En uges ferie

Normalt bruger vi alle vores aarlige fridage paa at flyve og farte fra Herodes til Pilatus. Fra i morgen har jeg en uge fri og vi skal ingen steder.

Vi har rigeligt at se til paa hjemmefronten og jeg glaeder mig til at holde "ferie" med alle mine kasser. :)

Flyttepause

Pyha - saa blev der tid til kaffepause midt I flytteroden. Joesses som jeg tror vi sover godt I nat.

To maaneder foer jul...

Flere har spurgt til vores mystifistiske hushandel og efter som der er sket endnu en udvikling i sagen i dag synes jeg det er paa tide jeg forklarer.

Huset, som vi har boet i i naesten ti aar er nu solgt. Vi flyttede ud i fredags, under megen stoennen og pusten. Joesses, hvor er det bare ikke skoent at flytte i 28 graders varme. Det havde vi selvfoelgelig heller ikke lige forventet at goere i Oktober maaned!

Det nye hus som vi har i kikkerten er ikke indflytningsklart. Ja, det vil sige, der bor da en familie i huset nu, men joesses, som huset traenger til en kaerlighaand eller to. For det foerste er det moegbeskidt og for det andet er der nogle vaegge som vi vil have flyttet og for det tredje er det ikke blevet vedligeholdt i aarevis. ALT traenger til at blive gjort. Et rigtigt haandvaerkertilbud!

Da vi vidste vi ikke kunne flytte direkte ind, havde vi lagt billet ind hos vores datter, som havde et ledigt vaerelse, som hun gerne ville laane til os, saa laenge vi fik koebt et hus og fik det sat i stand.

I dag fik vi besked om at nu har vi handlet paa det nye hus, med overtagelse den 24. Oktober, saa nu kan planlaegningen gaa igang. Min elskede mener vi kan naa at vaere inde inden jul, men jeg saetter ikke naesen op efter det, for jeg synes han er alt for optimistisk; men man har da lov at haabe... :)

No milk today...

Saa er maelken afbestilt og langt det meste af vores anseelige samling skrammel og ragelse er sendt til opbevaring. Joesses, jeg har sagt det foer og jeg siger det lige igen: VI HAR ALT FOR MEGET AF AL TING! Det er vi naturligvis selv skyld i, men stoenni vi har meget!

Vi overdrager huset i morgen over middag og fik lige nyt i dag at vi ogsaa handler paa det nye hus i morgen, med overdragelse den 24. October. Fedt, saa naar vi at holde ferie helt uden stress og en lille uges tid senere begynder det store arbejde med at faa huset sat i stand. Vi har aldrig vaeret kendt for at tage den nemmeste udvej og det kan man heller ikke sige vi goer her, men for hulen hvor vi glaeder os. :)

En tur gennem hele matriklen

Denne weekend had vi vaeret igennem hele matriklen og har nu helt styr paa hvor meget arbejde vi stadig har foran os - jeg skulle hilse og sige at det er en hel del! Min elskedes faetter har meldt sin ankomst i morgen for at hjaelpe med at faa alle vores kasser transporteret til opbevaring - det er godt at have saadan en faetter i familien, som tilfaeldigvis har et par ledige haender!

En ting er helt sikkert, istaplysene paa forsiden af huset bliver haengende hvor de er, de flytter ingen steder. Vi maa koebe et nyt saet og skaffe en stige hoej nok til at haenge nogen op i paa det nye hus, naar vi naar saa langt.

Vi tog en lille havevandring i loebet af eftermiddagen og da jeg tog dette billede sagde min elskede lige praecis hvad jeg taenkte; gad vide hvordan vores potter har det? Det er faktisk direkte pinligt, men vi har simpelthen haft saa travlt at vi over hele hovedet ikke har set min svoger og svigerinde i to maaneder! I naeste weekend har vi pludselig tid til overs, med mindre selvfoelgelig vi pludselig bliver husejere, og saa maa vi ned og se til dem!

Der var en ting vi ikke fik gjort i denne weekend og det var at faa parasollen taget ned. Ja, der var sandelig ogsaa mange andre ting vi ikke fik gjort, men det var lige den vigtigste, for saadan noget skal goeres saa laenge det ikke regner og uanset hvor meget de lover paa vejrudsigten om at vi skal have baade 25 og 27 grader i loebet af ugen, saa ved jeg godt at saadan noget vejr kan foere til en del regn! 

Vi glaeder os og er spaendte paa det naeste eventyr i vores liv, men en ting kommer vi vidst til at savne og det er at have frugt i haven. Vi kan naturligvis saette frugttraeer i den nye have, men det tager grangiveligt nogen tid foer de baerer frugt; det er foerst i aar vi har faaet en ordentlig aeblehoest skoent det er 9 aar siden traeerne blev plantet!

