Loerdagsvandring

Vi snakker om at faa sat nye vinduer i paa forsiden af huset og jeg vil gerne have dem lavet som de originale vinduer, men vi kan ikke helt blive enige om hvordan saadan nogen ser ud!


Jeg ved der er tre huse i gaden, der stadig har de originale vinduer og jeg har vist dem til min elskede ADSKILLIGE gange, men af uvisse aarsager blev vi noedt til at skulle ud og studere dem igen i gaar.


Efter vi havde kigget paa de tre saet vinduer gik vi paa maa og faa og beundrede vinduesfag i huse af et andet design end vores. Jeg maa nu indroemme jeg kiggede mest paa blomster og traeer, men gik, det gjorde vi. :)

Der er mange skoenne steder i omraadet, hvor vi bor. Vi har adskillige store sportsklubber, tilhoerende de store banker i City og mange flotte groenne omraader. Engang hoerte denne del af London ind under Kent, som er kendt som Englands have.

Det kan man stadig se spor af, for her er lidt bedre plads end hvad man normalt ser i SydLondon. .
Et sted vi gik forbi var forhaven lagt ud i "vilde" blomster. Jeg vil saa gerne have saadan en sektion i min have, men synes ikke rigtig vi har det rigtige sted til det.

Denne plakat fangede mine oejne. Foerst troede jeg det var en vaskebjoern eller en ulv der var efterlyst, men efter naermere efterforskning opdagede vi at det var en kat... Jeg haaber de finder den.

Vi dryssede ind og ud af gaderne og der summede af liv alle steder. Dagen var en rigtig haekkeklipningsdag. Lidt overskyet, men dejlig lunt og godt.

Vi naaede saa langt som til Clock House i Beckenham og blev enige om at snuppe lidt lunch, nu vi var der, for i Clock House ligger der nemlig en rigtig god gammel "Greasy Spoon Caff". Der har vaeret Cafe der i over 50 aar og servitricen som vi snakkede med har arbejdet der i 19 aar! Det er godt nok laenge i saadan et job!

Efter spisning, gik vi med "the Green Chain walk" (en slags Margueritrute til fods) tilbage til vores egen matrikel.

Undervejs moedte vi denne lille graadige fyr. Han havde gang i et ualmindeligt surt aeble, som snart blev smidt til jorden. Man skulle tro egernerne var kloge nok til at vide hvornaar frugterne kan spises, men aabenbart ikke!

Denne udbraendte bygning tiltraekker stor opmaerksomhed i nabolaget. Vores residents association koerer kampagne for at faa skidtet ryddet og noget nyt bygget op, men stedet er privat ejet og det tager lang tid at tvinge folk til at goere noget. Sidste aar var nogle buddistmunke lige paa nippet til at koebe stedet, men saa faldt handlen igennem og problemet blev haengende. Det bliver spaendende at se hvad der sker!

Disse laekre bussemaend ligner bomuld til forveksling, men de kommer fra traeerne ved den lille aa der loeber parallel med vores vej. De er saa laekre at roere ved og udgoer garanteret redefoer i mange fuglereder i omraadet.

Det lykkedes endelig min elskede at faa forklaret mig reglerne i Cricket. Vi stod godt nok ogsaa laenge og kiggede paa og jeg blev enig med mig selv om at jeg vil sige JA TAK naeste gang jeg er inviteret med til en kamp. Det er altsaa saadan en hyggelig sport!

Vi gik videre langs aaen og grinede endnu engang af "mandarintraeet" der staar langs stien. Jeg gad vide om det er de samme mandariner der sidder der paa siden sidst vi var der?

Vi saa bare en enkelt STOR brun rotte og ingen roerhoens denne gang. "It's the size of a CAT!" udbroed Lloyd, da han fik oeje paa den og jeg maa indroemme den var fuldvoksen, men maerkeligt nok gik der slet ikke panik i mig, for den var hvor den skulle vaere - hjemme hos sig og ikke hos mig!
Vi havde efterhaanden gaaet omkring 5km, saa vi dryssede hjem gennem industrikvarteret, som var lige saa farverigt som det plejer at vaere. Dejlig tur.