Den paene vej hjem

Vores hjemtur i gaar kom til at tage noget laengere end udturen, men vi havde faktisk heller ikke specielt travlt, saa hvorfor ikke nyde turen, naar nu den skal koeres alligevel?

Der er saa smukt oppe i Yorkshire. Der er meget bakket og fra motorvejen er der udsigt til alle sider i milevis. Man burde koere omkring 20 kmt, eller cykle, men saa kan det godt vaere man fik lidt problemer med trafikpolitiet!

I det nordlige England ligger der det ene store elvaerk efter det andet. Jeg mener vi ser tre eller fire paa den nordligste del af turen. Jeg har altid vaeret saa forelsket i hoejovnene, som jeg synes er saa smukt designet. Faconen og den store dampsky over dem kunne jeg tage mange billeder af!

M1-motorvejen forbinder London og Leeds, saa den er ikke helt ukendt for os. Jeg synes det er saa spoejst at de skriver "The North" og "The South" paa skiltet, som om man var i tvivl om om London laa nord eller syd for Leeds. :) Er der nogen der kan regne ud hvor "B'ham" skiltet viser hen? Man skal altsaa vide hvad man kigger efter naar de forkorter navnene paa skiltet!

The M1 er ved at blive lavet bredere, vi havde lagt maerke til paa udturen at der var en del trafikproblemer i den sydlige bane og var forberedte paa enten at sidde stille laenge eller tage en lille omtur.

Vi kender omturen ret godt og lod den med vilje gaa ind omkring Harlington, som er en skoen lille landsby hvor nogle af vores gode venner boede i flere aar, inden de emigrerede til Danmark. (Kom tilbage - vi savner jer!)

Naar jeg koerer paa saadan en lille vej ude paa landet kan jeg altid hoere kendingsmelodien fra "Folk og Fae" for mig og forventer halvt at se en af dyrelaegerne komme raesende i den gamle Ford T, eller hvad hulen nu det var for en bil de havde. Gammel, det var den i hvert fald. :)

Landmanden kommer virkelig op i mig, naar vi koerer ad de snoerklede landveje og da isaer naar jeg ser en mark der ser nysaaet ud. Billederne her er fra Bedfordshire, hvor de har noget sjovt lysebrunt jord. Taenk sig, i London er jorden helt moerk; ja, jord og jord er saa meget sagt, for det er ler saa tungt at man kan bygge huse af det - uden at braende stenene!

Vi koerte naesten dobbelt saa lang en omvej som egentlig var noedvendigt, for der var bare saa smukt og saa var vejret ret rimeligt.

Vi foelte os hensat til Teletubby land visse steder. Desvaerre er det ikke nemt at parkere nogen steder, da vejene er saa bitte smaa. Jeg maa dog indroemme benene ogsaa var noget slatne efter en lang nats dansen i nogle temmelig ufornuftige sko, som foer er blevet refereret til som "stillads"! :)

Lige praecis paa dette stykke burde vi virkelig have grebet kareten i hold for minsalighed om ikke der var en broendkarsefarm! Helt aerligt, det er sgi da lidt specielt. Det har jeg godt nok aldrig set foer.

Ih, som bliver man klog af at rejse!

Et glimrende gilde!

Aftenens gilde stod i Leeds. Kusinen fyldte 40 og havde inviteret til 80er fest. Helt i aanden havde samtlige gaester gjort sig umage for at at gengive deres (laes: vores...) ungdom og der var ingen mangel paa hverken glimmer eller makeup og baade haaret og skulerpuderne var enorme!

Der blev danset og grinet og drukket drinks af maerkvaerdige herkomster. Det er simpelthen fantastisk hvad saadan et udklaedningsparty goer ved stemningen. Det er fuldstaendig lige meget om man ikke kender en sjael, naar man kommer, for det kommer man til. 

Vi tog en langsom tur hjemover i dag og jeg maa indroemme vi var ret stille. Vi havde glemt at festerne i 80erne saadan kunne maerkes dagen efter!

Foraarsblaa himmel

Himlen er saa blaa saa blaa at man skulle vaere et skarn, hvis ikke man gik ud i det. Ja, vi vil nu koere ud i det, for gildet vi skal til foregaar nemlig i Leeds. Gaet selv hvor oemme vi kommer til at se ud - aftenens tema tager udgang i Dallas og Dollars tv-serierne i 80erne! :)

Leeds til fods

Da jeg havde faaet afleveret min kollega paa stationen ringede jeg til min elskede for at hoere hvor han og faetteren var.

