11 december 2010
F staar for...
Dagens bogstav i ABC Scandinavia billedlegen er F - og hvad ellers kan F staa for end min elskede oe: FUR!
Billederne har jeg vidst vist foer; de er taget i Langstedhuller i sommer, da jeg var heldig nok at naa en tur ned og roere ved fjorden, inden vi skulle videre til kaffe et eller andet sted.
Der findes ikke et smukkere sted i min verden og jeg er ret sikker paa jeg ikke er alene i det! Faar du chancen, saa tag en tur til Fur og soerg for at have tid til en tur i Langstedhuller. Bakkerne har vaeret der siden den sidste istid (ja, altsaa ikke den sidste vinter), saa de bliver nok staaende et stykke tid endnu.
Leger du med i ABC Scandinavia? Kig her og se hvilke associationer andre faar, naar de taenker paa et f-ord. :)
Etiketter:
abc scandinavia,
f,
fur,
langstedhuller,
twishart
09 december 2010
Tak for hjaelpen
Da jeg kom tilbage fra lunch i dag fik jeg en mystisk og lidt kryptisk besked om at jeg skulle gaa ned til vores ehmmm... loading bay (indleveringsomraade?), da der var noget til mig. Jeg ventede intet, men blev overtalt og fandt derned. (PINLIGT!!! jeg anede ikke hvor det var!)
Pludselig stod jeg med en ordentlig buket blomster, leveret af Interflora og med mit navn paa kortet! Jeg fattede bare ikke en brik, for jeg forventede da virkelig ikke nogen blomster.
Det viste sig at en lille bitte tjeneste jeg havde gjort en gammel kollega havde givet pote og saa sendte han blomster. Jeg blev sgi da helt paf og skyndte mig at tage et billede af dem og sende et lille tak.
Mine kolleger synes det var MEGET morsomt at der var tidsler i, de mente vidst det var rimelig passsende. Jeg synes bare de er paene! :)
Nu staar hele baduljen her og dufter paa mit stuebord og saa husker jeg paa hvor meget det betyder naar nogen husker en med en lille buket. Det er da en vidunderlig gave!
08 december 2010
Koldt, men smukt!
Det er laenge siden jeg har haft tid til en ordentlig lunch time vandring, men i dag havde jeg nogle aerinder jeg skulle have ordnet og en enkelt julegave jeg lige skulle have koebt, saa den kan blive sendt, saa jeg drog ud i the City, som pludselig kan bruges til den slags. Det er helt utroligt hvad man efterhaanden kan finde i den bydel.
Jeg havde en aftale ved siden af mit gamle kontor efter arbejde, saa vejen hjem gik ad den rute jeg har brugt i de sidste fire aar, til vi flyttede kontor i August. Det er maanedsvis siden jeg har gaaet forbi der og jeg havde slet ikke set Leadenhall Market i juletoejet i aar. Det har jeg nu - og det har du ogsaa. Der er bare saa skoent og smukt!
Ved London Bridge var der kommet julelys paa the Shard i loebet af dagen. Et juletrae paa 18 etager, fra hvor jeg kunne se. Fedt, snart er det jul - og jeg glaeder mig!
07 december 2010
Noeddeknaekkeren
Kurven med noedder er landet paa stuebordet. Noeddeknaekkeren ser naesten antik ud. Det er den ikke, den er bare utroligt billig og meget ringe, men staedigheden vinder hver gang!
Etiketter:
jul,
noeddeknaekkeren,
twishart
06 december 2010
Det er taage Aage!
Etiketter:
"tower bridge",
the shard,
twishart,
taage
Snerydning paa engelsk
Der er naeppe en der har set nyhederne i den sidste uge, uden at se noget om de britiske snetilstande - og grinet lidt af det. Indroemmet, vi har faaet en del sne og i Skotland fik de lige 32cm extra i morges (GULP!). Det er den tredje vinter i traek hvor vi virkelig har faaet sne saa det kan maerkes og efterhaanden begynder smilene at stivne, naar der igen bliver sagt "det kan ikke betale sig at ruste op mod det, for vi faar jo aldrig sne".
Der er nu snakke om at bruge millioner af pund paa at koebe sneplove, saltspredere og hvad ved jeg. Jeg kan personligt ikke forstaa at de ikke bare kan saette militaeret til at lave noget fornuftigt arbejde til en afveksling, men hvad ved jeg.
