Det var den ferie...

Saa sidder jeg i Billund lufthavn og venter paa jeg kan tjekke ind, saa jeg kan flyve hjem og kigge paa mine tonsevis af billeder fra en uges ferie i DK - og den kan jeg kun kigge tilbage paa med glaede! Vi har bare hygget os saa meget og for en enkelt gangs skyld foeler jeg virkelig som om jeg har vaeret paa ferie.

Turen startede lidt forsinket, da flyveren, der skulle flyve os til DK, var forsinket og det er altsaa lidt svaert at flyve uden (jeg har proevet en gang, det gav to knaekkede fortaender og det kan IKKE anbefales!)

Vi ankom i Billund sidste loerdag og havde hyret en bil, som vi snart fandt til Fur i. Paa Fur blev vi modtaget af hele vores gigantiske (naermeste...) familie med store knus og armbevaegelser. Der stod ikke mindre end 16 maend, kvinder og boern og tog i mod os 5. Sikken en velkomst. Det var foerste gang jeg saa min soede lille niece, som blev foedt da vi var i Canada foerst paa aaret og joesses, hvor er hun LAEKKER! En rigtig lille laekker og smilende pige.

Soendag skulle barnets doebes i Hjerk Kirke (Hjerk kjerk!). Det var lidt af en alternativ service, men det blev den da ikke mere kedelig af. Vi stjavrede rundt i kirken og fik historier der ikke var til at slaa - og naaede da ogsaa at faa barnet doebt. Hun var godt nok lige ved at faa det forkerte navn, da min kaere schwester pludselig kom i tvivl om barnets efternavn. LOL - det ville have vaeret en fin affaere om hun havde faaet et alternativt efternavn fra alle resten af familien!

Mandag rundede jeg jo det skarpe hjoerne, men det gjorde nu slet ikke ondt. Det havde jeg nu heller ikke regnet med, men man kan aldrig vide, naar man skal ud i noget nyt. Som min kaere moder mindede mig om, er jeg nu mellem de 40 og 50, saa deeeet! Anyhow, jeg fik besoeg af mine kaere barndomsveninder og fik saa mange pakker og hilsner det var helt fantastisk. Jeg har endnu ikke styr paa alle de folk der har gratuleret, men jeg naar vel runden en dag foer jeg bliver 50... :)

Yngste barn skulle rejse retur onsdag, saa da var vi lige et smut i Billund med hende. Vi naaede ogsaa ind om Herning, hvor jeg havde haabet at se min veninde i hendes forretning, men desvaerre var hun allerede gaaet hjem. Oh well, jeg fik hilst paa hendes soede mand og sendte en hilsen med ham hjem og fik saa anvisninger om hvor man kunne gaa hen og koebe en plante, for det ville de unge mennesker nemlig koebe til deres Bedstefar, som skulle fylde 70 dagen efter.

En knald blaa klematis blev koebt og 70-aarsdagen blev en stor succes; nok ikke bare pga klematissen, men den medvirkede nu ogsaa til dagens succes. Far havde lejet sig ind paa Regitzes Minde paa Fur og holdt aabent hus. Det skal man passe paa med, naar man er lige saa velkendt som Far, men der blev fundet lidt flere tallerkener frem end oprindeligt planlagt og saa fik vi allesammen af den gode mad. Baade Mor, en af knaegtene og et par gode venner holdt tale, saa der ikke var et oeje toert - nogle graed af sentimentalitet og alle skreg af grin, saa taarerne trillede ned ad kinderne paa dem. Jeg gjorde det hele paa en gang, tror jeg!

Mine elskede og de to unge mennesker blev sendt hjem loerdag, mens jeg tog til "World Wide Knit in Public" dag paa Fur Museum. Det var virkelig en succes og en rigtig hyggelig eftermiddag. Ifoelge museumspersonalet havde vi trukket 42 personer til huse og det synes jeg er ret godt klaret paa saadan et lille sted. Vi fyldte dog ogsaa godt paa museet. Jeg sad i stenalderen, men vi var alle spredt i alle tidsaldre og de besoegende syntes det var hyggeligt med saa mange flittige haender i udstillingen.

Vi var heldige nok at blive inviteret til spisning i Skive i aftes hos min bror. Saadan en invitation siger man aldrig nej til, for joesses, som de kan lave mad og saa er de oven i koebet rigtig godt selskab. Vi snakkede og grinede til vi var blaa i hovedet og endte med at faa et lift til faergen klokken 1! Joesses, hvor var der raat og koldt, men heldigvis naaede vi naesten hjem inden det begyndte at regne...

Da vi koerte til Billund i formiddags skulle vi lige et smut ind om Skive Folkeblad for at blive fotograferede, da de aabenbart vil skrive et stykke om de to forfloejne soestre fra Fur. Vi faar se hvornaar det bliver, men jeg haaber da jeg faar tilsendt en kopi. Om ikke andet, saa giver Far og Mor da vel lyd, naar engang de ser artiklen. Jeg er ret sikker paa billederne blev ret alternative, for jeg tror altsaa jeg saa noget forhutlet ud, men hvad, de skulle jo ligne!

Irene er for laengst gaaet op ad trappen til Ingenmandsland og de sidste forhastede kunder pisker afsted for at naa det naeste fly til Dublin. Om lidt regner jeg med min veninde og hendes soen kommer og spiser lunch med mig, foer vi flyver til London i samlet trop. Arbejdsfordelingen blev aabenbart at Lloyd henter os i lufthavnen, mens min venindes mand laver mad hos dem. Fedt, saa skal vi heller ikke bekymre os om det.

Nu vil jeg lige en hurtig lyntur rundt paa diverse internetnyhedssider, jeg ikke har kigget paa i over en uge og se hvad der sker i verden. Naar jeg er i DK faar jeg saa at sige aldrig hverken laest avis eller set fjernsyn, saa jeg skal lige catch up inden jeg skal paa arbejde i morgen.

Slut her fra
Ib Rene - Cairo, ehmmmm... Billund!