De var i Bradford, hvor der var nogle biler der skulle kigges paa. "Bugatti" stod der i oejnene paa drengeroevene, da de kom tilbage. "Hvad koster saadan en bil" spurgte jeg naivt, "omkring £1,000,000 inclusiv moms" svarede min elskede. "EN MILLION PUND!!! Hvordan i alverden kan en bil koste saa meget", spurgte jeg. "Oh, det er da kun verdens hurtigste bil, tror jeg nok han sagde, mens der fulgte en del hovedrysten med, som om det var en god grund til en BIL kan koste en million!

Oh well, mens de var i Bradford havde jeg rig lejlighed til at udforske omraadet omkring hotellet lidt, for jeg synes altsaa byen saa ret interessant ud. Som tidligere naevnt er det en gammel by og jeg har aldrig foer haft lejlighed til at udforsky bymidten. Det havde jeg nu!

Mange af gaderne i bymidten er lagt ud i gaagader, hvilket er noget der lige passer til mit tempo, med pocket cameraet i haanden. Det slog mig pludselig at dagen er blevet laengere, for klokken var vel mindst fire. Det viser sig dagen har tiltaget med naesten en time allerede siden jul.

Mange af bygningerne i Leeds er meget majastaetiske og fantastisk smukke. Selv i gadeplan har de soerget for at holde facaderne i en lignende stil, men de er ikke bange for at blande det gamle med det nye. Jeg synes helhedsindtrykket er flot.

Briggate er byens ledende handelsgade og paa hver side af gaden er der de smukkeste smaa arkader med hyggelige smaa butikker. 

Jeg havde slet ikke tid eller lyst til butikkerne, for jeg havde alt for travlt med at kigge op!

Her er endnu en af slagsen. Lille, hyggelig og fuld af fancy butikker. Jeg ville elske at goere min julehandel der. Denne her maa vaere fra 20erne, hvis man kigger paa stilen, isaer paa fliserne paa gulvet, men flere er fra det nittende aarhundrede. 

County Arcade er en skoen gammel Victoriansk arkade. Den minder mig meget om the Burlington Arcade i London, men den er vidst noget aeldre end County Arcade.  

Jeg smuttede ind en tur, bare for lige at se hvad der var at finde indenfor den smukke facade. Bare den lille roset i loftet var nok til at faa gang i min knipseritis. Forretningerne i denne arkade er i den dyre ende, men det koster heldigvis ingenting at kigge!

Jeg foelte naesten at jeg burde have haft knapstoevler og en aegte pels paa, for at gaa indenfor. Heldigvis er Leedsfolkene helt og aldeles nede paa jorden, saa ingen betaenkninger noedvendigt foer man gaar ind. Jeg er lidt forelsket i Yorkshirefolket. De har saadan en dejlig Nordjysk, stille og rolig indstilling til tingene. Det er lige noget der passer til mig. Husene er billige i Leeds - meget billigere end i London... (min elskede er naesten flyttet!)

Inden jeg fik mig set omkring var solen gaaet ned og jeg var lidt spaendt paa om jeg snart fik et opkald fra "drengene" for at hoere hvor vidt jeg var blevet vaek! Jeg gik ned over posthuspladsen og blev enig med mig selv om at der maatte vaere en maade at gaa langs kanalen tilbage til hotellet. 

Det var der og joesses hvor var der smukt. Jeg naaede lige til fordoeren af hotellet inden min telefon ringede. Drengene var lige naaet tilbage og havde slet ikke savnet mig, de havde vaeret saa optaget af bilen - den til den nette sum af en MILLION PUND!!! Det kan godt vaere husene er billige i Leeds!

L staar for...

Ugens bogstav i ABC Scandinavia billedlegen er L og det er faldet i en meget heldig uge for mig, for de sidste par dage er nemlig blevet tilbragt i - LEEDS, med mit udemaerkede pocket camera i lommen.

Leeds er en gammel by i det nordlige England, beroemt for dens fine uld vaeverier (Woollen Mills), som nu desvaerre ikke har den samme aktivitet som for mange aar siden, paa grund af billige udenlandske importvarer. Vi har familie i byen, saa da jeg skulle tilbringe en dag deroppe i forbindelse med mit arbejde tog vi chancen for at kombinere forretningsturen med et familievist.

Vi vaagnede til den smukkeste solbeskinnede morgen, lige ved siden af kanalen, som sikkert har drevet en eller flere vandmoeller i aarenes loeb. 
 

