Morgenturen til stationen i dag gik med en lille bitte smule sommerfugle i maven. I sidste uge fik vi nyt om at i dag var dagen hvor vi ville finde ud af hvor vidt vores huskoeber kunne faa det huslaan de havde soegt om og vi endelig kunne begynde at planlaegge dagen hvor vi skal flytte. Nu er vi blevet ret foelelsesloese med hensyn til lovninger i denne sammenhaeng, men denne gang havde jeg allieret mig med en forhenvaerende chef, som ogsaa er vores finansraadgiver og naar han siger tirsdag, saa mener han tirsdag!
Da jeg gik ned gennem industrikvarteret taenkte jeg paa om vi monstro ville vaere ude af huset inden vi rejser paa ferie i October? Jeg ankom paa kontoret til en besked om at ringe til min elskede med det samme. Som den lydige kone jeg er gjorde jeg selvfoelgelig som beordret og saa var der jackpot! Jep, koeberens huslaan er i hus og nu kan vi forhaabentlig bytte kontrakter i denne uge og saa er vi klar til at flytte kort tid efter. Det kunne vaere saa snart som naeste weekend, men det er noget vi aftaler med koeberne, som kommer paa loerdag for at maale op til gardiner og hvad nu de gerne vil have aendret paa naar de flytter ind.
Det giver altsaa en lidt letter fornemmelse i maven, naar man faar saadan en besked og i loebet af kort tid tikkede der ogsaa en besked ind fra koeberen, som lige ville hoere om jeg havde hoert den gode nyhed. Hun havde allerede snakket med sin advokat, for at saette skub i tingene. Hvis vi har byttet kontrakter inden weekenden, saa toer jeg godt aabne en flaske et eller andet naar de kommer paa loerdag!
Jeg var lige ved at tro at de nye beboerer skulle faa en traditionel velkomst paa vejen, da jeg saa orange lys, som jeg kom taet hjempaa til aften. Det var dog ikke vejarbejde, men en bil der traengte til lidt assistance. :)