Jeg ved ikke hvad slags de her er, men for hulen de smager godt. De kommer fra et trae som var her da vi koebte huset, men de havde paa det tidspunkt aldrig baaret frugt. Traeet staar midt i en haek og traengte kraftigt til en kaerlig haand. Det fik den og det faar de nye ejere saa lov at nyde. :)

Jeg havde egentlig forestillet mig vi ville vaere lidt vemodige ved at sige farvel til huset og det kan da naas endnu, men heldigvis er der jo ingen der har tvunget os til at flytte og vi glaeder os. Det bliver sgi da spaendende!

Store pakkedag

Saa gaar det loes med det sidste af vores ragelse. Jeg har sagt det foer og jeg siger det lige igen - for hulen, hvor har vi meget jordisk gods!

Min indre Gertrud Sand

Vi bliver noedt til at faa det sidste af huset pakket i loebet af den naeste uges tid, saa vi er helt klar og ikke skal panikpakke i sidste oejeblik.

Der skvulpede lige en boelge med energi ind over mig og nu er det lukkede loftrum, som jeg vidst hovedsageligt er ansvarlig for at stille ting ind i toemt. Jeg bildte migselv ind at der ikke var saa meget derinde, for der var jo bare kufferter og julepynt. Kufferterne fylder ikke alverden, for de kan jo stables inden i hinanden, desuden skal de ikke pakkes for langt vaek, for vi var jo smarte nok til at laegge vores sommerferie i Oktober, saa de skal snart i sving igen. :)

Julepynten derimod... for hulen, hvor har vi bare ALT for meget. Mindst halvdelen skal vaek! Jeg tror vi har julepynt nok til at pynte Trafalgar Square. Vi har saa mange fine ting som f.eks. Georg Jensen uroer og ting, som vi har faaet i gave fra Danmark. Naar man har den slags, hvorfor i alverden har man saa stadig alskens billigt skrammel, som er ret laenge siden saa godt ud? Det skal der laves om paa, for jeg vil simpelthen ikke fylde alle mine nye skabe med alt det skrammel!

Da jeg naevnte det til min elskede fik jeg et skarpt blik og et "fingrene vaek", men hvis nu jeg begynder at aabne alle de forskellige kasser, saa gaar det nok op for ham at vi har mere end rigeligt.

Lys forude...

Morgenturen til stationen i dag gik med en lille bitte smule sommerfugle i maven. I sidste uge fik vi nyt om at i dag var dagen hvor vi ville finde ud af hvor vidt vores huskoeber kunne faa det huslaan de havde soegt om og vi endelig kunne begynde at planlaegge dagen hvor vi skal flytte. Nu er vi blevet ret foelelsesloese med hensyn til lovninger i denne sammenhaeng, men denne gang havde jeg allieret mig med en forhenvaerende chef, som ogsaa er vores finansraadgiver og naar han siger tirsdag, saa mener han tirsdag!

Da jeg gik ned gennem industrikvarteret taenkte jeg paa om vi monstro ville vaere ude af huset inden vi rejser paa ferie i October? Jeg ankom paa kontoret til en besked om at ringe til min elskede med det samme. Som den lydige kone jeg er gjorde jeg selvfoelgelig som beordret og saa var der jackpot! Jep, koeberens huslaan er i hus og nu kan vi forhaabentlig bytte kontrakter i denne uge og saa er vi klar til at flytte kort tid efter. Det kunne vaere saa snart som naeste weekend, men det er noget vi aftaler med koeberne, som kommer paa loerdag for at maale op til gardiner og hvad nu de gerne vil have aendret paa naar de flytter ind.

Det giver altsaa en lidt letter fornemmelse i maven, naar man faar saadan en besked og i loebet af kort tid tikkede der ogsaa en besked ind fra koeberen, som lige ville hoere om jeg havde hoert den gode nyhed. Hun havde allerede snakket med sin advokat, for at saette skub i tingene. Hvis vi har byttet kontrakter inden weekenden, saa toer jeg godt aabne en flaske et eller andet naar de kommer paa loerdag!

Jeg var lige ved at tro at de nye beboerer skulle faa en traditionel velkomst paa vejen, da jeg saa orange lys, som jeg kom taet hjempaa til aften. Det var dog ikke vejarbejde, men en bil der traengte til lidt assistance. :)

Haab paa horisonten

Endelig fik vi lidt nyt i hussagaen og minsandten om ikke der er fremskridt paa alle fronter. Grunden til vi ikke flyttede for et par uger siden som planlagt, var at huslaanet til koeberne af vores hus ikke var gaaet igennem. Omstaendighederne loed lidt mystiske, men vi vaernede os med taalmodighed og gav dem et par uger til at faa det i orden og nu har de tilsyneladende faaet pengene paa plads; snart kan vi udveksle kontrakter og handlen kan gaa igennem. 