Vi var koert op aftenen foer, men min kollega skulle komme med toget og jeg havde aftalt at moede ham paa stationen, mens min elskede tog "ud og se" med sin faetter. Heldige skiderik! :) Min kollegas tog blev forsinket med en lille times tid, saa jeg skyndte mig ud og kigge lidt paa byen. Det ville da vaere skoert ikke at tage chancen mens man har den.

Over for stationen ligger byens store postkontor. Jeg har vaeret i Leeds foer, men kun pr. bil, saa jeg havde tid til at staa og iagttage bygningen. Mine oejne faldt dog snart paa de ultramoderne baenke, som stod paa pladsen foran. Smadder smarte og sikkert lavet af staal fra nabobyen.

Jeg gik lidt videre op gennem byen og anede snart et moenster. De kan godt lide moderne baenke i Leeds og der er masser af dem. Denne her er en personlig favourit. Hvilket barn ville ikke elske at sidde paa en baenk med saadan et armlaen?

I en anden gade var alle baenkene lavet af sten. Formentlig lokale sten, for Yorkshire, som er omraadet hvor Leeds ligger er kendt for deres flotte sten, som ogsaa er lyse som de her. Det kan dog sagtens vaere at det slet ikke er tilfaeldet, jeg gaetter bare.

Snart var det tid at indfinde mig paa stationen igen og inden laenge sad jeg i et eller andet gabendes kedeligt kontor-industriomraade, hvor masser af firmaer har hjemme, da timeloennen er noget billigere i Leeds end i London. Heldigvis skulle min kollega naa et tog ved 16.00 tiden, saa der var yderligere lejlighed til at kigge paa byen. Mere om det senere. Nu vil jeg se hvad andre har fundet paa for bogstavet "L". 

En tur til Leeds

Vi startede kareten op onsdag morgen og stak snuden mod Leeds, hvor vi skulle til begravelse af min elskedes faetter. Det var aldrig lykkes os at moede ham og hans familie, men vi har haft skriftelig kontakt med dem i aarevis og havde lovet at vi ville komme til begravelsen, saa vi endelig kunne ses i virkeligheden.

Vi koerte hjemme fra ved 07.15 tiden og tog saa over en time at komme ud af London! Paa den tid burde vi vaere naaet saa langt som til Luton, saa vi var lige ved at blive lidt svedte paa panden, da jeg havde tid til at sidde og tage billeder af dette Barbiehus ved the Blackwall Tunnel! (Der var saagaar en Barbiehest paa verandaen). Heldigvis var trafikken mere venlig da vi naaede op ad the M1 motorvejen og der var bare en 10-15 miles af trafikarbejde vi skulle igennem undervejs.

Leeds ligger godt 220 miles (omkring 350 km) nord for London. Leeds er en gammel indstriby i West Yorkshire, med ca en halv million indbyggere. Byen ligger for foden af the Pennines (bjergkaede) og ehmmm... det kunne godt maerkes paa en graa dag som i gaar. Brrr... Jeg elsker at koere op igennem the Midlands og nordpaa. Jeg ville foretraekke at koere via alle de smaa A og B veje i stedet for motorvejen, saa jeg kunne stoppe og tage billeder af alle de smukke steder man kommer omkring, men naar man skal have 220 miles klaret i hver ende af dagen er der graenser for hvor mange stop man kan lave, hvis man skal hjem den samme dag. Jeg ville elske at have tid til at tage billeder i Leeds. Det er en rigtig gammel paen by med masser af roede murstenshuse, en rigtig arbejderby.

Vi naaede frem til klokken 11.30, som planlagt, til trods for diverse proevelser i trafikken.

Begravelsen blev holdt fra en katolsk kirke og det er altsaa ikke min yndlings - isaer ikke naar de insisterer paa at lade kisten staa aaben. Det er simpelthen for klamt; manden har vaeret doed i en uge og nu kan jeg kun huske hans blege ansigt i stedet for hans koenne brune ansigt med et stort smil. Praesten var virkelig maerkelig, sikkert en rar mand, men ehmmm... hans praediken indeholdt altsaa nogle helt vildt maerkelige ting. F.eks. sagde han at den afdoede efterlod sin enkefrue, fire boern og en spontan abort... JA, det sagde han, sgu! "He can't say that!", loed der fra en mand, som efterfoelgende blev noedt til at gaa ud af kirken, da han var lige ved at doe af grin. Helt aerligt, det er da det mest maerkelige jeg nogensinde har hoert til en begravelse.

