02 januar 2012

Kinesisk nytaar

Jeg ved godt der er tre uger til det er kinesisk nytaar, men i nytaarsdagens anledning tog vi hoejtiden paa forskud og tog paa vores yndlings kinesiske restaurant for at faa dim sum til middag, sammen med en haandfuld gode venner, Bebsen og hendes mor.


Naar man spiser kinesisk med kinesere, saa skal man lade dem bestille, for saa er menuen altsaa nok saa interessant og jeg skal ikke sige andet end den var lige praecis det. Der kom alt fra andehavregroed (ja, det lignede og duftede af havregroed, men smagte af and!) til stegte hoensefoedder og dampede svinekoeds og reje farskugler paa bordet og saa gik vi igang fra hver sin ende af.


Jeg aner ikke hvad noget som helst hedder paa dansk og det er saamaend knap jeg aner hvad meget af det er eller hedder paa engelsk, men det bliver det ikke ringere af. Jeg skal bare have stoettepaedagog, naar jeg bestiller fra menuen! F.eks. ville jeg da aldrig faa bestilt disse skoenne dampede rispandekager med forskelligt fyld, med mindre der var billeder paa menuen!


Bagte (gaar jeg ud fra) risboller med diverse fyld; disse var vidst nok svinekoed og et eller andet krydderi, som smagte helt fantastisk.


Foraarsruller med verdens bedste dressingsovs kan jeg altid finde og de er aller bedst hvis man faar dem paa en vietnamesisk restaurant. Min venindes soede mor, som er Vietnameser, forklarer mig taalmodigt gang paa gang hvad det hele kaldes, men vi skal tiest gennem en tolk for at kunne kommunikere, saa det ikke altid det liiige haenger ved. Heldigvis har jeg en rigtig dygtig lille 11-aarig simultantolk, som ordner den slags for mig.

Dampet og grillet majroe ehmmm... et eller andet, som bare smagte fortraeffeligt, fik vi for foerste, men forhaabentlig ikke sidste, gang. Det ser meget mystisk ud og lyder maaske ogsaa lidt alternativt, men det kunne jeg godt blive forfalden til!


Klistret ris med koedfyld, pakket ind i lotusblade, er den snilde lille titel paa denne ret, som lynhurtigt blev endnu en favorit, men jeg HAR laert (siden for et par aar siden, da jeg gik igang med den slags) at man ikke skal tage for givet man kan spise den slags andre steder end paa restaurant, eller hos ens orientalske venner. Den "ret" glemmer jeg sgutte saadan lige med det foerste!

Hele familien faldt i svime over at Bebsen kunne sidde ved bordet og gafle alskens maerkvaerdige retter i sig med velbehag, uden at kvaekke en eneste gang. Hun er sin mors datter den pige og det er godt for hende!

2 kommentarer:

AagePK sagde ...

Bebsen har jo været så dygtig at vælge sig en mor, der ikke var kræsen, mens Bebsen voksede sig stor nok til at blive født. Hvis man fødes af en kræsenpind, bliver man som oftest selv én, er der i dag videnskabeligt belæg for at hævde.
Min niece tog et år som frivillig i Vietnam efter stud.ex'en: foran deres bopæl var der en restaurant, hvor man hver dag tøjrede en håndfuld hunde uden for. De forsvandt én efter én i løbet af dagen. Til sidst kunne niecen ikke dy sig, hun måtte da over for at smage på deres "hunde-æde"!
Hun kunne lide det!

Tina Wishart sagde ...

Aage - kraesenhed er simpelthen saadan en traels kammerat at have med paa slaeb, saa vi goer alle hvad vi kan, for at hun accepterer alt for mad. Hund, dog... jeg har saadan en ide om at hunde, katte og rotter har saadan noget klamt graat koed, men det er nok fri fantasi. Jeg saetter graensen ved abekat, men skulle nok faa en hot dog ned. :)