Billede fra dagens lunch time solslikning

Den anden side af sagen gaar ogsaa godt, men knap saa staerkt. Vi er ni der skal handle den samme dag for at handelen kan gaa op i en hoejere enhed. Ja, NI familier skal flytte ud om morgenen og ni familier flytter ind i det naeste hus den samme eftermiddag. Det lyder maaske som et skoert system, men huse er saa dyre her at folk simpelthen ikke kan laane penge nok til at eje to huse paa en gang, ergo bliver man noedt til at goere det saadan. 

Billede fra Themsens brune vand her til aften.

Nu starter vi med at saelge vores hus, saa falder det andet nok snart paa plads. Heldigvis har vi jo et sted at bo indtil da, saa vi kan korte den lange kaede ned med et enkelt led eller to. Det bliver spaendende at se om vi bliver faerdige til at holde jul i det nye hus, eller om det bliver en interimistisk affaere med en haandfuld aebleskiver og kaffe i stedet for den store julemiddag. :)

Jeg fangede lige Tower Bridge oppe paa hjemturen i aften. 

Vi begynder saa smaat at glaede os og lave planer for alt det der skal goeres foer vi kan flytte ind. Det bliver et stort stykke arbejde, men hele besvaeret vaerd!

Alene hjemme

Der er ikke noget som pludselig at faa en lang weekend foraerende. man kan tage det hele i et adstadigt tempo og paa den maade faar jeg simpelthen saa meget gjort, som skulle vaere gjort for 100 aar siden.

Vi har ikke handlet i ugevis, ud over smaakoeb her og der, da vi proever paa at faa brugt alt det vi har i skabe og skuffer. Da jeg ledte efter noget til morgenmaden fandt jeg en hel kasse "chocolate mini weetabix" (mener jeg de hed) i mit skab, som jeg har en fornemmelse af var indkoebt i forbindelse med min venindes soen var her. De kunne faktisk godt spises og lagde en god bund for dagens dont. Jeg er ellers ikke den store chokoladespiser - og da slet ikke til morgenmad, men de her kunne jeg da godt gaa hen og blive forfalden til!

Min elskede havde et lille job der skulle goeres i vores datters lejlighed, hvor vi har taenkt os at slaa os ned i nogle maaneder. Min svoger blev hidkaldt og saa forsvandt de to, mens jeg gik i haven og fik hevet de potter frem, som skal i pleje hos min sviger-soester og fik lidt styr paa alle de tomme potter jeg havde lovet hende. Rosen er gravet op - og stiklinger taget for en sikkerheds skyld. :)

Fjernsyn for dig

Under oprydningen og toemningen af samtlige skabe og maerkvaerdige kroge i huset fandt vi en del ting, som slet ikke tilhoerer os. Det er ikke fordi vi har vaeret for langfingrede, det er simpelthen fordi vi har saa meget plads at vi har ladt folk opbevarer deres ting, som de ikke lige selv havde plads til. 

Nogle af tingene var ting som vores boern ikke havde taget med, da de flyttede ud og dem ville jeg jo ikke gaa og rode i og smide ud paa. Hvad jeg synes er skrammel er ikke noedvendigvis hvad de synes skal sendes paa lossepladsen eller til genbrug, saa jeg pakkede det i kasser og afleverede dem paa de respektive adresser. Jeg troede vi havde faaet det hele afleveret, men der dukkede et par ting op i dag, som vi tog chancen for at aflevere hos Bebsens mor. 

Bebsen havde lige vaeret i bad da vi kom og var naesten klar til at komme til koejs - hun skulle bare lige have the Simpson's med inden hun sagde godnat. Hun er fuldstaendig opslugt af de smaa gule folk. I USA er der en del debat om hvor vidt the Simpson's er passende fjernsyn for smaa boern, men det vil jeg vove at paastaa er ren og skaer hysteri! Hvis boern ikke saa noget vaerre end the Simpson's ville verden nok se noget anderledes ud - f.eks. er der naeppe nogen der faar inspiration til at spraenge Oslo i luften af at se den slags. Suk, hvor er der mange syge mennesker i verden!

Det store slaeb

I anledning af vores forestaaende flyttedag havde vi lejet en stor varevogn, saa vi kunne faa alt vores jordiske gods flyttet til opmagasineringsstedet. Alt det store og det tungeste forsvandt sidste loerdag, men der var nu stadig en del der skulle goeres noget ved. 