Der er nu snakke om at bruge millioner af pund paa at koebe sneplove, saltspredere og hvad ved jeg. Jeg kan personligt ikke forstaa at de ikke bare kan saette militaeret til at lave noget fornuftigt arbejde til en afveksling, men hvad ved jeg.
I aarvis saa vi ikke saa at sige ikke saa meget som en sneflage. Proev at kigge paa denne spaende side af det engelske meteorologiske instituts hjemmeside, hvor man kan vaelge en maaned eller f.eks. "winter" og se hvor mange dage sneen bliver liggende i gennemsnit. 1-2 dage for London! Saa kan man nok forstaa at der ikke er det helt store beredskab, men nu vi pludselig har tre sne-vintre i traek begynder det jo grangiveligt at se lidt anderledes ud. :)
Ifoelge vores kommunes webside spreder de salt, naar der forventes sne og saa rydder de sneen, naar den er kommet - i hvert fald paa visse veje. Vores er en af de veje og mine tanker flyver fluks tilbage til den anden morgen...
Hjemmesiden paastaar ogsaa at fortove bliver ryddet, men de glemte aabenbart at goere noget ved det fede islag, der laa paa fortovet i morges...
De foreslaar at man kan bruge salt fra de offentligt tilgaengelige saltkasser, der staar paa visse gadehjoerner - bare ikke i vores valgkreds, som af en eller anden grund synes at vaere faldet af kortet! Min elskede havde en pose sand, som blev brugt ude foran huset, men det er ikke alle der er saa forberedte.
Jeg er vild med sneen og tager de isglatte fortove og den nedbrudte infrastruktur som en oplevelse, men jeg kan sagtens, for jeg skal hverken have koerestole, barnevogne eller gamle usikre ben med ud og gaa og saa har jeg ikke noget firma, der lider under at folk ikke kan komme paa arbejde, eller posten ikke kan naa frem. Jeg kan bare indsnuse den skoenne duft af kold, frisk luft og sne og lade det tage den tid det tager at gaa paa arbejde, uden fare for at blive fyret, miste min loen eller andre skraemmende ting.
Til trods for alle de problemer sneen bringer, saa kan jeg altsaa ikke lade vaere med at holde af vejret og stornyder at vores vintervejr endelig er begyndt at opfoere sig som vintervejr skal, i mine oejne. Maaske jeg ikke behoeves at flytte til Svejts alligevel?
05 december 2010
I dag har jeg bygget en snemand
Faktisk har jeg bygget to styks og de var saa glade for solen skinnede paa dem, at de slet ikke kunne faa armene ned. Jep - sne har vi stadig og i dag er det ikke krympet yderligere, for her har vaeret temmelig koldt.
Jeg har saa at sige ikke haft tid til at vaere ude i det, da jeg har skrevet opgave hele dagen. Jeg opdagede, da jeg havde skrevet 2,000 ord at det var alle de ord jeg havde at lege med; jeg var helvvejs igennem opgaven! Nu er den skrevet og sendt til bedoemmelse og saa faar vi se hvad der sker!
Livretter
Den vaagne bloglaeser vil vide at jeg har mange yndlings, min elskede paastaar jeg er jordens mest positive menneske og at jeg altid ser det gode i ting. Den slags kritik tager jeg som et kompliment - uanset hvad det betyder, jeg har nemlig et rigtig godt filter af den slags der goer livet lidt lettere og faar alting til at se lidt mere lyseroedt ud. :)
Vi har lige siddet og set Simply Reds farvel koncert paa fjernsynet. Proev lige og spoerg om jeg gerne ville have vaeret med der? Jeg oplevede Simply Red i koncert foerst i 90erne i Wembley gamle stadion. Det var simpelthen en oplevelse for livet. Jeg er vild med dem og har altid haft en forkaerlighed for Mick Hucknall. Han er vidst aldrig blevet opfattet som nogen steg, men han er og bliver altsaa en af mine mange yndlings - ikke mindst efter det interview med ham, som var part af koncerten. Sikken et menneske, han har stadig begge ben solidt plantet paa jorden, til trods for hans internationale beroemthed, forgudelse og rigdom. Det kan jeg lide!
Sidst men ikke mindst blev der plads til endnu en yndlings inden dagen var omme, nemlig en skive af min fru moders laekre mazarinkage, som hun havde bagt til min elskede. Det er hendes "indgangsbillet" til vores hus, ifoelge en lille aftale de to er kommet til. Jeg fik aller naadigst lov at smage et stykke og uhmmm... den smager akkurat lige saa godt som den altid har gjort! Uhmmm... yndlings!
Abonner på:
Opslag (Atom)