Heldigvis tog familien hele den yderst maerkelige ceremoni i stiv arm og efter over halvanden times praediken (!) kunne vi endelig faa kisten lukket og videre i teksten.

Kirkegaarden var virkelig smuk og meget skoent beliggende - lige ved siden af vandvaerket, som da heldigvis laa hoejere end kirkegaarden! Jeg blev noedt til at ty til mobiltelfonens fotografiappartur, men det giver vidst lidt af stemningen.

Solen skinnede hoejt, da vi steg ud af bilerne, men jeg var nu stadig glad for jeg havde haft sans og samling nok til at tage en ulden cardigan under min jakke og tykke stroempebukser paa, for til trods for min uldne frakke, hat, vanter og halsdug stormede der en kold pelikan.

Mange var taget med til kirkegaarden for at saette kisten ned. Vestindernes begravelse handler nemlig meget mere om hvad der foregaar ved graven end i kirken. Kirkehandlingen er selvfoelgelig ogsaa en del af det hele, men gravsiden er mest vigtig. Efter kisten (jeg er altid lige ved at kalde den en kuffert!) var saenket ned i jorden, en boen var bedt, en salme sunge (Abide with me - en af mine yndlings) og alle havde faaet sagt et sidste farvel, kom graveren med en 4-5 skovle og saa gik maendene igang med at daekke graven. Det er tradition at soennerne daekker deres foraeldres grav. De andre maend kommer og giver en haand, men soennerne staar for det haareste af arbejdet - jeg er sikker paa ingen ville synes det var maerkeligt om kvinderne deltog ogsaa.

Da min svigermor blev begravet oplevede jeg det for foerste gang og jeg var DYBT chokeret. Jeg hader lyden af tung jord mod en hul kiste og synes det var noget forfaerdeligt pineri af de stakkels soenner, men efter jeg taenkte lidt over det kom jeg til at se hvor smuk en tradition det egentlig er. Denne gang stod jeg fredeligt og kiggede paa at graven blev daekket, mens sved og taarer gled sammen paa soennens ansigt. Da han var faerdig toerrede han sig over panden og saa ud som om han var tilfreds med sit arbejde og saa lagde kvinderne blomsterne oven paa den brune muld.

Vi var flere hundrede mennesker i kirken, men her kommer folk typisk ikke med overdrevent mange blomster. De kommer med et kort til de overlevende i stedet. Jeg synes det er helt i orden. Til trods for jeg elsker blomster, saa synes jeg altsaa det er saadan et forfaerdeligt spild at laegge 50 bukketter paa en grav paa en gang. Jeg ville foretraekke at nogen tog en lille dusk med, naar de besoegte graven i stedet.

De blomstrede bogstaver er meget brugt her. De her var specielt smukt udfoert og jeg ville oenske jeg kunne komme afsted med at tage nogle ordentlige billeder, men jeg vidste ikke hvad familien ville synes om det. Jeg tog denne her, saa soester i Jamaica ogsaa kan se at hendes bror er blevet ordentligt begravet.

Hele familien og en del venner tog med hjem til en af doetrene efter begravelsen. Der blev serveret masser af varm og laekker Jamaicansk mad, Red Stripe beer og Bells whisky - alle den afdoedes livretter og drikke. :)

Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag og familien ville slet ikke lade os tage hjem. "Vil I ikke blive natten over" blev vi spurgt mange gange, men jeg skulle desvaerre paa arbejde den naeste dag, saa det kunne ikke lade sig goere. Klokken knap otte fik vi os endelig loesrevet. Vi skulle have koebt benzin, have fyldt sprinklervaeske paa bilen og saa havde vi jo lige de 220 miles vi skulle have koert, inden vi kunne gaa til koejs.

Det var en sindsoprivende og indholdsrig dag med mange indtryk og et ocean af store knus og lovninger om at vi skal ses igen senest til sommer, hvor hele Leeds holdet haaber paa at aflaegge Londonholdet et besoeg. Vi glaeder os allerede! Jeg synes det er saa dejligt at en begravelse kan vaere saadan en god dag.

Tilbage paa min pind

PYHA - i gaar snuppede vi lige en rundtur til Leeds paa ca. 700km. Billeder foelger, men foerst skal jeg lige have indhentet gaarsdagens indbakkeophobning!
Fed by, i oevrigt - Leeds. :)