Foerste stop var losse og genbrugspladsen. Vi havde en overraskende maengde skrammel, der ikke var til andet end udsmidning. Jeg er ret sikker paa at en del af det var noget vi havde haft med fra sidste gang vi flyttede. Det er haardt arbejde, men for hulen hvor er det forfriskende at komme til bunds i alle ens ejendele. "Hvorfor havde vi egentlig alt det skrammel" spurgte jeg min elskede. "I tilfaelde af at vi skulle faa brug for det" loed svaret og det er vel egentlig derfor man holder ved saa mange ting, som man, hvis man er helt aerlig, ellers er helt faerdig med at have nogen form for behov for.

Vi smuttede hjem og hentede endnu et laes. Denne gang var det et af de laes der er for gode til at blive smidt ud og derfor skulle til en genbrugsforretning. Konen der tog imod i forretningen fik julelys i oejnene, da jeg troppede op med alle mine poser og kasser. Hun var fuldstaendig ligeglad med at det hele maaske ikke var perfekt eller rent, hun var bare glad for det hele og jeg var mindst lige saa glad for at komme af med det. Jeg bryder mig altsaa ikke om at smide ting ud der ingenting fejler og jeg ved hvor stor glaede vi selv altid har haft af genbrugsforretninger. 

Der bliver helt sikkert ingen behov for sovemedicin i aften!

Folk til det tunge

Flyttefolkene var bestilt til i dag, til at tage det tunge. Min elskede har flyttet med saa mange over aarene at det ikke var noget problem at faa haender nok til at tage slaebet og faa de foerste to laes moebler og andet godt koert til opbevaring.

Vi beholdt et par stole til fjernsynskigning - ikke helt det samme som en sofa, men jeg tror ogsaa vi faar mere behov for en seng i denne uge end noget andet moebel!

Mens maendene bar paa tunge moebler og koerte fra gik toeserne og jeg og hyggede os med papkasserne. Helt aerligt, det er sgi da ren og skaer terapi at gaa og hyggepakke paa den maade. Vi har grinet og snakket saa det var en fryd. Det er ti aar siden vi koebte dette hus og de to yngste har levet deres teenageaar fra denne matrikel, saa der er masser af minder forbundet med huset - men vi er helt enige om at dem tager vi med os til det naeste hus. :)

Jeg tror den tyrkiske carry out troede jul, nytaar og paaske var landet paa en dag, da jeg ringede ordren til aftensmaden ind. Der kom et arsenal af foliebakker med alt muligt laekkert i og alle troede jeg havde mistet besindelsen, da de mente der var foede nok til en haer. Det var nu ikke de store levninger der blev til overs, men nu har jeg altsaa ogsaa fodret paa den flok laenge nok til at vide hvem spiser hvad og hvor meget. Det var en maet og traet flok der gik fra bordet - jeg tror de (laes: VI!) sover godt i nat!

Hjemme igen

Fur var ikke mindre end fantastisk, men aldrig saa snart var jeg hjemvendt foer hverdagen bankede paa igen og kontoret kaldte. Oh well, det kan jo ikke vaere ferie og fest hele tiden!

Jeg har fundet et vidunderligt lille sted hvor jeg kan indtage min frokost, mens jeg snupper et kapitel i hvad jeg nu lige er ved at laese. I dag opdagede jeg denne skoenne hortensia, som jeg absolut maa have fundet ud af hvad hedder, for saadan en kunne jeg da lige bruge i den nye have.

Vi gaar og venter paa besked fra advokaten, saa vi kan finde ud af hvornaar vi skal flytte. Efter sigende skulle vi faa en dato i loebet af de naeste par dage. Jeg vil skyde paa vi naar at flytte i Juli - vi faar se...

Saa er det alvor!

Jeg synes min elskede begynder at hente papkasser hjem - nu maa det vaere alvor!

I taenkeboksen!

For et par uger siden gav vi et bud paa et hus. Buddet blev godtaget og handlen kunne gaa igang. Vi var dog ikke saadan helt 100% sikre paa at handlen faktisk ville gaa istand, da der var et eller andet ved saelgeren som vi ikke var helt overbeviste om. Ergo holdt vi oejne og oerer aabne for at se om vi kunne finde et andet hus vi kunne lide og i loebet af en uge havde min elskede fundet et hus der var meget taet paa perfekt. Saa langt, saa godt - nu havde vi en back up plan, i tilfaelde af vi pludselig solgte vores eget hus.

Det gjorde vi saa i gaar og nu er det alvor. Vi bliver noedt til at vaelge om vi vil koebe det ene eller det andet og listen over plusser og minusser bliver laengere og laengere - men samme laengde for begge huse. Hmmm... sikken et luksusproblem at have, men for hulen, hvor er det svaert at vaelge. Vi taenker videre. Beslutningen skal nok traeffes senest Tirsdag!