Foraaret stritter af groenhed alle steder og min verden har efterhaanden et laekkert lysegroent skaer.
Blomsterne i The City staar allerede snart for udskiftning igen, men jeg nyder dem saa laenge det varer.
Da jeg naaede saa langt som til lunch tid, var jeg stadig opsat paa at dagen skulle ende noget tidligere end den har gjort paa det sidste. Faktisk saa det ud til jeg kunne komme ud af klappen allerede klokken 17.00, hvis jeg gjorde mig lidt ekstra umage.
Jeg havde aftalt at moedes med en veninde ved Leadenhall market, saa vi kunne snuppe en sandwich og evt. saette os i den lille have ved St Peter upon Cornhill og faa en sludder om hendes nye arbejde. Som sagt saa gjort og foer vi fik os set om, var det tid at smutte tilbage til kontoret.
Tilbage til kontoret og inden for den foerste time blev det lynhurtigt klart at min droem om at gaa hjem i dagslys ville forblive en droem. Nogen havde ikke faaet tingene faerdige til tiden og pludselig var der en deadline der var lige paa nippet til at faa chefen op at ringe. SUK!
Klokken kvart over otte forlod jeg etablissementet, efter at have reddet the deadline lige paa falderebbet. Det er sjovt hvordan hjernen fungerer. Hele vejen hjem proevede jeg at komme i tanker om teksten til "en kort, en lang".
En kort, en lang
en trekant, en stang,
en klokke der siger ding-dang, ding-dang
Et ur, en mur, en mand der er sur
en mand der er sur
en mur, et ur
En kort, en lang
en trekant
en stang
en klokke der siger ding-dang!
1 kommentar:
Fik liiige lyst til at ta' en tur til London :-) Ahhhh
Send en kommentar