Soendag troppede hele familien op i Hjerk kjerk - og barnet blev dyppet. Det var foerste gang min elskede og de unge mennesker havde vaeret med til barnedaab i Danmark, saa det var en ny oplevelse. Nu tror de velsagtens at man traditionelt valfarter rundt i hele kirken under saadan en seance og at "I oesten stiger solen op" skal synges i galoptempo.
Dagen var stegendes varm og smuk og jeg blev saa glad da jeg fandt ud af at der var stillet telt op i haven, hvor vi skulle spise. Det var alt for skoen en dag til at sidde inde.
Paeonerne stod svulmende i vaser og haven. Jeg tager aldrig blomster ind fra haven, men det tror jeg jeg vil til. Jeg ser det altid i DK og jeg synes det er saa skoent, men de varer saa meget laengere, naar de staar i haven.
Efter vi havde spist blev vi enige om at snuppe en hurtig kop kaffe, for saa at gaa en tur til fjorden inden vi skulle have det store kagebord. Man skal lige samle appetit til den slags - isaer efter man er blevet bespist som vi var. Joesses, hvor smagte det hele godt. :)
Vi gik gennem sproejtesporene gennem en mark og ned ad vejen mod stranden. Vi var vel en 25-30 personer fordelt over 3 generation og vi maa have vaeret lidt af et syn, som vi marcherede frem i trop.
Ved fjorden gjorde vi masser af gode fund. Vi fandt sjippidejesten (st?), ogsaa kendt som forstenede soepindsvin, en sten med en soelvaare (garanteret aegte soelv!) krabbeskaller, glatte sten, smutsten og vandmaend i ehmmm... litervis. "Toer du godt roere ved dem", spurgte lille Kirstine, mens hun bearbejdede en vandmand mellem haenderne. "Selvfoelgelig goer jeg det" svarede jeg, mens James var ved at braekke sig over at jeg holdt en vandmand. LOL - de byboern, de aner ikke hvad de gaar glip af. Man skal roere ved naturen (ok, med mindre det har med edderkopper og rotter at goere!).
Paa vejen hjem blev der plukket lidt maelkeboetter til kaninerne, for de skulle jo ogsaa maerke der var barnedaab og vi havde ingen intentioner om at lade dem smage paa koldskaalen eller alle de gode kager. Dem kunne vi godt selv faa spist.
Husholdningen bestaar foruden maend, kvinder og boern af et ocean af kaniner, et par geder, nogle smukke hoens, en kat med killinger og et par heste. Paa et tidspunkt finder jeg et billede af de smukke, og lidt dumme, hoens, men det kan jeg ikke lige finde i puljen lige nu. Gederne er et af mine yndlingsdyr. Da jeg var barn fik Irene en ged, som hed Mette Maeh. Geden fik et kid, som skulle vaere mit. Siden moderen allerede havde saa udsoegt et navn spekulerede jeg laenge over hvad jeg skulle kalde min og endelig en dag fandt jeg navnet; den skulle hedde Tilde Milde. Guderne maa vide hvorfor, men det var soleklart for mig!
Til kirkegang havde vi haft de paene sko paa, men vi havde alle vaeret kloge nok til at tage sandalerne med til gaatur. Man faar beskidte taeer af at gaa til barnedaab, kan jeg hermed konstatere!
Paa vejen hjem tog vi lidt paa udflugt. Vi havde set et raadyr paa en mark og havde faaet smag for at kigge paa lidt flere. Jeg var rimelig sikker paa jeg kunne finde mindst et, hvis vi koerte ad en bestemt vej og som sagt saa gjort. Byboernene var virkelig imponerede over mine krybskytteevner - isaer da vi siden naaede at se 3 mere inden vi naaede hjem til sommerhuset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar