Engang i mellem gaar jeg op gennem Venner road, bare for at kigge paa denne kaempe roenne. Jeg har vaeret forelsket i det hus lige siden foerste gang jeg klappede oejnene paa det.Det er en KAEMPE gammel roenne, der traenger uhyggeligt meget til at blive sat i stand. Der skal sikkert baade nye vinduer, nyt tag, nye gulve, nyt koekken, nye badevaerelser, nyt plaster, nye lofter og ny wiring til, men personligt ville jeg kunne sidde paa flyttekasser i aarevis, for at faa raad til at bo i den skonne kasse!
Altsaa, nu er det jo ikke saadan den er til salg, eller, for den sags skyld, har vaeret det i de fem aar jeg har savlet over den, men det bliver droemmen da ikke ringere af?
Bare det at den ligger paa "Venner road" er da nok til at faa mig til at smile. One day!
2 kommentarer:
Det kan jeg skisme godt forstå! Det ser ud til vi to har den samme passion for forfaldne gamle rønner! Jeg har fået styret mine lyster i den retning - det koster "en krig", men drømmene har man da lov at have ;-)
Velkommen til mit kommentarfelt Deborah - og JA, hvis det er din passion saa har vi i hoej grad noget til faelles.
At jeg saa er ultra allergisk over for byggearbejde er en helt anden sag, men i droemmen gaar det naturligvis som en leg!
P.S. Min mand synes huset ser uhyggeligt ud og forstaar virkelig ikke hvad jeg ser i det!
Send en kommentar