg snuppede frakken og hatten paa og saa begav jeg mig til toget, destination Shepherd's Bush Empire, hvor slaget skulle staa. TV2 koerte paa min iPod og jeg skulle virkelig tage mig sammn for ikke at skraale med og skraemme hele toget!
Der var lidt problemer undervejs, da Jubilee line var ude af drift fra Waterloo og nordpaa. Oh well, der er masse af andre muligheder, saa jeg snuppede Bakerloo line og videre til Central line, som koerer lige til Shepherd's Bush. Det var straks vaerre for resten af forsamlingen, som fik en ekstra halv times transport, pga Jubilee line problemerne!
Vi havde aftalt at moedes uden for the Empire, for saa at gaa i Westfields, et kaempe nyt shopping centre, som aabnede for et par dage siden, for at finde noget at spise. Vi ville have spist i det gamle mejeri, som vi plejer, men de var lukkede for ombygning. Jeg ville have vaeret hjemmefra et par timer tidligere, men jeg snuppede et par runder paa mit strikketoej i stedet, mens jeg noed en kop kaffe med min elskede.
Da jeg ankom til the Empire var regn og blaest glemt fuldstaendig da jeg saa TV2s navn paa bygningen. Mens jeg stod og ventede kom der en meget maerkelig mand og stillede sig klods op af mig, skoent der var masser af plads til at staa alskens andre steder! Jeg flyttede mig og han flyttede sig med, saa jeg bad ham temmelig bestemt om at skride. Han skred og kort tid efter ankom resten af flokken og vi var parate til at starte aftenen.
Jeg havde ikke taget mit gode fotografiapparat med, da jeg ikke gad have en masse at slaebe paa. Jeg var lige ved at fortryde det, da min mobiltelefon praesterede dette billede! Heldigvis var det et tilfaelde af midlertidig sindssyge, som rettede sig med det samme. Phew!
Vi stod i garderobekoeen i oceaner af tid, og pludselig tonede "Bornholm, Bornholm, Bornholm" ud gennem hoejtalerne og vi vidste at vi kunne havde et oejeste blik foer Steffen & Co steg paa scenen. De naaede paa scenen foer vi fik frakkerne lagt, men stedet er heldigvis saa lille at man sagtens kan foelge med i hvad der foregaar paa scenen, uanset om man staar i frakkekoeen! 
Alle de danske bands der kommer til London og giver koncert er smarte nok til at varme os op med alle de gode gamle travere, for saa at lade os hoere lidt af deres nyere materiale, som i oevrigt blev rigtig godt modtaget. Det er tre aar siden vi sidst har set TV2 og jeg var noget spaendt paa at se Steffen Brandt, for han saa ikke godt ud sidst han var her. Saa vidt jeg kunne forstaa havde han dengang vaeret rigtig syg og pludselig var han blevet helt hvidhaaret. Vi grinede noget, da en mindede mig om trommeslagerens kaelenavn: "Sven Savl". Han er sgi da lidt laekker. 
Da vi lakkede mod enden begyndte folk at taende stjernekastere og mine oejne var paa sikkerhedsvagten med det vuns. De plejer at vaere saa umuligt hysteriske, men denne gang havde vi den soedeste unge mand, som vejrede stemningen og lod stjernekasterne braende. Det var en perfekt afslutning paa en helt fantastisk aften - i selskab med verdens lykkeligste fans og verdens lykkeligste band. FEDT - det kan jeg leve hoejt paa laenge.
4 kommentarer:
Sikke en fed oplevelse det blev, trods regn osv, bare super!
Netop - bare super :)
Det må også være en fed oplevelse at spille for et "tændt" publikum ;-)
Ja ikke? Det er i hvert fald fedt for publikum, naar bandet er taendt. :)
Send en kommentar