TO gange i dag har jeg haft the Flintstones i tankerne. Foerst da jeg besoegte en "Det bedste", som hvor der blev vist billeder fra et hjem der var bygget som en kopi af Fred og Wilma's hus!
Billedet har jeg laant her fra
Saa fik Irene og Lisa bestilt billetter til London om et par uger og min far ringede for at sige at han glaeder sig til at besoege os i den samme weekend og saa kunne jeg da ikke lade vaere med at skrige "YABBADABBADUUUUUUUUUUUUUUUUUH", hvilket mindede mig om en kunde vi havde paa mit arbejde engang.
Lad os kalde ham "Fred". Fred var et ordentligt broed og havde humor saa det klaskede. Jeg glemmer ALDRIG den foerste gang jeg moedte ham. Mit kontor var lige ved siden af receptionen og receptionisten var ikke lige ved sit skrivebord, saa jeg holdt oere med doeren.
Pludselig hoerte jeg en banke helt vildt og inderligt paa doeren, med to knyttede naever, mens han skreg af sine lungers fulde kraft "OOOOOOOOOOOOOOOOOOH WIIIIIIIILMAAA!" Jeg gloede maabende paa doeren og fik mig samlet sammen til at aabne den. Fred gik ind, som intet var sket og bad snakke med min chef. Receptionisten kom storsmilende tilbage fra kontoret og undskyldte at hun havde glemt at fortaelle mig at han kunne finde paa saadan noget. Saadan en mand kan man da slet ikke lade vaere med at holde af!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar