08 marts 2013

Aftenens lysekrone

Gad vide om ikke det er paa tide med en lysekrone, for at pynte lidt paa bloggen?


Aftenens lysekrone haenger i the Merchant Taylors' Hall i Threadneedle Street, hvor jeg havde fornoejelsen at tilbringe meget af min dag i dag. Merchant Taylors' er skraedderlaugets hjemsted og en af de suveraent flotteste laug-bygninger jeg har set til dato.


Se for eksempel tapetet her, som haenger i "the drawing room". Kaempe paneler af det flotte papir pryder alle vaeggene. Det er da ikke det vaerste at sidde og kigge paa, hvis taleren er lidt toer i det... :)


Udenfor drawing room vinduerne kan man se den fine gaardhave. Monstro man kunne luske sig adgang til den en sommerdag, hvor man kunne sidde med et koeligt glas vin og en god veninde og vende verdenssituationen?


Efter mine efterhaanden mange aar i the City har jeg laert altid at tage mit mobilbilledferingsapparat med naar jeg skal paa toilettet, for man ved aldrig hvad de byder paa. I dag var ingen undtagelse, det var simpelthen en oplevelse at gaa paa toilet. For neden af trappen er der et lille hvileomraade, hvor man lige kan snuppe sig en sid ned i smukke omgivelser. 


En tak laengere inde findes the powder room, hvor man kan pudre sin naese. 


En tak laengere inde findes toiletterne, men der er stadig det lille apsis for enden af det lange spaendende rum.


Inde i apsis staar der et lille skrivebord; man kunne jo komme i tanker om noget der absolut skulle skrives, mens man sad paa toilettet. Jeg overvejede om ikke lige jeg skulle sende lysekronen der fra, men det kan godt vaere min kollega ville vaere blevet nervoes for om jeg var faldet i toilettet!

7 kommentarer:

AagePK sagde ...

Nu ved jeg ikke, om I har (haft) sådan nogen i London, men her på kontinentet har vi jo haft toiletdamer og -herrer, der tørrede af efter hvert besøg, nogle steder har de dem endnu, men de er blevet sjældne. Men de havde jo et bord og en stol, hvorfra de styrede deres lille rige. På bordet var der en skål til tips, og som regel også et lille udvalg af utensilier, man kunne få brug for: nål og tråd, neglelak til en løbemaske.
Dengang havde man noget, der hed "Service", slå det op i fremmedordbogen.

Ellen sagde ...

Sådanne rum findes vist kun i UK i dag :-)

Helt præcis HVAD tørrede d'herrer/damer af, Aage? ;-)

AagePK sagde ...

Sædet, ma cherrie Ellen, altså det, de besø(r)gende sad på, også kaldet brættet.

AagePK sagde ...

Ifølge aok.dk lukkede "de underjordiske" toiletter på Hovedbanen den 1.Dec 2011, og dermed forsvandt de sidste "tissekoner", som de kaldtes i København.

Anonym sagde ...

Kære Tina.
Når man som jeg bor i den 7. kartoffelrække, så er det altid en oplevelse at blive taget med i byen. Det er lige præcis sådan noget jeg også kan imponeres over, historiske bygninger, store flotte lysekroner og anderledes toiletter. Tak fordi du tog os med.
venlig hilsen
Karen

Kom så igang sagde ...

Det er da bare fantastik, skraedderlauget må da gerne invitere mig på rundvisning.

Tina - omme i London sagde ...

Aage - toiletdamer har vi skam stadig visse steder, f.eks. paa natklubberne (har jeg ladet mig fortaelle... :) ) Service kan findes endnu...

Ellen - saa flotte rum finder vi nok ikke, men naar vi koerer op gennem Europa moeder vi nu ogsaa tit en toiletmutter hvor vi kommer frem. :)

Karen - selv tak; nu kommer jeg selv fra den 21. kartoffelraekke og til trods for jeg har boet langt det meste af mit liv i London, saa imponeres jeg stadig hele tiden!

Conny - ja ikke. :) Husk nu vi har en aftale i en anden lille have en dag naar du kommer paa disse breddegrader. :)