Omme i bakkerne

I soendags spurgte min svigerinde henslaengt om der monstro var nogen der ville med til Langstedhuller og om der var. Ikke engang den stormende kuling som laa over landet kunne holde mig der fra, og joesses, som det blaeste!

Mine svigerinde og niecer er heldigvis lige saa pjattede med udendoerslivet som mig, saa der var ingen toeserier da vi begav os den lange vej ned til stranden, i strid modvind. 

Min 4-aarige niece er saa lille at det var lige saa knap hun kunne kaempe sig mod vinden, men det tog hun som en oplevelse og snart hujede og jublede hun med sin storesoester, mens boelgerne slikkede om deres gummistoevleklaedte foedder.

Normalt kan man gaa hele vejen Fur rundt uden at faa vaade taeer, skoent det faktisk siges at man ikke har gaaet Fur rundt med mindre venstre fod er vaad, da turen skal tages med uret og i vandkanten. I soendags var der ingen chance for at gaa oeen rundt uden at faa baade begge foedder og saamaend helt op til haaret vaadt; stranden var nemlig forsvundet under fjordens brusen.

Paa Furs norstrand kan man finde fossiler og forsteninger i tonsevis under normale omstaendigheder og efter saadan en storm er jeg sikker paa der er kommet nye forsyninger ind. Jeg plejer altid at komme hjem med adskillige sten i lommen, men jeg havde simpelthen saa travlt med at nyde pigernes glaede over "min" strand at jeg slet ikke havde tid til at kigge paa stenene.

Maaske man skal vaere opvokset ved vandet for rigtig at kunne saette pris paa brusende boelger og en nordenvind saa kold at oererne er ved at falde af, men det goer saa godt at blive blaest igennem paa den maade og faa alle spindelvaevene blaest ud af systemet.

Vi gik tilbage op gennem bakkerne, som Langstedhuller og den omkringliggende del af Fur generelt er kendt. Som det ses paa billedet er det ikke helt uden grund. Det er sjovt at taenke paa at folk ser Danmark som flad som en pandekage, naar man selv er foedt og opvokset i bakkerne.

Inden vi vendte tilbage til bedstemors aeblekage naaede vi lige en bakke mere, nemlig Bette Jenses Hyw, som er Furs (andet?) hoejeste punkt, med sine 78.95m over havets overflade. Det var egentlig 79m, men min kaere far fortalte at ifoelge en klog mand fra Aarhus, er vandstanden omkring DK gaaet op med 5cm, saa nu maa decimalerne med i beskrivelsen. Fra toppen af Bette Jenses Hyw kan man se hele oeen. Det synes pigerne var spaendende, for de kunne se baade til bedsterne paa Furs hus og til de andre bedsteforaeldres sommerhus paa fastlandet. :)